Med Dan Jørgensen får grønne danske prioriteter en unik adgang til den nye EU-Kommission

Dan Jørgensens nye post som EU's energi- og boligkommissær kommer på et vigtigt tidspunkt for Europas grønne omstilling.

Kombinationen af energi- og boligområdet virker umiddelbart lidt usædvanlig, men passer perfekt til de områder, hvor Danmark har stærke kort på hånden.

Grøn energi og energieffektivisering vil stå øverst på dagsordenen, og danske virksomheder som Ørsted, Vestas, Topsøe, Danfoss, Velux og Rockwool spiller centrale roller.

Vores kommissærs største opgave bliver at sikre massiv udbygning af grøn energi i hele Europa. Særligt i Nordsøen har Danmark markeret sig som markant fortaler for bedre udnyttelse af Nordsøens enorme vindenergipotentiale, og her får Jørgensen nu muligheden for at arbejde videre for at styrke samarbejdet og fjerne barrierer på EU-niveau.

Samtidig bliver brint en nøgleteknologi i arbejdet med at fjerne CO2 fra den tunge industri, og også her er Danmark stærkt positioneret.

Men det handler ikke kun om at bygge flere vindmøller og udvikle brintteknologi. For at den grønne strøm kan flyde og give mening økonomisk, kræver det en solid infrastruktur.

Her kommer en anden dansk prioritet i spil, som også anerkendes i Bruxelles, nemlig behovet for at reducere risikoen for investeringer i energiinfrastruktur.

Danmark arbejder konkret på et forslag, hvor nationale eksportkreditagenturer og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) hjælper med at tage toppen af risikoen gennem lånegarantier. Målet er at dække cirka ti procent af risikoen, understøttet af EU-budgettet, så flere offentlige og private investorer tør kaste sig ind i grønne infrastrukturprojekter.

{{toplink}}

Dan Jørgensen får også ansvaret for boligområdet. Det virker måske som en speciel kombination, men det hele hænger sammen. Bygninger står for cirka en tredjedel af EU's samlede CO2-udledninger, og energieffektivisering er et af de vigtigste værktøjer til at reducere energiforbrug og udledninger. Her er danske virksomheder som Danfoss, Velux og Rockwool allerede førende.

Målet er klart: Jørgensen skal presse på for implementering af strammere krav til energieffektivitet i hele EU.

En vigtig udfordring bliver imidlertid at balancere de grønne målsætninger med sociale hensyn. Det grønne skifte skal også være socialt bæredygtigt. Ursula von der Leyen har understreget behovet for støtteordninger og for boliger, der er til at betale.

Det er altså den sociale bæredygtighed, der er i fokus, og det er blandt andet opsigtsvækkende, at det nye kvotehandelssystem for bygninger, ETSII, slet ikke er nævnt som en del af Jørgensens opgavebeskrivelse. Det er i stedet inkluderet som en forsvindende lille del af Wopke Hoekstra's portefølje som kommissær for net-zero og klima.

Det siger noget om, hvordan fokus er skiftet fra klimapolitik for klimaets skyld, til nu at handle om klimapolitik for vores fælles sikkerhed, økonomiske og sociale bæredygtighed skyld.

En af de største udfordringer, Jørgensen står overfor, er at reducere de europæiske energipriser – en opgave, der er afgørende for EU's konkurrenceevne.

Prisen på energi har længe været en hæmsko for europæisk industri, og nu, hvor afhængigheden af billig energi og teknologi fra lande som Rusland og Kina skal reduceres, bliver det endnu mere presserende at finde løsninger, der både fremmer grøn omstilling og holder priserne nede.

Hvordan sikrer man lavere energipriser samtidig med, at man reducerer afhængigheden af importeret teknologi og energi? En del af svaret ligger i at skabe bedre rammevilkår for europæiske producenter, så de kan skalere og levere billigere, vedvarende energi. Det kræver forbedret infrastruktur og øget finansiering, men også en politisk vilje til at prioritere grøn vækst i hele EU.

Dan Jørgensen får ikke en let opgave, men han vil blive godt hjulpet af en anden Jørgensen, nemlig Ditte Juul Jørgensen, som bestrider posten som generaldirektør for EU's energidirektorat (DG ENER). Hendes indsigt i energimarkedet og erfaring fra tiden under den tidligere kommissær, Kadri Simson, bliver guld værd for Jørgensen.

Samtidig vil der være opbakning at hente fra det danske EU-formandskab i andet halvår af 2025. Her får Danmark en central rolle i at sikre, at Jørgensens dagsordener bliver prioriteret i Rådet.

{{toplink}}

Det hjælper også, at danske Europa-Parlamentarikere har fået vigtige poster. Det gælder blandt andet Sigrid Friis, der som vice-koordinator i udvalget for industri, forskning og energi kan være med til at fremme Jørgensens danske løsninger og prioriteter, og Niels Fuglsang, som også sidder med i udvalget for energi, og allerede har spillet en absolut nøglerolle i vedtagelsen af EU's opdaterede energieffektiviseringsdirektiv som ordfører af direktivet under den tidligere Kommission. 

Selvom Dan Jørgensen altså har stærk støtte fra Danmark, skal han også manøvrere i et bredt europæisk samarbejde. Hans ansvarsområder overlapper med flere andre kommissærers, og han skal rapportere til Teresa Ribera, der som ny vicepræsident for grøn og digital omstilling styrer den overordnede grønne dagsorden.

På energiområdet vil de to formentlig ikke være enige om alting, og særligt kan Jørgensen få en opgave i at sikre, at man ikke pludselig sætter de gode elementer i det nuværende elmarked over styr ved at splitte markedet mellem grøn energi og fossile brændsler, som Mario Draghi i sin nyligt lancerede rapport om europæisk konkurrenceevne lidt vovet har peget på som en mulig løsning for at nedbringe de europæiske energipriser.

Jørgensen vil desuden skulle samarbejde tæt med Wopke Hoekstra, der som kommissær for net-zero, klima og grøn vækst har en afgørende rolle i at fremskynde EU's grønne omstilling. Samspillet mellem de tre kommissærer bliver helt centralt for, hvordan EU's grønne fremtid bliver formet over de kommende fem år.  

For Dan Jørgensen handler det om at finde konkrete løsninger, der kan levere de nødvendige balancer. Han skal skubbe på for investeringer i grøn energi, energieffektivisering og infrastruktur, der kan reducere vores afhængigheder af fossile brændsler og importeret teknologi, men samtidig finde løsninger, der sikrer, at energipriserne ikke bremser konkurrenceevnen eller skaber øget social ulighed.

Det kræver både godt politisk håndværk og gode alliancer – noget, vores nye energi- og boligkommissær heldigvis har både i Bruxelles og i København.

{{toplink}}