Snit af målinger: Venstre når historisk lavpunkt

Opbakningen til Venstre er historisk lav.

Med 9,2 procent af stemmerne ville partiet få 16 mandater, hvis der var valg i dag. Det er en tilbagegang på syv mandater forhold til partiets valgresultat for snart et år siden.

Det viser Altingets nye kvalitetsvægtede snit af målinger i september, som er udarbejdet af professor og valgforsker Kasper Møller Hansen.

Så lav en opbakning har partiet aldrig tidligere stået til i det kvalitetsvægtede snit, som er blevet lavet siden 1990. I enkelte målinger fra Gallup tilbage i efteråret 1983 lå partiet imidlertid så lavt som til under ni procent. 

Det var dengang, partiets formand først hed Henning Christophersen og siden Uffe Ellemann-Jensen, og Poul Schlüter var statsminister i en firkløverregering bestående af Konservative, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti.

Derfor er det da også en "fuldstændig frygtelig situation for Venstre", konstaterer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

"Det parti, der under Anders Fogh Rasmussen var landets største, har tabt næsten to tredjedele af vælgerne i løbet af bare fire år. Og der er ikke engang lys i horisonten," vurderer han og fortsætter:

"For efter dannelsen af Moderaterne og Danmarksdemokraterne er Venstres krise blevet både strategisk og strukturel. Venstre er spaltet i tre, og begge udbryderpartier er i bedre form end Venstre." {{toplink}}

Dahlin er ikke bekymret

Selvom Venstres politiske ordfører, Morten Dahlin, gerne ville have bedre meningsmålinger, er han ikke bekymret. Venstre skal bare fokusere på at levere på de ting, der er vigtige for partiet:

"Lige nu handler det om folkeskolen. Til efteråret skal vi forhandle skattepakker, der vil sænke skatten for milliarder. Og så handler det for os om at fortsætte den udvikling, hvor vi nedbringer ventelisterne i sundhedsvæsenet," siger han og fortsætter:

"Når vi når frem til valgdagen, er jeg ret overbevist om, at en stor del af danskerne vil belønne de partier, der tager ansvar og er med til at trække samfundet i den rigtige retning."

Objektivt set har Venstre fået meget politik igennem i regeringsgrundlaget, medgiver politisk kommentator Erik Holstein. Men skiftet af position, da man gik i regering, blev ganske enkelt alt for abrupt, konstaterer han:

"Der er simpelthen for langt fra den næsten hadefulde kampagne, der blev ført mod Mette Frederiksen før valget til en situation, hvor man er bedste venner og spiller med på holdet under hendes ledelse. Man skal huske, at mindre end et år før valget havde Venstre stemt for en rigsretssag mod Mette Frederiksen."

Fortsat fremgang til oppositionspartier

Mens Venstre går markant tilbage, ser det fortsat anderledes godt ud for Liberal Alliance, der aktuelt står til at blive det største parti i den borgerlige lejr.

Partiet bliver således målt til 11,6 procent, hvilket ville give 21 mandater i Folketinget. Det er en fremgang på syv mandater i forhold til det seneste folketingsvalg.

Intet kan tilsyneladende ramme Alex Vanopslagh eller Liberal Alliance for tiden, konstaterer Erik Holstein.

"Jeg vil dog stædigt fastholde, at LA's succes bygger på et labilt grundlag og er bygget meget op om formandens personlige brand. Derfor kan man sagtens forestille sig, at LA ligger på et helt andet niveau om et år eller to."

Også på den anden fløj i Folketinget er der fremgang at spore, hvor Enhedslisten nu ville få 14 pladser i Folketinget – altså fem flere end ved valget i november, hvor partiet fik ni mandater.

Derudover fastholder SF i store træk den fremgang, som løbende har kendetegnet partiet siden valget.

Selvom det ifølge Erik Holstein især handler om, at venstrefløjen profiterer effektivt af Socialdemokratiets nedtur, kan det at føre til en varig magtforskydning mellem regeringspartiet og venstrefløjen:

"Noget af fremgangen kommer SF og Enhedslisten til at aflevere igen, men jo længere tid Socialdemokratiet bliver i SVM-regeringen, des større er faren for, at tidligere socialdemokratiske vælgere gror fast på venstrefløjen," vurderer han.

Langt til regeringsflertal

Det er ikke kun Venstre, der har taget nogle seriøse slag, siden partiet gik i regering. Også Socialdemokratiet ville i dag få 11 mandater færre, end det var tilfældet ved folketingsvalget i november sidste år.

Moderaterne oplevede en tilbagegang tilbage i maj, hvor partiet var hårdt ramt af det nu tidligere partimedlem Jon Stephensens skandalesag. Men partiet er nu tilbage på stort set samme niveau som i november og står til 8,0 procent eller 14 mandater, altså ét mandat under valgresultatet.

De tre regeringspartier ville ifølge snittet få i alt 39,4 procent af stemmerne – og regeringen er dermed endnu langt fra det flertal, den havde bag sig for snart et år siden. 

Derfor spår Altingets politiske kommentator da heller ikke regeringen mange chancer i sin nuværende konstruktion:

"Regeringen får under ingen omstændigheder flertal igen. Hvis partierne vil køre videre efter valget, bliver de nødt til enten at udvide konstruktionen eller bygge på faste støttepartier," vurderer Erik Holstein.

katrine@altinget.dk, ffs@altinget.dk