Tekniq: Utopiske tanker om ensartede skatter i EU skal droppes
DEBAT: Regeringen skal i stedet for at sigte efter højere selskabsskat i Danmark gå målrettet efter at sænke den danske selskabsskat for at forbedre vilkårene for virksomhederne, skriver Henrik Fugmann.
En ny undersøgelse foretaget af Epinion viser, at 45 procent af danskerne støtter op om en ensartet, flad selskabsskat for alle EU's medlemslande – 25 procent er imod.
I hjertet af diskussionen om ensartet selskabsskat i EU er det helt grundlæggende spørgsmål: Skal EU lovgive om medlemslandenes skattesatser?
Svaret bør være et klart nej. For selvom det instinktivt kan lyde besnærende, bør man i stedet arbejde for at skabe de bedst mulige forhold for virksomhederne. Det skaber velstand.
Lad os først slå fast, at der er rigtig mange gode ting at samarbejde om i EU. Skat er bare et ikke en af dem. Det, der gør EU stærk i den globale konkurrence, er det fokuserede samarbejde på nogle områder og konkurrence på andre.
Åbner for problematikker
Det er utopi at tro, at en ensartet selskabsskat på for eksempel 20 procent i alle EU-medlemslande nogensinde vil fungere. Det åbner bare op for en lang række nye problematikker:
Hvordan skal man bremse enkelte lande i at gøre det bedre på nogle områder end andre lande er i stand til? Skal indkomstskatten også bestemmes på EU-plan? Hvad med beskatningen på kapitalafkast? Eller den virksomhedsskat, som de personligt ejede virksomheder betaler? Eller gebyrer til myndigheder?
Det svarer til at lovgive efter laveste fællesnævner. Ingen må gøre det bedre, derfor skal alle gøre det halvdårligt. Selskabsskatten er et helt legitimt instrument og konkurrenceparameter blandt mange andre, som lande kan bruge, når de vil tiltrække og fastholde virksomheder.
Sænk selskabsskatten i Danmark
Hele diskussionen er et udtryk for, at den danske regering og dens parlamentariske grundlag mangler europæisk udsyn og EU-politik på hylderne.
Det, der er brug for, er, at de EU-positive partier finder hinanden og udarbejder en plan for, hvad de vil i et EU efter Brexit. Men sikkert er det, at en ensartet selskabsskat ikke er vejen frem – heller ikke i en tid, hvor EU er økonomisk presset af corona, tværtimod.
I stedet for at sigte efter en højere selskabsskat i Danmark burde regeringen gå målrettet efter at sænke den danske selskabsskat og dermed forbedre de generelle rammevilkår for virksomhederne i stedet for at opfinde et hav af kortsigtede enkelttiltag.
Selskabsskatten øger ikke ulighed
Det handler ikke blot om at skabe gode og konkurrencefremmende erhvervsvilkår for de danske virksomheder, men også om at øge lønnen for almindelige borgere.
Selskabsskatten er nemlig en af de eneste skattelettelser, der ikke øger uligheden og som samtidig øger velstanden til borgerne. Hele begrebet kræver en grundig afmystificering.
For det er en vigtig opgave – især i et velfærdssamfund som det danske med en meget stor og voksende offentlig sektor – at sikre, at vi skaber bedre vilkår for danske såvel som udenlandske virksomheder og iværksættere. Det er i den private sektor, at værdiskabelsen, innovationen og dermed fundamentet for hele velfærdssamfundet skabes.
Vi skylder derfor danskerne, at det også i fremtiden er gunstigt at drive virksomhed og være iværksætter i Danmark. Danmark bør ikke tale for en aftale om ensartet selskabsskat i hele EU.
I stedet skal Danmark være et foregangsland og vise, at et velfærdssamfund i verdensklasse og lave selskabsskatter sagtens kan fungere sammen – selv i en coronatid.
V til Pernille Weiss: Det danske arbejdsmarked kan sagtens klare ensartet selskabsskat i EU
Dan Jørgensen om gasledning: Det var regeringens eneste reelle mulighed
