EU-kommissærer foreslår fælles system for indkøb af forsvarsmateriel

BRUXELLES: Ruslands krig mod Ukraine har understreget, at Europa har brug for at investere meget mere i våben, og at vi skal gøre det i fællesskab. Det mener i hvert fald EU-Kommissionen, som nu bryder et tabu ved at foreslå fælleseuropæisk indkøb af forsvarsmateriel.

”Det er et chok, at krigen er vendt tilbage til Europa. Men det må ikke lamme os,” sagde Margrethe Vestager, der er ledende næstformand i kommissionen, da hun onsdag præsenterede forslaget sammen med andre kommissærer.

”Vi har behov for overblik over, hvad vi har, hvad vi mangler, og hvordan vi bedst kan koordinere anskaffelsen af det. Der er et meget klart behov for at bruge flere penge på forsvar, men det handler også om at bruge dem bedre og klogere i fællesskab,” sagde Vestager.

”Det bliver efter samme princip, som da vi indkøbte vacciner mod covid19 i fællesskab: ved at købe ind sammen får vi en bedre handel ud af det,” sagde hun:

”Strategien handler ikke om at duplikere Nato, tværtimod. Et stærkere EU betyder et stærkere Nato.”

Dansk deltagelse uklar, hvis forbeholdet består

Udspillet kommer præcis to uger før, at danskerne skal til folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Det står ikke umiddelbart klart, hvilke dele af de nye planer, Danmark vil kunne deltage i, hvis forbeholdet består.

For eksempel kan danske virksomheder godt byde ind på Den Europæiske Forsvarsfond, men Danmark deltager ikke i EU’s Forsvarsagentur, selv om de to instanser arbejder tæt sammen. Danmark er heller ikke med i EU’s militære udviklingsprogram PESCO.

Det nye udspil fra kommissionen kommer efter opfordring fra de europæiske stats- og regeringsledere, der under et topmøde i Versailles i marts bad om en analyse af manglerne i EU-landenes militære investeringer.

Kommissionen har nu fremlagt en rapport, der konkluderer behov for større og bedre koordinerede indkøb af militært materiel, som ifølge kommissærerne også i højere grad bør udvikles og købes her hos os selv i Europa.

”Vi har tabt et årti i forsvars-investeringer, fordi europæiske lande for længe har skåret for meget ned på deres forsvarsudgifter,” sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen onsdag.

Kinas forsvar øget med 600 procent på 20 år

Kommissionen påpeger, at EU-landene siden årtusindeskiftet har forøget forsvarsinvesteringerne med blot 20 procent, mens USA’s forsvarsudgifter i samme periode er steget med 66 procent, Rusland har investeret næsten 300 procent mere og Kina næsten 600 procent mere i 2021 end i 1999.

”Den gode nyhed er, at de europæiske lande nu er ved at vende udviklingen,” sagde Ursula von der Leyen, der nævnte op mod 1.500 milliarder kroner i forventede nye investeringer i forsvar fra EU-landenes regeringer i de nærmeste år.

Både Tyskland, Danmark og en række andre europæiske lande har annonceret forøgelser af deres forsvarsbudgetter. Hidtil neutrale lande som Sverige og Finland skrev endda historie onsdag ved at ansøge om at blive medlemmer af Nato.

”Nu skal vi sørge for, at penge bliver brugt på en koordineret måde. Og på en måde, der samtidig styrker den europæiske forsvarsindustri. Derfor foreslår vi fælles indkøb af forsvarsmateriel,” sagde kommissionsformanden.

EU-penge og momsfritagelse til militære indkøb

Kommissionen foreslår at sætte gang i en hurtig udvikling i retning af et fælleseuropæisk program for forsvarsinvesteringer, hvor EU-kassen medfinansierer de vigtigste indkøb.

I første omgang vil kommissionen allerede nu afsætte omkring 3,7 milliarder kroner fra det fælles EU-budget over de næste to år, men på længere sigt skal der efter kommissærernes mening mange flere penge på bordet.

Ursula von der Leyen annoncerer også, at hun i løbet af efteråret vil fremlægge forslag om momsfritagelse for fælles indkøb af våben og andet forsvarsmateriel.

Tankerne er ret vidtgående i forhold til, hvad der hidtil har kunnet skabe enighed i kredsen af EU-lande; men som kommissionen gør opmærksom på, så har regeringerne selv bedt om nye satsninger.

Stats- og regeringslederne fra de 27 medlemslande vil få en første lejlighed til at drøfte forslagene, når de samles til et ekstraordinært EU-topmøde 30.-31. maj i Bruxelles.

Dagen før den danske folkeafstemning.

thomas.lauritzen@altinget.dk