Europabevægelsen: Vi skal styre kapitalismen til alles fordel
DEBAT: De fleste EU-lande har sænket selskabsskatterne i et ræs mod bunden. Den enkleste model er, at landene bliver enige om en bundgrænse for selskabsskatter i fællesskabet, skriver Stine Bosse.
Af Stine Bosse
Formand, Europabevægelsen
Effektive samfund skabes blandt andet gennem effektiv skatteopkrævning. Derfor betaler vi skat.
De seneste snart mange måneder har vi været vidne til vor tids største akutte krise. Krisen har ramt alle samfund i verden uden undtagelse. Således også alle samfund i Den Europæiske Union.
Det interessante er, at samfundene virkelig viser styrker og svagheder. De samfund, hvor vi har en stærk samfundsøkonomi, hvor vi har et effektivt og et finmasket velfærdssystem, klarer sig helt tydeligt bedst.
Det må få os alle til at gentage for os selv, at skattebetaling til fællesskabet er vigtigt. Ikke bare for de, der umiddelbart nyder godt gennem for eksempel overførselsindkomster, men også for erhvervslivet.
Vi får råd til kompensationspakker. Vi understøtter samtidig beskæftigelsen, holder købekraften høj og hjulene i gang til virksomhedernes gavn.
Derfor er det også vigtigt at se på, hvordan skattesystemerne fungerer i hele EU. Så længe der er steder, hvor virksomheder kan flytte til og opnå betydelige skattelettelser, så længe er der betydelig risiko for, at svagere lande fristes til at sænke erhvervsskatterne for at tiltrække investeringer og arbejdspladser.
Et ræs mod bunden
Selskabsskatteprocenterne varierer fra i Belgien og Grækenland at være på 28 til 29 procent til i Bulgarien at være ti procent.
De fleste EU-lande har sænket selskabsskatterne de seneste år i det, som man kunne kalde "race to the bottom," alle med samme formål at tiltrække kapital, skabe arbejdspladser og fremme virksomhedernes konkurrence.
Dansk Industri har i en analyse redegjort for, hvordan selskabsskatten i 1995 lå på godt 36 procent i EU's indre marked, mens den nu ligger på 22 procent.
Det udfordrer vores velfærd. Finansministeriet har lavet et notat, hvor jeg bemærker, at det fremgår, at en afskaffelse af selskabsskatten fører til en betragtelig stigning i BNP på 57,5 milliarder kroner, men vel at mærke altså med et provenutab for staten på intet mindre end astronomiske 45 milliarder kroner.
Direktør i Cepos Martin Ågerup negligerer i sit indlæg i Altinget fuldstændigt, at det vil få alvorlige konsekvenser, når vi skal dække det tab.
Mulighed for fælles regime
EU er bygget op af velfærdssamfund. Ikke ens, men set i et globalt perspektiv i den grad sammenlignelige. Adgang til uddannelse og sundhed er en basisydelse, ligesom der er for eksempel folkepension og stærk investering i infrastruktur.
Den samfundsform er der generel opbakning til – uanset hvilken politisk farve man har, omend der naturligvis er forskel på appetitten på at betale skatter.
Derfor har det vakt bekymring, at så mange lande har sænket selskabsskatterne. I princippet kunne det jo ende på fem procent eller tre procent, og landene har derfor bedt EU-Kommissionen om at se efter, om der kan skabes en form for fælles regime. Det klare argument er, at vi ikke må fjerne en væsentlig indtægtskilde til vores velfærd.
Et andet meget slående argument er konkurrenceevnen. Når landene begynder at støtte virksomheder med skattelettelser, virker det i princippet lige så konkurrenceforvridende som subsidier.
Og er der en ting, som vores EU-system ikke tolererer, så er det subsidier. For de fører til et ineffektivt marked, hvor det ikke er den mest effektivt producerede varer, der vinder terræn. Den frie konkurrence er det, som vi har bygget nogle af verdens stærkeste økonomier på, og den skal der værnes om.
Model med bundgrænse er enkel
Uanset hvordan vi vender denne problemstilling, så er udfordringen kommet for at blive, og man vil formentlige før eller siden skulle finde en løsning.
Den enkleste model er jo slet og ret at enes om en bundgrænse for selskabsskatter i fællesskabet. Nogle vil hævde, at dette vil skræmme virksomheder bort. Altså betyde en flugt ud af EU.
Det er nu næppe sandsynligt, idet der er så mange fordele ved at drive virksomhed i vores lande som for eksempel et stort, velfungerende og velhavende, købedygtigt nærmarked.
De nyeste økonomiske tænkere er klare i mælet med hensyn til værdien af effektive skattesystemer, for den rå kapitalisme vil i et eller andet omfang altid vende os mod hinanden.
EU's indre marked har fra starten været tænkt som de frie muligheder, særligt for kapital, og over tid er der så naturligt bygget både arbejdstagerrettigheder og miljøhensyn på, for naturligvis handler EU også om at beskytte borgerne.
På samme måde med fælles selskabsskat. Det vil tilgodese det dobbelte hensyn: Lige og fair konkurrence og beskyttelse af skatteindrivelsen fra virksomheder.
Pernille Weiss om ensartet selskabsskat: S og V flirter med planøkonomiske argumenter
It-direktør til politikere: Er vi ikke længere end et print-selv vaccinepas?
