EU-forfatter: Med politisk vilje kan EU på sigt forsvare sig uden om NATO og USA

Det geopolitiske landskab befinder sig i et større opbrud, hvor Danmark får brug for et nyt strategisk kompas. Verden er forandret. Det er en turbulent virkelighed med flere muterende megakriser, hvor vi ikke længere kan forlade os på en nostalgisk drøm om, at det gamle Amerika er tilbage.

NATO-alliancen har siden afslutningen af den kolde krig befundet sig i en dyb identitets- og missionskrise. USA ønsker, at vi europæere påtager os en større del af ansvaret for vores eget forsvar og sikkerhed. Den amerikanske økonomi lider af imperial overanstrengelse efter krigene i Afghanistan og Irak, der kostede over 6000 milliarder dollars.

USA kan mindre og vil mindre.

Den kaotiske tilbagetrækning fra Kabul, som Biden gennemtrumfede uden først at konsultere sine europæiske allierede, viste, at det er nye tider. USA har begrænsede ressourcer, og talibanere i Kabul kan nu juble. Det er også historien om et USA, der trækker sig tilbage og omgrupperer.

Forskellige interesser

Flere amerikanske præsidenter har vendt blikket væk fra Europa, og i de seneste år har de også nedprioriteret Mellemøsten. Deres strategiske hovedfokus er i dag Stillehavet og den geopolitiske strid med Kina.

Vi må i Europa tage bestik af denne nye realitet. Vi skal stadig samarbejde med USA, hvor det er muligt. Men vi har forskellige strategiske, sikkerhedspolitiske og økonomiske interesser.

Den erkendelse er ved at sive ind i de europæiske hovedstæder. I EU arbejdes for at skabe en åben strategisk suverænitet, så vi bedre kan forsvare vores egne interesser og beskytte vores europæiske samfundsmodel. Senest har formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, sagt, at ”2022 bliver året for det europæiske forsvar”.

Det bliver en af topprioriteterne for det franske EU-formandskab i første halvår af 2022. Den franske præsident Macron kan sammen med den nye tyske regering forsøge at samle en koalition af villige nationer i hjertet af EU.

Et stærkt EU kan blive endnu stærkere

Skeptikere hævder, at EU27-landene ikke kan forsvare sig uden om NATO og den amerikanske øverstkommanderende i Europa. Men det kan vi godt, hvis den politiske vilje er til stede.  Naturligvis er der militære kapaciteter, der skal investeres i – for eksempel lufttankfly – men den europæiske forsvarsfond gør en stor forskel.

Danmark er kørt ud på et sidespor på grund af forsvarsforbeholdet. Selv om Danmark står udenfor det meste, er EU-landene ikke magtesløse. I det sidste årti har EU-landene i snit udsendt 107.000 soldater per år til militære land- og søoperationer udenfor unionen. Kun USA overgår EU. Og EU-landene har lavet over 35 fredsskabende militære og civile operationer fra Balkan til afrikanske lande fra Somalia til Congo.

EU-landene har 1,7 millioner soldater og paramilitære tropper, hvor Rusland og USA hver har cirka 1,4 millioner. En del europæiske soldater er dog ikke kampberedte eller har støttefunktioner. Fordi forsvaret er mellemstatsligt, har vi i Europa typisk 3-4-5 flere typer af de forskellige våbensystemer end amerikanerne.

En analyse fra McKinsey vurderer, at vi i EU kan få lige så stor forsvarsstyrke for 30 procent færre penge, hvis vi bliver dygtigere til at samarbejde om udvikling af våben og ikke har så mange forskellige typer kampvogne, pansrede køretøjer, kampfly med videre.

Vi kunne få meget mere sikkerhed for pengene, hvis vi Europa samarbejdede og brugte pengene intelligent.

Strategisk supplement til NATO-alliancen

Skridt for skridt kan der opbygges en fælles militær kommando, som råder over en stående europæisk reserve af soldater. Man kan udvikle fælles våbensystemer, der kan kommunikere med hinanden, og sikre større mobilitet over de indre landegrænser i stedet for at bevare et patchwork af fragmenterede nationale løsninger.

EU kan nå længst ved at tage pragmatiske skridt i stedet for at lancere en stor ny vision for en europæisk hær. EU-forsvarsalliancen kan i 2020´erne udformes som et stærkt strategisk supplement til NATO-alliancen. Man kan lade koalitioner af villige nationer – gerne under fransk-tysk lederskab – tage teten, og så lade fodslæbende lande nøle.

Selv hvis Danmark vælger at bevare sit forbehold, kan vi ikke hindre de andre i at gå foran. EU kan hente inspiration i Airbus-metoden. Efter 50 års langt sejt træk har Airbus bevist, at det er kommercielt, teknologisk og udviklingsmæssigt fuldt ud konkurrencedygtigt med amerikanske Boeing, der i dag befinder sig i dybe problemer. I stedet for at tænke nationalt står Europa stærkere, når kræfterne samles.

Bjarke Møller er forfatter til bogen, ”Håbets politik. Sådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt.” (2021)

debat@altinget.dk