Morten Bødskov: Lavere selskabsskat er den forkerte coronavaccine

DEBAT: Regeringen er positiv over for en fælles europæisk bund under selskabsskatten. Det kan stoppe konkurrencen mellem de europæiske lande om at lokke virksomheder til med lavere og lavere skatter, skriver skatteminister Morten Bødskov (S).

Af Morten Bødskov (S)
Skatteminister

I Danmark er vores velfærdssamfund baseret på en samfundskontrakt.

Vi har alle pligt til at betale skat, overholde loven og bidrage til fællesskabet. Til gengæld har vi ret til en række ydelser og goder som sygesikring, uddannelse og alt muligt andet.

Den samfundskontrakt holdes i hævd, når vi føler, at alle bidrager med deres fair del til fællesskabet, og at de stærkeste skuldre bærer mest. Det gælder for borgerne, og det gælder for både de små og mellemstore virksomheder og for de store selskaber.

Når danske og udenlandske virksomheder driver forretning i Danmark, så bruger de den infrastruktur, som er betalt af vores alle sammens skattekroner.

Og de skattekroner skal ikke kun komme fra borgernes lommer. Det er blandt andet derfor en god ting, at vi har en selskabsskat.

Positivt med fælles minimumssats
Igennem en årrække har vi desværre oplevet en tendens til et såkaldt "ræs mod bunden", hvor nogle europæiske lande nedsætter deres selskabsskat eller giver store rabatter i konkurrence om at tiltrække store virksomheder.

Det ræs skal ophøre. For når selskabsskatten bevæger sig tættere og tættere på nul, så svækkes samfundskontrakten. Hvis store selskaber ikke betalte skat, ville kontrakten mangle en meget vigtig paragraf.

Derfor er regeringen positiv over for ideen om en fælles europæisk bund under selskabsskatten, altså et fælles effektivt minimum for, hvor lavt et europæisk land må sættes sin selskabsskat.

På den måde sikrer vi, at selskaberne stadig betaler deres fair del, og vi stopper konkurrencen mellem de europæiske lande om at lokke virksomheder til med lavere og lavere skatter.

Lavere selskabsskat er en dårlig coronavaccine
Lige nu er hele verden ramt af corona. I Danmark er mange virksomheder desværre blevet syge som følge deraf.

De virksomheder skal vi hjælpe. Og regeringen er villig til at udskrive checks med mange nuller for at redde danske virksomheder og danske arbejdspladser fra at blive ofre for coronapandemien. Det er og skal være af absolut højeste prioritet.

Men at sænke selskabsskatten er ikke den rigtige medicin i den nuværende situation. Tværtimod. En lavere selskabsskat vil for det første kun gavne de selskaber, der har overskud, fordi et selskab i sagens natur kun betaler skat af sit overskud. En lavere selskabsskat vil altså ikke gavne de virksomheder, der lige nu oplever underskud og derfor har mest brug for hjælp.

For det andet vil en lavere selskabsskat efterlade et hul i statskassen. Det vil derfor give os færre penge til at hjælpe de virksomheder, som lige nu har brug for støtte.

Øget likviditet til coronaramte virksomheder er vejen frem
Regeringen har gennem coronakrisen sikret danske virksomheders likviditet med milliarder af kroner. Det er sket i form af blandt andet lønkompensation til hjemsendte medarbejdere og udskydelse af betaling af moms og skat.

Disse tiltag er nemlig den rigtige medicin til nødlidende danske virksomheder, og det vil regeringen hellere bruge pengene på end at give en skattelettelse til selskaber, der i forvejen oplever et overskud.

Det, mener vi, er måden at gøre det på i et moderne velfærdssamfund. Det er både socialt retfærdigt og økonomisk ansvarligt. Og det er vejen frem, hvis vi skal holde vores samfundskontrakt i hævd.

Forrige artikel Direktør: Centrale udbud koster på konkurrence, innovation og forsyningssikkerhed Direktør: Centrale udbud koster på konkurrence, innovation og forsyningssikkerhed Næste artikel SKI: Vi kan ikke genkende skræmmebilledet af kommunernes fællesindkøb SKI: Vi kan ikke genkende skræmmebilledet af kommunernes fællesindkøb
DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.