Folkemødet jagter en ny direktør. Men hvem gider overtage håndværkertilbuddet?

Efter Peter Christiansens exit og flere måneders uro er Folkemødet på udkig efter en ny direktør. Altingets civilsamfundsredaktør giver sin analyse af, hvilke udfordringer der venter den, der overtager jobbet.

Knap en måned efter at Peter Christiansen annoncerede sin afgang som direktør for Folkemødet, har foreningen nu officielt indledt jagten på hans afløser. 

Med hjælp fra headhunter- og rekrutteringsbureauet Hudson Nordic søger foreningen i et nyt jobopslag en profil "med solid erfaring inden for både ledelse og økonomi". Vedkommende skal desuden fremstå "åben og neutral for forskellige synspunkter", lyder det.

Begge punkter er oplagte at fremhæve, for det er ikke en let opgave, der venter en ny direktør, vurderer Altingets civilsamfundsredaktør, Gitte Skotby-Young Ballenstedt.

"Folkemødet skal afvikles om kun ni måneder. Det skaber i sig selv et pres," siger hun. 

Men foreningens ry og rygte har også fået "ridser i lakken", efter et forår præget af dårlige mediehistorier med utilfredse medarbejdere og en nu tidligere direktør, der skabte røre med sine holdninger til politisk aktivisme og demokratisk debat, påpeger hun.

"Det er lidt af et håndværkertilbud. Folkemødet står på et stærkt fundament, når det gælder økonomi og deltageropbakning, men internt står sekretariatet lettere forslået tilbage, og foreningen mangler ikke bare en direktør, men også en bestyrelsesformand. Det er et genopbygningsarbejde, der kræver knofedt."

Et potentielt stridspunkt

Rekrutteringen af en ny direktør kommer i kølvandet på en turbulent forårssæson, hvor den interne uro i folkemødeforeningen eskalerede i flere medier, herunder Altinget.

To souschefer, næstformanden og pressechefen forlod alle foreningen, hvor nogen åbent begrundede deres exit med henvisning til Peter Christiansens ledelsesstil. Kort efter at Folkemødet 2024 var rundet af, trak bestyrelsesformand Vibe Klarup også stikket.

{{toplink}}

I begyndelsen af august meddelte foreningen, at direktør Peter Christiansen trådte tilbage, og få uger efter bekendtgjorde det fremtrædende bestyrelsesmedlem og konstitueret medformand Søs Marie Serup, at hun ikke vil genopstille ved næste generalforsamling.

Balladen har meget lignet et person-spørgsmål. Er problemerne løst ved at få en ny profil ind på direktørposten?

"Nej. Der var også problemer, inden Peter Christiansen tiltrådte. Der er nogle strukturelle udfordringer i den måde, direktøropgaven og selve foreningen er indrettet," siger hun og uddyber:

"Direktøren skal både lede medarbejderne i sekretariatet på Bornholm og have fingeren på pulsen i København, hvor mange af de centrale samarbejdspartnere og kunder opholder sig."

Af den grund hæfter Gitte Skotby-Young Ballenstedt sig også ved én særlig detalje i det nye jobopslag.

"Det springer mig i øjnene, at det ikke bliver nævnt som et krav, at direktøren skal bo på Bornholm," siger hun.

"Det har ellers været en hed diskussion. Og spørgsmålet er, om det er et selvmål ikke at stille netop det krav, når den tidligere direktør netop fik hård kritik af medarbejderne for ikke at opholde sig nok på Bornholm."

Når det gælder foreningens konstruktion fremhæver Gitte Skotby-Young Ballenstedt det faktum, at den ikke er åben for alle.

"Det er bestyrelsen og medlemmerne, der gensidigt udpeger og vælger hinanden. Det kan i nogens øjne virke som et lidt lukket kredsløb i en forening, der varetager en demokratifestival," siger hun.

"Det betyder måske ikke som sådan noget for direktørjobbet, men det kan betyde noget for foreningens legitimitet."

{{toplink}}

Den politiske profil

Noget andet, som Altingets civilsamfundsredaktør bemærker i jobopslaget, er formuleringerne omkring en ny direktørs politiske ståsted.

"De gør meget ud af at understrege, at en ny direktør skal være apolitisk, og de fremhæver tydeligt Folkemødet som en forening, hvor der er plads til alle holdninger uanset politisk tilhørssted," siger hun.

Ifølge hende skyldes det, at uvejret omkring den tidligere direktør ikke kun handlede om ledelsesstil og balladen på de indre linjer i foreningen.

I forbindelse med årets folkemøde udsendte foreningen et brev, hvor den opfordrede arrangører til at overveje at invitere demonstranter og aktivister med op på scenen, hvis de afbrød debatten.

Det faldt flere danske politikere, meningsdannere og folkemødedeltagere for brystet.

En række debatarrangementer med flere toppolitikere blev i løbet af foråret afbrudt og forstyrret af Palæstina-aktivister, og Folkemødets opfordring blev af flere tolket som en politisk sympatierklæring. 

"Det er tydeligt, at foreningen nu forsøger at rydde op efter den fadæse," siger Gitte Skotby-Young Ballenstedt og tilføjer:

"Den nye direktør skal mestre en særlig linedanserkunst. Efter den tidligere direktørs optræden er der helt sikkert nogle, der mener, at den nye direktør skal operere meget mere anonymt eller i det mindste være kunne træde mere varsomt i offentligheden."

Foreningen er blevet beskyldt for at være for venstreorienteret. Hvad vil der ske, hvis man hyrer en borgerlig profil til direktørjobbet?

"Fra nogle sider ville det nok blive rost. Men det allerbedste vil nok være at finde en person, der ikke har en tydelig politisk fortid. Så undgår man, at vedkommende kan blive hængt op på tidligere udtalelser, hvis hun eller han skulle træde bare lidt ved siden af."

Får betydning for valg af formand

Det er ikke kun posten som direktør, der er ledig. Folkemødet skal også finde en ny bestyrelsesformand for foreningen. 

Ifølge Gitte Skotby-Young Ballenstedt er det naturligt, at ansættelsen af den nye direktør også får indflydelse på, hvem der løber med den post. 

"Der skal være balance i det par, man vælger," siger hun.

"Der skal helst være geografisk balance i forhold til Bornholm og København, en balance når det gælder politisk ståsted og en balance i forhold til kompetencer. Måske en mand/kvinde-balance, muligvis endda aldersbalance. Og så skal de selvfølgelig helst arbejde godt sammen."

Har de balancer manglet i de tidligere konstellationer?

"Det mener nogle kritikere, ja. Både den tidligere formand og den tidligere direktør har i nogle spørgsmål haft ret entydige politiske sympatier for den ene eller den anden fløj. Blandt andet i Israel/Palæstina-konflikten."

Hvis ikke Folkemødet lykkes med at balancere de forskellige hensyn, kan det ifølge Altingets civilsamfundsredaktør få "negative konsekvenser". 

"Hvis det nye makkerpar fremstår ensidige og ikke i tilstrækkelig grad formår at favne bredt – både hvad politiske holdninger og lokal forankring angår – kan foreningen miste endnu mere legitimitet. I sidste ende kan det påvirke, hvem og hvor mange der gider at deltage," siger Gitte Skotby-Young Ballenstedt.

{{toplink}}

Forrige artikel Temadebat: Grundloven fylder 175 år. Men hvilken rolle spiller den egentlig for demokratiet? Temadebat: Grundloven fylder 175 år. Men hvilken rolle spiller den egentlig for demokratiet? Næste artikel Fundats lancerer nyt medie om filantropi og fundraising Fundats lancerer nyt medie om filantropi og fundraising