SF: Selskabsskatten er ikke et sundt konkurrenceparameter

Siden jeg kom til verden i 1998, er selskabsskatten i Danmark faldet med 12 procentpoint, og over de seneste 30 år er den halveret. Det er ikke kun en tendens, som vi ser i Danmark, men på tværs af hele Europa og globalt.

For mig er der ingen tvivl om, at de lave satser ene og alene er et redskab til at tiltrække flest muligt virksomheder og investeringer. Det er næppe tilfældigt, at Google, Facebook, Apple, Amazon og de andre techgiganter har deres europæiske hovedsæder i Dublin, hvor de nyder godt af en ekstremt lav irsk selskabsskat.

Sund og fair konkurrence er godt. Men selskabsskatten er ikke et sundt konkurrenceparameter og slet ikke i en tid, hvor Europa har brug for hver eneste skattekrone til genopretning og grøn omstilling.

Hvis ikke der laves fælles regler på området, risikerer vi, at EU's medlemslande fortsætter med at underbyde hinanden, indtil vi til sidst ender med en selskabsskat på nul.

Derfor skal vi have en bund under selskabsskatten. Og det kan kun gå for langsomt. I Europa-Parlamentets skattesnydsudvalg presser vi på for det, men vi møder desværre modstand fra parlamentets højrefløj og nogle nationale regeringer.

Beskatning i en globaliseret og digital verden
Konsekvenserne af de faldende selskabsskatter vil først og fremmest være en markant mindre skattekasse til at betale for velfærd og klimakrise.

Og det vil også flytte skattetrykket fra virksomheder over til privatpersoner, som i Danmark allerede bærer en tung del af skattebyrden. Det holder ingen vegne. I EU har vi allerede en bund under momsen, som sikrer, at medlemslandene ikke udkonkurrerer hinanden. Hvorfor gør vi ikke det samme med selskabsskatten?

Lige nu bliver der forhandlet om en minimumssats i OECD, hvor 125 af verdens lande deltager i forhandlingerne. Sådan en global aftale er selvfølgelig det bedste scenarie. Men hvis OECD-forhandlingerne fejler, må vi i EU ikke tøve med at indføre en europæisk bund under selskabsskatten.

Der er kritikere, der vil sige, at selskabsskat er et nationalt anliggende og ikke bør reguleres i EU-regi. Til det må jeg bare sige, at vi lever i en globaliseret og digital verden. Virksomheder opererer, producerer og genererer profit på tværs af landegrænser. Derfor må reglerne for deres beskatning naturligvis gøre det samme.

Ellers ender vi ikke bare med en selskabsskat på nul, men også med en situation, hvor virksomheder, der tjener deres penge i Danmark, placerer deres overskud i udlandet for at minimere deres skattebetaling. Nogen vil nok argumentere for, at vi allerede er i denne situation, og jeg stemmer i.

Slut med at lade virksomhederne slippe
Derfor er godt, at der efterhånden er bred opbakning til en bund under selskabsskatten.

Selv et liberalt parti som Venstre kan se nødvendigheden i at lave en minimumsgrænse for, hvor lavt selskaber skal beskattes. Lars Løkke Rasmussen sendte sågar Venstre til EP-valg i 2019 på en minimumsskat og en fælles skattebase.

Men vi er ikke i mål, så længe der ikke bliver rykket på de gode intentioner. Politikere kan snakke nok så meget, hvis de samtidig sætter deres krydser i de forkerte bokse, når sandhedens time kommer.

Det gjorde mine Venstre-kollegaer i Europa-Parlamentet i sidste måned, da de stemte nej til et ændringsforslag, der krævede en bund under selskabsskatten. Heldigvis blev resolutionen vedtaget på trods, så nu er parlamentets holdning, at vi vil have en minimumssats.

Det må snart være slut med at lade virksomhederne slippe af sted med et mindre og mindre samfundsbidrag i kampen for at tiltrække dem. Og jeg håber, at vi kan få alle – også Venstre – med i kampen.

debat@altinget.dk