Google Danmark: Draghi har ret. Europa bør gentænke sin tilgang til kunstig intelligens

Den tidligere præsident for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, påviste i sidste uge – i sin meget omtalte nye rapport – at Europas konkurrenceevne er styrtdykket gennem de seneste årtier: EU's andel af det globale BNP er skrumpet til kun 17 procent – og den amerikanske produktivitet overgår EU's med omkring 20 procent.

Årsagen til det store gab er i høj grad langsommere teknologisk udvikling, innovation og adoption. Som Draghi siger: "Når verden er på nippet til en AI-revolution, har Europa ikke råd til at hænge fast i teknologier og industrier fra det forrige århundrede".

EU er altså nødt til at udfolde og indfri sit innovative potentiale, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at indhente forspringet. Det samme kan vi sige her i Danmark.

Grundlæggende mangler vi hverken talent eller kapacitet i Danmark eller Europa. På mange måder er vi godt positioneret, fordi vi har en veluddannet arbejdsstyrke og et indre marked, som bør kunne hjælpe med at skalere innovation.

Alligevel hører vi ofte i vores interaktion med mange virksomheder, at de kæmper med byrden fra europæisk bureaukrati og regulering.

Det er en skam, for AI kan give økonomiske, sociale og bæredygtighedsmæssige fordele i et omfang, vi ikke har set tidligere. Generativ AI alene kan potentielt tilføre milliarder til dansk økonomi, og et flertal på 59 procent af europæerne er da også enige om, at AI samlet set vil gavne samfundet.

Vi skal skifte gear

For at kunstig intelligens kan styrke konkurrenceevnen, er EU nødt til at ændre tilgang. Draghi-rapporten peger på, hvad der holder Europa tilbage: Uigennemskuelige og restriktive regler. Et behov for yderligere finansiering. Manglende samspil med forskningsverdenen. Infrastruktur. Og manglen på kompetencer.

Lad mig dykke ned i og uddybe de enkelte punkter.

For det første har Draghi ret i, at EU's lovgivning-først-tilgang holder Europa tilbage. Den udskyder investeringer, hæmmer innovation og begrænser virkningen af for eksempel AI.

{{toplink}}

Nogen vil i den forbindelse nok hævde, at der med AI følger en række risici, og at det derfor skal reguleres. Det har de ret i, og derfor støtter Google også EU's AI Act. Men den største risiko for Europa er ikke misbrug af kunstig intelligens, misinformation eller andre fejl – det er, at vi går glip af mulighederne og potentialet.

Siden 2019 har EU indført over 100 stykker lovgivning, som påvirker den digitale økonomi og samfundet. Det er ikke kun det store antal regler, der er udfordringen – det er også kompleksiteten. Reguleringer er ofte modstridende og uafprøvede.

For virksomheder og iværksættere gør det eksplosive antal af regler det svært at udvikle eller sågar bare bruge nye digitale produkter. For internationale investorer er reguleringsbyrden et regulært minefelt, der afskrækker lanceringen af nye digitale værktøjer til europæiske virksomheder og forbrugere. Over 60 procent af store virksomheder og SMV'er har således peget på regulering som en central barriere for investeringer.

EU og Danmark skal gribe revolutionen

Det andet fokusområde skal være investering i forskning og udvikling af AI. USA bruger mere end dobbelt så meget som EU på dette område. Hvis vi virkelig skal kunne konkurrere inden for AI, skal forskning og udvikling gøres til en fælles prioritet.

Finansiering bør være mere tilgængelig, for uden de rette incitamenter til at udvikle og kommercialisere AI, kvæler man mulighederne for at lancere flere teknologiske 'unicorns', som der er alarmerende få af i Europa.

Det tredje er infrastruktur. Gennembruddet i AI er kun muligt med avanceret computerteknologi og datacentre – og vedvarende energi til at drive dem. For at muliggøre AI-innovation i stor skala, bliver EU nødt til at allokere flere midler til at finansiere en sådan infrastruktur – og tilskynde den private sektor til at gøre det samme.

Endelig er et stærkt fokus på færdigheder afgørende. Teknologisk vækst vil ikke være effektiv, hvis folk bliver efterladt på perronen. Her falder det tilbage på både EU og de enkelte lande – herunder Danmark – at sørge for, at teknologi kommer alle – fra virksomheder til enkeltpersoner – til gode. Derfor er der brug for et kæmpe boost i digitale færdigheder, startende med skolernes pensum.

En af nøglerne til at komme i gang med ovenstående rejse er samspillet mellem den offentlige og private sektor. Her i Danmark har Google i løbet af det seneste årti samarbejdet med det offentlige om at opkvalificere over 100.000 små virksomheder, jobsøgende og andre i digitale færdigheder. Men der er stadig et kæmpe potentiale, som ikke er udnyttet.

Eller sagt på en anden måde: EU – og ikke mindst Danmark – skal gribe revolutionen, der er AI, så vi bliver et sted for investeringer og muligheder.