Om Altinget Civilsamfund

Altinget Civilsamfund leverer nyheder, debat og baggrund om vilkårene for det danske civilsamfund. Her finder du vores værdigrundlag og praktiske oplysninger om portalen.

Altinget Civilsamfund er et uvildigt medie, som leverer nyheder, debat og baggrund om vilkårene for det danske civilsamfund.

Vi har fokus på politiske, økonomiske og strukturelle forhold og beskriver forskning og tendenser blandt alle civilsamfundets aktører fra store internationale ngo’er til lokalforeninger, aktivister og mere uformelle fællesskaber.

Altinget Civilsamfund bygger på en grundlæggende tro på civilsamfundets værdi og betydning i sin egen ret og for samfundet. Hvad enten man nævner ligestilling, integration, socialt arbejde eller demokratisk dannelse, har civilsamfundet medvirket til, at samfundet ser ud som det gør i dag.

For selvom civilsamfundet ikke kan dirigeres politisk, er politik og civilsamfund vævet tæt sammen: Civilsamfundet påvirker politik, og politik sætter rammer for civilsamfundets udfoldelse. Og når vi taler om tre sektorer i Danmark: Den offentlige, den private og den civile, foregår noget af det mest interessante der, hvor de støder sammen eller lapper over.

Den påvirkning og vekselvirkning dækker Altinget Civilsamfund.

Frivillighed og demokratisk dannelse spiller en særlig rolle på tværs i civilsamfundet, og det har derfor særligt fokus i vores dækning.

Vores journalistik er fair, sober, kritisk og nysgerrig. Vi tror på, at journalistik både skal kaste lys over problematiske forhold og være konstruktiv og løsningsorienteret.

Formålet med Altinget Civilsamfund er at bidrage med kvalificeret viden og skabe debat om civilsamfundets rolle og betydning i samfundet.

Altinget Civilsamfund er henvendt til alle aktører i civilsamfundet samt beslutningstagere, myndigheder og alle andre, der samarbejder med civilsamfundsaktører om foreningsliv, frivillighed, velfærd, socialt arbejde og demokratisk dannelse.

Du kan prøve det her. Vi håber, du vil læse med!

Udgivelser
Altinget Civilsamfund udkommer tre dage om ugen med nyheder, analyser, interviews, baggrundsartikler og features samt navnestof og debat.

Kontakt
Hvis du har ideer, input eller feedback, er du velkommen til at kontakte redaktionen:

Gitte Skotby-Young Ballenstedt, redaktør, gsb@altinget.dk, tlf. 4314 0174

Send debatindlæg til debat@altinget.dk

Send navnenyheder og kalenderstof til servicestof@altinget.dk

Spørgsmål til abonnement til adm@altinget.dk

Annoncer
Ønsker du at annoncere eller få din jobannonce på Altinget Civilsamfund, så kontakt Altinget Annoncer på 3177 8046 eller annonce@altinget.dk.

 

Forrige artikel Joy Mogensen til frustrerede festivaler: Vi ved stadig ikke nok om smitten Joy Mogensen til frustrerede festivaler: Vi ved stadig ikke nok om smitten Næste artikel Nye EU-regler kan ramme hjælpeorganisationer på pengepungen Nye EU-regler kan ramme hjælpeorganisationer på pengepungen