Universitets-ngo: I klimakampen kommer civilsamfundet ikke uden om erhvervslivet

Spørgsmålet, om finansiering af civilsamfundet kan komme uden om virksomheder, er urealistisk. Men netop ngo’er kan hjælpe virksomhederne med berøringsangsten for klimahandling, når de sætter høje standarder, skriver Malte Werner.

På landets universiteter lever civilsamfundet i bedste velgående, ikke mindst på Copenhagen Business School, hvor vi i CBS Climate Club sammen med mange af mine medstuderende ser det som vores helt store formål at bruge uddannelsesinstitutionernes gennemslagskraft til at gøre en forskel.

For mit vedkommende er det helt essentielt, at en handelshøjskole som CBS kan være rammen for at gøre dansk erhvervsliv til en motor, der kan drive den grønne omstilling.

Har erhvervslivet berøringsangst over for de ”tunge” verdensmål?

Mange virksomheder i Danmark er i verdensklasse, når det kommer til at sikre den sociale bæredygtighed i deres portefølje.

Det er et godt udgangspunkt, men vi skal kunne spille på flere strenge, hvis vi skal være et forgangsland i bæredygtighedens navn. Ser man efter virksomheder, der vil stå frem og gå forrest indenfor bæredygtighed omkring miljø (Klima, Livet i Havet med flere), så er aspiranterne færre.

Ofte er det kun de virksomheder, der helt naturligt opererer i en ”grøn” industri, eller i forvejen har investeret det hele i vindmøller. Man kan ledes til at tænke, at mange virksomheder i Danmark lider af berøringsangst, når det kommer til de verdensmål, der handler om miljø.

Omkostningerne ved at reducere udledningen af drivhusgasser eller omlægning af porteføljen er oftest meget høje og langt sværere at kontrollere end sociale standarder. Ikke desto mindre er det et stort problem, at mange virksomheder ikke kommer ud af starthullerne, når det kommer til klima og grøn omstilling.

Netop civilsamfundet skal hjælpe med berøringsangsten

Jeg tilslutter mig, at nogle grønne ngo’er gør mere skade end gavn, når de kritiserer virksomheder, der prøver at blive bedre. Det afskrækker andre fra at tage de første skridt.

CBS Climate Club ønsker at arbejde med de virksomheder, der ikke bare er født ind i en grøn industri, men som udtrykker et ønske om at skubbe den grønne dagsorden.

Derfor vil vi slå på tromme for, at man i civilsamfundet, eksempelvis i CBS Climate Club eller andre ngo’er, vurderer virksomhedspartnere ud fra om de ønsker at sætte nye standarder for sig selv og den industri, de opererer i. Og ikke ud fra hvor mange vindmøller, de allerede har i baghaven i forvejen.

Måske er det netop civilsamfundet, der skal hjælpe med at bekæmpe den berøringsangst.

Hvad er alternativet?

Erhvervslivet er oftest dem, der finansierer aktiviteterne i civilsamfundet, så når Altinget spørger, om der er ”bedre” alternativer, så finder jeg spørgsmålet urealistisk.

Hvor skulle den finansiering ellers komme fra? Statslig finansiering? Stater greenwasher også i høj grad, og det kan være endnu sværere at gennemskue, for de laver bare selv lovene for, hvornår vi definerer noget som greenwashing.

I øvrigt er det enormt ressourcekrævende for andre at finansiere civilsamfundsorganisationer. Det er med andre ord svært at se, hvilke andre muligheder der er, og dermed svært at se, hvordan man kommer uden om erhvervslivet som en af de helt essentielle finansielle drivkræfter for civilsamfundet i klimakampen.

{{toplink}}

Kompleksiteten i at samarbejde mellem civilsamfund og erhvervsliv er selvfølgelig en af de helt store udfordringer.

Brug universiteternes civilsamfund

Hvordan håndterer vi, at virksomhederne ikke får urimelig kritik, fordi de kommer under ekstra hård granskning? Hvordan kan vi i civilsamfundet sikre os, at vi skubber agendaen i den rigtige retning? Hvordan sikrer vi os, at virksomheder ikke greenwasher, uden selv at være klar over det?

Når det er sagt, så er det altoverskyggende mål, at vi får sat gang i udviklingen med den grønne omstilling, og der har vi i civilsamfundet på universiteterne virkelig noget at byde ind med. Grøn omstilling skal først og fremmest føres ud i livet af dansk erhvervsliv, og er der noget dansk erhvervsliv har brug for, så er det at finde nye svar på deres udfordringer.

Er der noget, civilsamfundet på universiteterne kan, så er det at være et forum for diskussionerne om, hvordan vi finder nye svar på netop de udfordringer.

Derfor er min appel til alle virksomhedsledere i Danmark: Gør brug af det civilsamfund, der findes på uddannelsesinstitutionerne.

De har udviklet sig markant de seneste år, og de kommer til at skubbe den grønne agenda, enten med jer eller uden jeres indflydelse.

Forrige artikel AskovFonden: Det offentlige kan ikke løfte udfordringen med unges mentale mistrivsel alene AskovFonden: Det offentlige kan ikke løfte udfordringen med unges mentale mistrivsel alene Næste artikel Organisationen Danske Museer: Private fonde er nødvendige for udvikling  Organisationen Danske Museer: Private fonde er nødvendige for udvikling