EL: Vi skal have en fælles bund under selskabsskatten i EU

DEBAT: For at stoppe ræset mod bunden er det nødvendigt at sikre en bund under selskabsskatten. Det skal være en bund fremfor en ensartet sats, skriver finans- og skatteordfører Rune Lund (EL).

Af Rune Lund (EL)
Finans- og skatteordfører

Selskabsskatten er gennem en række år blevet sat ned. Både i Danmark og i udlandet.

Der er tale om et ræs mod bunden. I Danmark skete det blandt andet i forbindelse med selskabsskattelettelserne fra Vækstplan DK i 2013, hvor SRSF-regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti satte selskabsskatten ned fra 25 til 22 procent.

Ved at tilbagerulle denne skattelettelse ville statskassen få en ekstraindtægt på mindst tre milliarder kroner om året. Med en sats på 25 procent ville Danmark fortsat være midt i feltet af europæiske lande, hvad angår niveauet for selskabsskat. En tilbagerulning betyder således ikke, at Danmark ligger markant over de fleste andre lande i EU.

For at stoppe ræset mod bunden er det nødvendigt, også i EU, at sikre en bund under selskabsskatten. Men det skal være en bund.

Ikke en ensartet sats. Det skal altid være muligt for de enkelte lande at gå videre og have bedre regler i form af en højere procentsats.

Lav minimumsregler for skattebasen
Det samme skal gælde i forhold det, som procentsatsen skal beregnes ud fra, nemlig skattebasen. Her er der også meget forskellige regler fra land til land.

Skal der være en reel bund under selskabsskatten, skal der også være minimumsregler for skattebasen. Det drejer sig for eksempel om, hvilke fradragsregler der findes for rentebetalinger for interne lån i en multinational virksomheder. Regler, som store selskaber kan bruge til at flytte overskud til lavskattelande fra et land som Danmark.

Eller hvilke regler der findes for afskrivninger, hvilket også kan give lavere skattebetaling. I øjeblikket har vi skatteundgåelsesdirektivet, der bygger på minimumsstandarder. Disse minimumsstandarder skal løftes.

Igen er det vigtigt, at der også for skattebasen bliver tale om minimumsstandarder og ikke totalharmonistering. Ellers vil det ikke være muligt for lande som Danmark at beholde vores værnsregler i forhold til skattebasen, som er bedre og højere end langt de fleste andre landes.

Undergrav ikke selskabsskatten
Desværre er EU-Kommissionens tilgang indtil videre den, at der skal være totalharmonisering, hvor flere værnsregler for den danske skattebase vil blive undergravet med et årligt tab i milliardklassen til følge.

Det er en blindgyde. Skatteministeriet i Danmark er heldigvis opmærksomme på faren ved Kommissionens forslag, der, såfremt det vedtages, skal vedtages med enstemmighed i Ministerrådet.

Skatteministeriet skriver, at samlet set vurderes forslaget "umiddelbart at medføre en væsentlig smallere og mindre robust selskabsskattebase end efter de gældende danske regler. Dette vil isoleret set trække i retning af en betydelig reduktion i selskabsskatteprovenuet".

Vi skal have en fælles bund under selskabsskatten i EU. Ikke en undergravning af selskabsskatten i EU.

Forrige artikel Debat: Drop offerretorikken om erhvervslivet Debat: Drop offerretorikken om erhvervslivet Næste artikel Cevea: Sæt foden ned overfor EU's egne skattelylande Cevea: Sæt foden ned overfor EU's egne skattelylande
DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.