DI til ngo'er: Sådan får I virksomheder til at bidrage til udviklingsprojekter

I Etiopien laver Arla Foods Ingredients sammen med blandt andet Folkekirkens Nødhjælp og DI en yoghurt, der skal bekæmpe fejlernæring. I Ghana sikrer BlueTown, i samarbejde med Care, digital adgang til landmænd og i Sydafrika samarbejder FLSmidth med DI om at sikre en mere bæredygtig produktion af cement.

Jeg kunne nævne mange flere end disse tre eksempler, for i hele verden er danske virksomheder dybt engagerede i udviklingsprojekter, der er både miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtige.

Det er fantastisk, at mange gerne vil samarbejde med virksomheder. For virksomhederne har helt unikke kompetencer inden for digitalisering, bæredygtig energi, fødevarer og en række andre sektorer. Samtidig ønsker de af gøde grund, at gode indsatser ikke stopper, når støttemidlerne tørrer ud.

Ingen er så gode som virksomheder til at sikre, at projekter er økonomisk bæredygtige.

Alligevel hører vi ofte fra DI’s medlemmer, at de er ved at løbe sur i at samarbejde med ngo’er og donorer. De ærgrer sig over mistro, mange administrative krav og manglende risikovillighed.

Derfor er her tre gode råd til donorer og ngo’er, der gerne vil trække på alt det, som danske virksomheder kan.

Læg dæmoniseringen på hylden

Det hænder, at ngo’er går til virksomheder med en antagelse om, at virksomheder lever af at snyde og vildlede forbrugere.

Det gælder også oplægget til denne debat på Altinget, hvor vi er blevet bedt om at svare på, ”om grønne ngo’er kan samarbejde med erhvervslivet uden at gå på kompromis med den grønne dagsorden” eller om disse NGO’er ”skal navigere helt uden om kommercielle foretagender og risikoen for at greenwashe”.

I virkeligheden viser en analyse fra DI, at mange – særligt mindre – virksomheder helt afholder sig fra at kommunikere om bæredygtige tiltag af frygt for at blive beskyldt for at ’greenwashe’.

Når virksomheder engagerer sig i donorfinansierede projekter og samarbejder med ngo’er, er det ikke for at snyde eller tjene hurtige penge. Overalt i danske virksomheder sidder der ildsjæle, der yder deres bidrag til at sikre, at morgendagen er bedre end gårsdagen – både i Danmark og i resten af verden.

Det rette niveau af administration og møder

Synergimøder, valideringsmøder, konsortiemøder, opfølgningsmøder, kommunikationsmøder.

Der er nok at mødes om, når man driver udviklingsprojekter. Vi hører faktisk ofte, at der er så mange møder og så megen administration, at virksomhederne mister pusten.

Udviklingsprojekter skal selvfølgelig administreres professionelt, så vi kan sikre, at skatteydermidler anvendes korrekt.

Men husk på, at selvom det offentlige og ngo’er nogle gange kan være præget af lange interne processer, så gælder det samme ikke for mange virksomheder, der har betydelig kortere afstand fra idé til handling. For det er i handlingen, at de skaber velstand og job.

Støt projekter, der kan fejle

Ikke alle gode idéer overlever mødet med virkeligheden.

Det ved de danske virksomheder ofte af bitter erfaring. Hvis projekter var økonomisk bæredygtige og uden risici, ville private aktører allerede være i gang med at udføre arbejdet.

{{toplink}}

Derfor er det nødvendigt, at ngo’er og donorer accepterer en risikovillighed. Det kan blandt andet ske ved i højere grad at give virksomheder mulighed for at få midler til forundersøgelser af den økonomiske bæredygtighed i et projekt.

Danmark er begunstiget. Vi har en lang række virksomheder, der er verdensmestre inden for deres særlige niche og som har enorme ambitioner om at sikre en grønnere og mere bæredygtig fremtid. Vi har også en hamrende dygtig arbejdsstyrke, som går på arbejde for at gøre en forskel.

Med de rette rammer kan vi for alvor skabe en frugtbar symbiose mellem virksomheder og ngo’er, der vil kunne gøre en reel og konkret forskel for at rykke os mod en grønnere og mere bæredygtig verden.

debat@altinget.dk