Macrons sejr er en kæmpe lettelse for regeringen – og en lille hovedpine

PARIS: Da Radio 4’s europakorrespondent, Mads Anneberg, i skæret fra et glimtende Eiffeltårn søndag aften fik kastet et spørgsmål ind til Frankrigs nuværende og kommende præsident om det franske valgs betydning for Danmark, vidste Emmanuel Macron tydeligvis ikke, at han også potentielt stak hånden lige ned i en politisk hvepserede.

”Jeg er lykkelig for fortsat at kunne arbejde sammen med den danske regering og den danske befolkning i en så vanskelig periode, som, jeg ved, har bekymret og ændret Danmark meget, især på forsvarsområdet,” lød det fra præsidenten, der også tilføjede et ”I kan regne med Frankrig”.

Macron mener det sikkert som en venlig politisk håndsrækning til Mette Frederiksen (S), der bakser med den ene fodfejl efter den anden i den danske debat om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet.

Men den slags hjælp kan godt få en dansk statsminister til at krympe sig, når den kommer fra en mand, som har helt andre og større ambitioner, når det kommer til europæisk forsvarspolitik, end Danmark har.

Et vigtigt signal til Frankrig

Hos franskmændene er læsningen, at et dansk ja ved folkeafstemning også er en omfavnelse af de store visioner om at sætte samarbejdet op i gear, som Macron helt fra starten har været bærer af.

Det mener i hvert fald Sebastien Maillard, der er direktør ved tænketanken Notre Europe. Mailliard peger på, at nej’et til Maastricht-traktaten i 1992 og den efterfølgende danske afvisning af at deltage i EU-samarbejdet på blandt andet forsvar, var noget, der sendte chokbølger gennem Frankrig.

”Hvis Danmark denne gang går i den anden retning og viser, at man er villig til at samarbejde aktivt på europæisk plan på forsvarsområdet, vil det være et meget vigtigt signal for Frankrig, fordi det betyder, at vi virkelig kan få mere europæisk integration. Ikke nødvendigvis os alle sammen, men de mest villige nationer vil kunne bygge deres egen europæiske forsvarssøjle inden for Nato,” lyder EU-forskerens analyse i et interview til Altingets EU-podcast.

Maillard taler altså her om et dansk ja som et klart rygstød til Macrons tanker om en styrket europæisk forsvarsdimension, som den franske præsident har brugt sin platform som nuværende indehaver af formandskabet for EU’s Ministerråd til at presse på for.

Også selv om det ikke er sikkert, at det lige er det tog, danske politikere har lyst til at hoppe på, hvis danskerne stemmer ja 1. juni.

Til lands, til vands og i luften

For det er en hel klar fransk dagsorden at få de europæiske nationer til at gå mere i takt, når det kommer til forsvarsområdet, at udvikle fælles kapaciteter og gøre Europa mindre afhængig af omverdenen.

”Vi kan ikke lade andre forsvare os, om det er til lands, til vands, under vandet, i luften, i rummet eller i cyberspace,” sagde præsidenten i marts forud for et topmøde i de forgyldte sale på Versailles-slottet, hvor han også varslede, at der i den kommende tid skal træffes "historiske beslutninger" på området.

Diplomater påpeger, at meget af den storladne franske retorik om europæiske sikkerhedsdoktriner og forsvarsmæssig suverænitet også bare dækker over et ønske om at hjælpe den store franske forsvarsindustri med at sælge nogle flere våben. 

De fleste EU-lande, herunder både Danmark og Tyskland, er sådan set enige i, at Europa skal styrke sit eget forsvar, og har afsat store pengebeløb til netop det.

På andre områder vil der være større skepsis over for de franske planer fra andre lande i EU, især hvis det føles, som om europæerne er på vej ind på områder, som traditionelt varetages af Nato.

Med krigen i Ukraine som bagtæppe er det kun naturligt, at de diskussioner om den forsvars- og sikkerhedspolitiske dimension af samarbejdet tager til i den kommende tid. Landene har også bedt EU-Kommissionen om inden midten af maj at forberede en analyse af, hvor der er mangler i de europæiske forsvarskapaciteter, som de vil skulle tage bestik af inden længe.

Den ægte Europa-hær

Macron har allerede annonceret, at han vil indkalde de 27 EU-ledere til et møde om netop forsvar inden afslutningen af det franske formandskab 1. juli. Et møde, som meget vel kan ligge, inden danskerne skal til stemmeurnerne, og som meget vel kan byde på flere franske meldinger, der ligger uden for dansk politiks komfortzone.

Den franske præsident har godt nok de seneste år afholdt sig fra at tale om, at EU skal have ”en ægte Europa-hær”, sådan som han gjorde i et radiointerview i 2018. Den franske regering brugte også efterfølgende en del krudt på at forklare, at den udmelding i virkeligheden handlede om, at europæerne skulle kunne stå på egne ben, og ikke at de skulle overlade deres tropper til Bruxelles.

Men den slags udsagn, der hurtigt går tabt i oversættelsen og ikke tager højde for kulturelle følsomheder i forskellige lande, kommer bare let til den franske præsident med de store visioner og meget på hjerte også på dette område.

Og det er ikke nødvendigvis nogen hjælp for en dansk statsminister, hvis de falder midt i en folkeafstemningsslutspurt.

rikke@altinget.dk, thomas.lauritzen@altinget.dk