SF frygter dødvande i EU-forhandlinger om selskabsskat

Der er en risiko for, at nogle lande vil stå i vejen for fælles EU-regler om en fælles skattebase på tværs af landegrænser.

Det mener Kira Marie Peter-Hansen (SF), som er chefforhandler på direktivet om transfer pricing og skyggeordfører på befit-direktivet.

De to direktiver indeholder regler for, hvor meget og hvad af virksomhedernes værdi, der skal beskattes samt regler for at rykke værdi på tværs af landegrænser inden for en koncern.

Og flere regler om selskabsskat kan møde modstand hos særligt tre lande, vurderer Kira Marie Peter-Hansen.

“Der er en risiko for, at medlemslande som Irland, Luxembourg og Holland hellere vil nasse på resten af EU-landenes skattebaser og derfor blokerer den her lovgivning," siger hun.

Og det er ikke et urealistisk scenarie, mener Kira Marie Peter-Hansen, for det er sket før, da det gjaldt aftalen om en fælles bund under selskabsskatten på 15 procent, der indføres fra januar 2024.

“Alle medlemslande skal være enige, når der stemmes i Rådet. Det betyder, at et enkelt land kan blokere for det hele. Vi så, at Ungarn gjorde det med OECD-aftalen, fordi de gerne ville have udbetalt deres corona-midler,” siger Kira Marie Peter-Hansen og uddyber:

“Risikoen er, at nogle lande tager lovene om befit og transfer pricing til gidsel, og bruger det til at afpresse resten af EU."

{{toplink}}

Aftale inden valget

Selvom nogle lande muligvis vil blokere for aftaler i Rådet, håber Kira Marie Peter-Hansen, at man når i mål med direktivet om transfer pricing inden europaparlamentsvalget skydes i gang til slut februar.

“Det belgiske formandskab for Rådet kommer til at prioritere transfer pricing højt, og de håber på at lukke en aftale om det,” siger hun, men fortsætter mindre optimistisk:

“Når det er sagt, er der en reel risiko at befit-pakken ikke går igennem inden. For der skal kun ét land til at parkere lovene. Men jeg håber, at vi kan komme i mål.” 

Hvor realistisk er det at komme i mål inden valget? 

“Rent teknisk tror jeg godt, vi kan nå i mål. Med hensyn til processen gør det tingene lettere, at folk kender til essensen af det her stykke lovgivning, fordi diskussionen har stået på i lang tid. Men spørgsmålet er også, om der er den politiske vilje til at nå det inden februar,” siger Kira Marie Peter-Hansen.

Chefforhandleren sætter februar som deadline for behandlingen af lovene, for der rejser europaparlamentarikerne hjem for at føre valgkamp forud for europaparlamentsvalget i juni 2024.

Og selvom valgkampen begynder om blot tre måneders tid, har Kira Marie Peter-Hansen forhåbninger om en færdig aftale inden da. 

“Europa-Parlamentet når det i hvert fald. Om medlemslandene når det, er jeg er mere usikker på. Men det er heller ikke urealistisk,” siger hun.

Tredje gang kan være lykkens gang

Det er ikke første gang – ej heller anden gang – men tredje gang, at EU-Kommissionen forsøger at skabe en fælles skattebase i EU. 

Første gang, EU-Kommissionen forsøgte at indføre regler i stil med direktiverne om befit og transfer pricing, var i henholdsvis med i 2011 og 2016. Siden er de to lovforslag trukket tilbage, og nu prøver EU-Kommissionen igen.

Trods de forrige forsøg, mener Kira Marie Peter-Hansen, at der er bedre forudsætninger for at nå til enighed i dag end førhen.

“Det er især fordi befit-direktivet bygger oven på OECD-aftalen, og EU-landenes enighed efterfølgende, om at indføre en bund under selskabsskatten på 15 procent. Der er et andet momentum for skattepolitik nu, end før,” siger hun og uddyber: 

“Jeg tror også, at flere europæiske lande kan se, at konkurrenceevnen også påvirkes, når skattelovgivningen på det Indre marked er så kompleks for virksomhederne at navigere i.” 

Hun er heller ikke et øjeblik i tvivl om, at den bedste vej frem, er den fælles vej.

“Den fælles skattebase vil gøre enormt meget for de Europæiske virksomheder. Også i forhold til at sikre, at medlemslandene indbyrdes ikke stjæler skattekroner for hinanden,” siger hun.

Og Kira Marie Peter-Hansen tror på, at de folkevalgte i Parlamentet kan yde indflydelse på, om EU-landene vedtager reglerne for en fælles skattebase og transfer pricing.

“Det er ikke nogen hemmelighed, at lande som Holland og Luxembourg ikke nødvendigvis er enige i, at regler om transfer pricing er så fedt. Men der er det vores og borgernes rolle at se ud over nationale særinteresser og presse på for harmoniseringen af reglerne," siger hun.

{{toplink}}

lhs@altinget.dk