Nu vil EU-Parlamentets formand også af med det næste danske forbehold

BRUXELLES: Der er glæde i Bruxelles over danskernes ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Det gælder også på formand for Europa-Parlamentet Roberta Metsolas kontor.

”Jeg synes, det er fantastisk,” siger den maltesiske konservative, der overtog posten i januar i år.

”Jeg så et tweet i går, hvor der stod, at det her er Putins største fejlvurdering. Nu ser vi Sverige, Finland og Danmark gøre det, ingen troede, de nogensinde ville gøre,” siger hun om den sikkerhedspolitiske kovending, der nu sender de to nordiske lande i armene på Nato og Danmark ind i EU’s militære samarbejde.

”Det er godt nyt også i lyset af, at det næste år er 50 år siden, at Danmark gik ind i EU og jo så fik flere forbehold undervejs. Så det er stort.”

Godt for Danmark og EU med færre forbehold

I hendes optik ville det dog være perfekt, hvis det ikke stoppede her.

”Mit eget personlige ønske ville være, at man omgjorde retsforbeholdet og fik tilvalgsordningen,” siger hun.

{{toplink}}

Både i Parlamentet og i sin fortid som sit lands udsendte EU-diplomat på retsområdet har hun været dybt nede i de dagsordener, og hun mener, at det ville være godt for EU at have Danmark med.

Hun fremhæver, hvordan Storbritannien formåede at navigere i de muligheder for at sige ja eller nej fra sag til sag via den særlige tilvalgsmodel, som de og Irland havde, og som Danmark ville have fået, hvis det var blevet et ja ved afstemningen i 2015.

”Jeg tror, det ville være meget interessant for Danmark.”

”Der er sikkert ikke nogen appetit på det, men jeg er bekymret for vores migrationsspørgsmål og digital lovgivning.”

Men Danmark har jo en ekstremt hård linje på asylområdet. Ville du overhovedet være interesseret i at have dem inde i folden?

”Jo, fordi de ville jo bidrage med noget. Og når alt kommer til alt, så er det aldrig en dårlig idé at have flere lande med ved bordet på de emner, som borgerne bekymrer sig mest om,” siger hun.

Et desperat råb om hjælp fra syd

Hun kalder afvisningen af at ændre forbeholdet i 2015 for ”forståelig”, fordi den kom på toppen af en migrationskrise. Men selv om skiftende regeringer – ikke mindst den siddende socialdemokratiske - har slået 100 procent fast, at asylpolitikken forbliver på danske hænder forbehold eller ej, så mener hun ikke, at Danmark kan melde sig ud af den europæiske diskussion på det område.

”Der er en forestående fødevarekrise, som ikke kan undgå at drive migrationsstrømmene op, så der kommer til at være et desperat råb om hjælp fra EU’s sydlige lande. Traditionelt har Danmark holdt sig uden for eller sagt nej. Men nu er vi et nyt scenarie, hvor vi alle står sammen,” siger hun.

Generelt mener hun dog, at Danmark er slået ind på en konstruktiv kurs i EU og gør sig gældende på blandt andet den grønne dagsorden. Hun peger på det topmøde om havvind i Esbjerg i sidste måned, der lokkede både EU-kommissionsformanden og den tyske, belgiske og hollandske leder til den jyske vestkyst.

”Den slags får Danmark placeret i midten af diskussionerne. Og det er en god ting,” siger Metsola.

Statsminister Mette Frederiksen er også trådt i karakter i kredsen af stats- og regeringschefer, bemærker hun.

”Mette er en stærk spiller i Det Europæiske Råd. Det er selvfølgelig takket være hende selv, men også takket være skiftet i dansk politik,” lyder vurderingen.

Mellem brandvæsenet og en ildebrand

Samtidig tager hun det danske ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet som et godt varsel om støtten til det europæiske samarbejde også ude blandt de europæiske befolkningerne.

”Det viser, at uanset hvor du kigger hen i EU i dag, så er det en støtte nedefra og op. Og et behov for at gå længere,” siger hun.

Hun peger på Irland som et andet eksempel, hvor krigen i Ukraine har været med til at ændre befolkningens synspunkter. Her drejer det sig ikke om EU-samarbejde, men om landets rolle som et neutralt land, hvor den kommende premierminister, Leo Varadkar, på en kongres blandt europæiske konservative i Rotterdam i denne uge, gjorde klart, at der ikke findes neutralitet i forhold til krigen i Ukraine.

”Han sagde: ’Hør folkens. Ja – vi er forfatningsmæssigt neutrale. Men det handler ikke om neutralitet, når vi taler om at bevare fred’. Det er alligevel bemærkelsesværdigt. Så vi kommer til at få en alvorlig diskussion i Irland om, hvad neutralitet betyder i år 2022. Og det er en debat, der kan blive drevet fremad af, at folk ser, hvad der er sket i Danmark,” siger hun.

Som malteser kommer hun også selv fra et alliancefrit land. Men, som hun siger, så er det ”ikke muligt at være neutral, hvis man befinder sig mellem en ildebrand og et brandslukningshold”.

Alligevel forstår hun godt, hvis nogle af danskerne stemte nej, fordi de har en frygt for øget militarisering.

”Der er jo følelsen af, at skal mine børn så sendes i krig? Og det er jo en meget menneskelig reaktion. Det er det også personligt for mig. For min søn er født i 2007, og han er halvt finsk, så han skal aftjene værnepligt, ellers mister han sit finske statsborgerskab. Dengang sagde min mand, at når han fylder 18, så vil der ikke længere være obligatorisk værnepligt. Og nu er han 15… Så det er da en svær situation”.

 {{toplink}}

rikke@altinget.dk