'Degrowth'-doktrinen er en af menneskehedens største trusler

I 1798 udgav den britiske demograf og økonom Thomas Malthus en bog, der senere har lagt navn til det, vi i dag kalder for "den Malthusianske fælde".

Malthus konkluderede, at klodens naturressourcer ikke ville kunne følge med befolkningsudviklingen, og at det derfor var et spørgsmål om tid, før overbefolkning ville føre til krig, hungersnød og elendighed.

Men Malthus' forudsigelser blev som bekendt gjort til skamme.

Den globale velstand er eksploderet, børnedødeligheden er styrtdykket, den gennemsnitlige levealder er sendt i vejret, og nye medicinske samt teknologiske opfindelser har givet langt flere mennesker muligheden for at leve frie og meningsfulde liv.

Som følge af økonomisk vækst er det således på alle tænkelige parametre langt bedre at være hundefattig i dagens Danmark, end det var at være blandt de rigeste i Christian den fjerdes Danmark.

Dronning Anne af Storbritannien, der på det tidspunkt var en af verdens mest magtfulde og rige personer, fødte eksempelvis 17 børn, der alle døde i livmoderen, eller før de blev voksne.

For dengang kunne en simpel forkølelse eller banal sygdom, som vi i dag har medicin eller vacciner mod, gøre det af med selv fortidens mest magtfulde konger og kejsere.

Ja, da Malthus skrev sin bog, døde mere end halvdelen af alle børn faktisk, før de fyldte 18.

Men det har udbredelsen af den kapitalistiske markedsøkonomi gudskelov vendt om på, og i dag har menneskets levevilkår aldrig været bedre.

{{toplink}}

På trods af alle disse utrolige fremskridt, synes venstrefløjens ’degrowth’-doktrin alligevel aldrig at have haft mere vind i sejlene end i disse dage.

Argumentet er ofte en variant af Malthus' fejlslutning: Det vil ikke være muligt at afkoble økonomisk vækst fra en overskridelsen af planetens naturlige begrænsninger, og den eneste vej ud af klimaforandringernes morads er således sætte en stopper for vækstudviklingen.

Den tankegang er uden overdrivelse en af menneskehedens største trusler.

Og kaster man et blik i historiebøgerne, finder man hurtigt ud af, at fortiden er rig med lignende eksempler på skræmmescenarier, der aldrig blev til noget.

I 1968 fandt en stribe fremtrædende forretningsfolk og førende forskere eksempelvis fælles fodslag om at etablere den indflydelsesrige tænketank ved navn ’Romklubben’.

Romklubben konkluderede, at klodens naturlige begrænsninger ikke kunne følge med det ressourceforbrug, der var nødvendigt for at fortsætte den økonomiske vækst, og at det derfor var et spørgsmål om tid, før de humanitære katastrofer ville melde deres ankomst.

Men 50 år senere er den globale befolkning imidlertid fordoblet, mens den globale økonomi er blevet firdoblet.

For præcis ligesom Malthus havde gjort det, overså Romklubben det potentiale for fremskridt, der følger i kølvandet på vækst og teknologiske nybrud, som øger produktiviteten, og gør det muligt for os at få stadigt mere værdi ud af stadigt færre ressourcer.

Så når de dommedagsprofetiske degrowth’ers kalder til kamp mod kapitalisme og økonomisk vækst, må vi ikke lade os forføre af deres sirenesang. 

For når vi stikker en kæp i hjulet på væksten, svarer det i praksis til at stjæle livskvalitet fra fremtidige generationer.

Det er nemlig netop med økonomisk vækst som drivkraft, at vi fortsat kommer tættere på at udrydde hungersnød, opfinde ny medicin, løfte folk ud af fattigdom, udvikle fremtidens grønne løsninger og skabe nye teknologiske vidundere, som hver dag gør vores liv bedre.

{{toplink}}