Vi ved, hvornår Kina senest går i krig. Er dansk erhvervsliv klar?

Lyder et land, som sender missiler mod sine naboer, som en sikker investering? Nej, vel. Det lyder som Rusland, som erhvervslivet har afskåret – eller som slyngelstaten Nordkorea.

Men det er også dagens Kina, som i sidste måned brugte den amerikanske politiker Nancy Pelosis besøg på Taiwan til at starte storstilede militærøvelser og missilaffyringer i nærheden af Taiwan. Det var ikke en enlig svale. En yderligere amerikansk kongresdelegation besøg på Taiwan senere i august fik også et par missiler som reaktion.

Vi er fortsat midt i et smertefuldt forløb med at afkoble os gas og olie fra Putins regime efter invasionen af Ukraine. Erhvervslivet er gået foran ved at kappe erhvervsforbindelser til Rusland. Smertelige beslutninger for bundlinjen, men nødvendige. Og de moralsk rigtige.

Det står klart, at hinsides lovpligtige sanktioner og ESG-regler, så er investeringer i et land, der fører en ulovlig angrebskrig bare ’bad for business’.

Så vi er blevet klart advaret om, at væbnet konflikt også kan opstå omkring Taiwan. Kinas leder, generalsekretær Xi Jinping, bliver udnævnt for fem år mere i oktober. I praksis er det derpå en livstidsstilling, som under forgængeren og livstidsdiktatoren Mao.

Og Xi Jinping har klart markeret, at han og det kinesiske militær har det demokratiske Taiwan på sigtekornet, inden han aftræder, og inden Folkerepublikken Kina fejrer 100 år i 2049. Der er dermed allerede en sidste holdbarhedsdato for, hvornår verdens største autoritære magt starter sin krig. 

Derfor var det forfriskende at høre klar tale fra den tyske udenrigsminister i en tale til tysk erhvervsliv den 6. september. Ifølge Baerbock skal Tysklands Kina-strategi tage ved lære af afhængigheden af Rusland.

Det er slut med ’business first’-tankegangen uden at indtænke unødig afhængighed og risiko. Alt andet ville være at smide sig selv ind i dragens hule uden beskyttelse.

Der er jo ingen tvivl om, at Kina bruger økonomisk samhandel til politisk afpresning, som landet har gjort det i forhold til Australien og Litauen over de sidste år, som den tyske udenrigsminister også fremhævede.

Det er på høje tid, at Dansk Erhverv og Dansk Industri også begyndte at drøfte det tema med de danske virksomheder. Men nej. Det tema var fraværende fra Dansk Erhvervs nylige årsdag.

I stedet funderer en fagchef i DE på linkedin over: ”Når det forretningsmæssigt giver mening for så mange danske virksomheder at handle med Kina i strid politisk modvind, kan man spørge sig selv, hvor meget større samhandlen ville have været i politisk medvind”. 

Man burde hellere spørge sig selv, om det ikke burde være Dansk Erhvervs opgave at advare om, at den politiske modvind kan blive meget kraftigere og nå fuld orkanstyrke. Eller man kan spørge sig selv om, hvor meget mindre samhandlen bliver, hvis Kina angriber Taiwan, og USA forventeligt fører vestlige lande an i økonomiske sanktioner mod Kina ligesom mod Rusland.

Derfor må den danske regering hurtigst muligt – men forventeligt på den anden side af valget – sætte sig ned med erhvervslivet, og få afdækket danske sårbarheder i forhold til Kina.

Ligesom vi i 1990’erne og 00’erne hjalp erhvervslivet ind i Kina, skal staten også rådgive om at finde udgangen – og gerne i stedet hjælpe med adgang til andre spændende markeder i demokratier som Indien, Japan, Indonesien og Australien.

Det står allerede helt klart, at man på sensitiv teknologi ikke både kan være på det kinesiske marked og det amerikanske. Det viste kampen om den kinesiske teleoperatør Huawei. Her udviste den nuværende regering og Mette Frederiksen rettidig omhu.

{{toplink}}

Huawei er nu på vej ud af dansk telekommunikation, men det er blot toppen af isbjerget indenfor kinesisk teknologi. Sikkerhed i vores tidsalder er mere end krudt og kugler. Økonomisk sikkerhed går også igennem adgang til råstoffer, teknologi-standarder og chips-produktion.

Så, dansk erhvervsliv, tag inspiration fra Tysklands wake-up call. Kom ud af ’business first’-logikken omkring Kina. Ellers ender det galt. Det ved vi jo fra Rusland.