V til Pernille Weiss: Det danske arbejdsmarked kan sagtens klare ensartet selskabsskat i EU

Af Kim Valentin (V)
Erhvervsskatteordfører

Pernille Weiss spænder den kreative læsning til grænsen, når hun får mine udtalelser i Altingets artikel om, at 45 procent af danskerne ønsker ens selskabsskat i EU til at ligne flirt med planøkonomiske argumenter.

Mit hovedsynspunkt er, at selskabsskatten skal være konkurrencedygtig og gerne sænkes, hvis det kan lade sig gøre.

Det gælder også, hvis vi omfavner idéen om en fælles EU-selskabsskat, som jeg anlægger et mere optimistisk perspektiv på end det konservative medlem af Europa-Parlamentet.

Danmarks flexicurity
Danmark har et både virilt og agilt arbejdsmarked. Vi har et stærkt socialt sikkerhedsnet med korte opsigelsesvarsler. Danske virksomheder har generelt gode forudsætninger for at tiltrække kapital og arbejdskraft. Arbejdsmarkedets virilitet og agilitet kommer også af en velfungerende uddannelsessektor, der arbejder fint sammen med vores virksomheder.

Ifølge World Economic Forum har Danmark et af de mest fleksible arbejdsmarkeder i OECD, når det kommer til at ansætte og afskedige medarbejdere.

Fleksibiliteten giver Danmark et sundt arbejdsmarked med stor tryghed og potentiale for både virksomheder og arbejdstagere. Det er let for virksomheder at tilpasse deres produktion til efterspørgslen, når de relativt ukompliceret kan hente nye medarbejdere ind i startopstillingen. Samtidig er der relativ kort vej fra ledighed eller afskedigelse til et nyt job.

Jeg anerkender fuldstændig, at selskabsskatten er en katalysator for vækst og jobskabelse. En sænkelse af selskabsskatten vil give vind i ryggen til vores private virksomheder, der ifølge finansministeriet forventes at øge investeringsniveauet og produktiviteten. Effekten af højere produktivitet afspejler sig på sigt i højere lønninger over hele samfundet.

Men som det er med alt i livet, er selskabsskattens størrelse et spørgsmål om prioritering. Vi står på kanten af en transition til den grønne omstilling og digitale ditto.

Spørgsmålet er, om vi fremmer virksomhedernes overgang til det nye regime bedst ved at sænke selskabsskatten til et givet niveau, eller om vi hjælper virksomhederne mest effektivt gennem målrettet strukturpolitik, der lægger skinnerne til det samfund, vi ønsker i fremtiden.

Erhvervsvenlighed er mange ting 
Jeg og Venstre tror på det sidste. Under vores seneste regeringsperiode lettede vi virksomhedernes administrative byrder med 1,5 milliarder kroner og arbejdede målrettet for at undgå overimplementering af EU-lovgivning.

Vi foreslår at fremrykke udfasningen af PSO-afgiften og bruge en milliard kroner til at tynde ud i skatter og afgifter, som bremser væksten i det private.

Vi vil styrke det grønne iværksættermiljø ved at give bedre muligheder for at investere i forskning og nye løsninger. Venstre vil også sætte skub i omstillingen til den grønne transport med lavere bilbeskatning og udbygning af ladeinfrastrukturen.

Erhvervsvenlighed er mange ting. Det er alt fra skatter og afgifter til infrastruktur, serviceniveau og decentralt samarbejde. Men det er i høj grad også det fleksible arbejdsmarked, vi kan bryste os af i Danmark.

Hvis vi leger med tanken om en fælles EU-selskabsskat, er jeg derfor heller ikke bange for, at Danmark vil blive fravalgt til fordel for eksempelvis Tyskland, når virksomhederne skal investere.

Sammen med vores stærke sociale sikkerhedsnet giver vores fleksible arbejdsmarked en vigtig sikkerhed, når virksomheder skal placere deres investeringer.

Det vigtigste for mig og for Venstre er, at selskabsskatten ikke stiger, og at velfærdsniveauet ikke falder. Derfra er vi principielt åbne for at diskutere forskellige modeller for at lave en fælles bund under selskabsskatten i EU, der kan bidrage til fair skattebetaling og ditto konkurrence. Så længe det ikke skader Danmarks velstand og velfærd.

debat@altinget.dk