Ja eller nej til mere EU? Dyk ned i de lokale forskelle og valgdeltagelsen fra tidligere folkeafstemninger her

Hvor i landet har danskerne historisk været mest EU-skeptiske? Hvornår har stemmeprocenten været højest - og lavest? Og hvordan er de forskellige EU-afstemninger egentlig endt?

Det kan du blive klogere på her.

Siden danskerne stemte ja til at blive medlem af EF i 1972, har der nemlig været afholdt syv folkeafstemninger om først EF og senere EU.

Senest stemte vi i 2015 nej til at afskaffe retsforbeholdet. Og onsdag gælder det endnu en EU-beslutning, hvor vi skal sige ja eller nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Indtil da kan du gå på opdagelse i Altingets oversigt over, hvordan det er gået ved alle de tidligere EU-afstemninger. Læs med her.

Ja eller nej?

Selvom der i Folketinget har været flertal for et tættere EU-samarbejde, har danskerne ikke altid været helt enige. Flere gange siden 1972 er det således blevet til et nej ved EU-afstemningerne.  

Første gang, danskerne skulle tage stilling til det europæiske samarbejde i 1972, hvor vi stemte om optagelse i ‘De Europæiske Fællesskaber’ (EF), blev det med en rekordstor opbakning. 63,4 procent af befolkningen stemte for. 

Også i 1986, da vælgerne skulle tage stilling til EF-pakken, der blandt andet etablerede det indre marked og udvidede Europa-Parlamentets indflydelse på lovgivningen, blev det til et relativt stort ja.

{{toplink}}

Mere dramatisk og tæt var det i 1992, da vi skulle stemme ja eller nej til Maastricht-traktaten. Et lille flertal på 50,7 procent stemte nej til traktaten, som omdannede det Europæiske Fællesskab til den Europæiske Union og i samme ombæring indførte fælles retslige og indre anliggender og en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.  

Året efter, da man igen skulle stemme om Maastricht-traktaten – nu inklusive Edinburgh-aftalen, som tilføjede de fire danske forbehold – stemte 56,7 procent for.  

EU-skepsissen vendte dog tilbage i 2000, da danskernes skulle beslutte, om man ville være en del af den fælleseuropæiske mønt, euroen. 53,2 procent stemte imod at træde ind i eurosamarbejdet.  

Senest i 2015 stemte danskerne nej til at afskaffe et af Danmarks EU-forbehold, da et flertal på 53,1 procent valgte at bevare retsforbeholdet.  

Artiklen fortsætter efter grafikken. 

Københavnsk skepsis og vestjysk EU-optimisme 

Generelt finder man den mest udbredte og konsekvente EU-skepsis blandt vælgerne i København og på den københavnske vestegn. De har stemt nej ved næsten alle EU-folkeafstemninger. 

Ved afstemningerne om retsforbeholdet og euroen, der som bekendt begge endte med et nej, var der størst opbakning til EU blandt vælgerne i Nordsjælland og Vestjylland.  

Blandt andre har valgkredsene Viborg Øst og Odense Syd stemt ja ved samtlige EU-afstemninger. Også ved valg, hvor de omkringliggende valgkredse stemte nej. 

Da man i 2014 stemte om EU’s Patentdomstol, blev det til et ja i samtlige valgkredse. Det er den eneste gang, at det er sket.  

Artiklen fortsætter efter grafikken.  

Fra 55,9 til 90,1 

Den højeste valgdeltagelse finder vi ved den første EF-afstemning i 1972, hvor 90,1 procent af danskerne afgav deres stemme.  

Også ved Euro-afstemningen i 2000 var deltagelsen høj. Med en stemmeprocent på 87,6 procent var der flere danskere, der stemte ved folkeafstemningen end ved folketingsvalget året efter, hvor 84,4 procent satte deres kryds. 

Derimod var der historisk få, der stemte, da vi i 2014 skulle tage stilling til EU’s Patentdomstol. Selvom folkeafstemningen var placeret sammen med europaparlamentsvalget, lå valgdeltagelsen kun på 55,9 procent. 

Artiklen fortsætter efter grafikken. 

red@altinget.dk, katrine@altinget.dk