Danske Skoleelever: Fordomme bliver brudt, når skolen forstår at vække elevers nysgerrighed 

Når vi som børn når et bestemt punkt i vores liv, bliver ordet 'hvorfor' – til stor frustration for voksne omkring os – et af vores yndlingsord.

"Hvorfor, hvorfor, hvorfor?" spørger vi, mens vi opdager verden. For vi er nysgerrige på alt det, vi ikke forstår, men vil vide mere om.

På den måde kan vi føle os oplyste og eksistere i verden på lige fod med de voksne.

Det er sundt at ville vide mere om det, vi ikke kender. Det er grundlaget for, at vi kan blive oplyste mennesker, der har forståelse for det, vi ikke forstår, og som kan tolerere det, der er svært at tolerere.

En del af demokratiet

Netop nysgerrigheden skal vores grundskole stimulere og bidrage til som en del af dens alment dannende opgave.

Men dannelsen i folkeskolen er langt mere end bare undervisningen og indholdet.

Dannelsen handler også om de mennesker, vi møder. Om direktørens søn og murens datter, der mødes hen over brøker og tyske gloser. Om Mohammed, der er flygtet fra krig i sit hjemland og nu går i klasse med Emma, der flygter fra opvasketjansen, hendes mor synes, hun skal tage.

Noget af det vigtigste, grundloven sikrer os, er demokratiske rettigheder. Retten til at blive hørt.

Det går det desværre ikke så godt med, når det gælder os elever. I hvert fald fortæller Dansk Ungdoms Fællesråds ungeanalyse fra 2023, at det kun er 24 procent af alle unge, der oplever at have indflydelse på de beslutninger, der påvirker deres trivsel.

Hvis vi elever skal forstå, hvorfor grundloven og demokratiet er vigtigt, har vi brug for at mærke, at demokratiet også er vigtigt for os. At det gør en forskel for os. At vi er en del af det.

Alle er lige for grundloven

Nysgerrigheden er vores første møde med den demokratiske dannelse. Første gang vi oplever, at andre menneskers perspektiver kan være værdifulde, selvom de ikke er de samme som vores egne.

Så i anledning af grundlovens 175-års fødselsdag har jeg lyst til at sætte fokus på alle de spørgsmål, vi bør stille hinanden, men som vi har glemt i en tid, der hungrer efter politiske fiksfaks løsninger og individuel lykke.

{{toplink}}

Et af grundlovens mest basale budskaber er, at alle borgere er lige meget værd. Vi fortjener alle at blive hørt, når det gælder vores eget liv, og alle er sikret et minimum af rettigheder.

Følelsen af, at man har ret til og krav på at være et sted, hvor nogle går op i, hvordan det går dig, er essentiel for mange elever. Skolen er nemlig dét sted.

Så selvom de færreste af os elever går rundt og tænker på grundloven til dagligt, nyder vi godt af den alligevel. Medmindre man ikke passer til normen selvfølgelig.

Hvis man har en udfordring, eller hvis man er en smule anderledes, mærker man pludselig fraværet af alle de ting, grundloven ellers bidrager med.

Værn om mangfoldighed

Grundloven sikrer os rettigheder, der gør den mangfoldige skole mulig, men mangfoldigheden er i tilbagegang.

Flere og flere forældre sender deres børn på fri- og privatskoler, fordi folkeskolen ikke kan tilbyde os elever det, vi har brug for, og den geografiske ulighed i resultatet af afgangsprøverne er tårnhøjt.

Skolen bør være det sted, vi lærer at spørge "hvorfor" – og endnu vigtigere "hvordan".

Hvordan kan jeg hjælpe en af mine klassekammerater med at få en lidt bedre dag? Det er dét, der gør skolen til et trygt sted at være for alle, og dét er mere aktuelt end nogensinde før.

For vi træffer alle sammen valg på baggrund af fordomme. Vi kommer alle fra tid til anden til at gå med den lette forklaring i stedet for at være nysgerrige.

Men det, vi går og tror, er sandheden, er ikke nødvendigvis virkeligheden. Når vores demokrati lykkes, kan vores skole lære os at give slip på fordomme og antagelser. Så vi alle bliver en smule klogere på hinanden hele tiden.

Færre som Mohammed og Emma møder hinanden i dag, og færre af os elever lærer, hvor værdifuldt det er at åbne op overfor ukendte perspektiver og blive forstået.

De færreste elever tænker på grundloven til dagligt, men hvis bare vi lærer at tænke på hinanden, er det egentlig helt fint med mig.

debat@altinget.dk