Snit af målinger: SF står til bedste valgresultat i 10 år
For første gang siden folketingsvalget står SF til at gå frem i Altingets snit af målinger, og partiet har lige nu udsigt til den højeste opbakning siden 2011-valget. Fremgangen skyldes partiets ageren i sagerne om Syrien-børn og udrejsecenteret på Langeland, mener Altingets politiske kommentator.
Efter to år, hvor opbakningen til partiet stort set ikke har flyttet sig, står SF nu til at gå frem.
Hvis der var valg i dag, ville partiet få 8,5 procent af stemmerne.
Det viser Altingets nye kvalitetsvejede snit af meningsmålingerne i maj, som er lavet af professor Kasper Møller Hansen.
Det er den højeste opbakning, der målt til partiet i snittet af målinger, siden oktober 2011. Dermed står partiet til at kunne udbygge sit valgresultat på 7,7 procent og få det bedste valgresultat siden 2011-valget, hvor partiet opnåede opbakning fra 9,2 procent af vælgerne.
Artiklen fortsætter efter grafen.
Fremgangen er sket i løbet af en måned, hvor SF har lagt pres på regeringen i to sager. Støttepartiet bliver ofte anset for at være regeringens mest loyale støtteparti, da det har anlagt en mere pragmatisk kurs overfor regeringspartiet end andre partier.
Men i maj har SF både – sammen med de øvrige støttepartier – krævet, at Danmark henter børn af danske statsborgere hjem fra fangelejre i Syrien, og bragt regeringen i mindretal – sammen med de blå partier – i sagen om et udrejsecenter på Langeland.
God opvarmning til kommunalvalget
De to sager er netop en del af forklaringen på partiets opsving i målingerne, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.
"SF har længe været regeringens loyale støtteparti, og den position er der et klart vælgersegment til. Men på det sidste har SF også krydret det med noget kant, både i sagen om børnene i de syriske fangelejre og i striden om et udrejsecenter på Langeland. Det har en del vælgere efterspurgt, så det er nok forklaringen på, at SF går frem nu,” siger han.
Hvis opbakningen kan fastholdes hen over sommeren og ind i efteråret, vil det være en god optakt til det forstående kommunal- og regionsrådsvalg, tilføjer den politiske kommentator.
"Fremgangen er frem for alt et fint afsæt til kampagnen op til efterårets kommunalvalg, der er vigtigt for SF. De to sidste kommunalvalg har været rigtig lousy, men hvis SF kan holde stilen fra de nuværende målinger, kan de bogføre en solid fremgang til november,” siger Erik Holstein.
Artiklen fortsætter efter grafen.
Ditto fremgang til Enhedslisten
SF er ikke ene om at få 8,5 procent af stemmerne. Det er nemlig også tilfældet for regeringens andet støtteparti Enhedslisten. Det er ligeledes en fremgang i forhold til partiets valgresultat i 2019, hvor det fik 6,9 procent af stemmerne.
Æren for fremgangen kan tilegnes partiets nye frontfigur, Mai Villadsen, siger Erik Holstein. Hun overtog posten som politisk ordfører fra Pernille Skipper i februar.
"Mai Villadsen er kommet godt fra start og er kommet med nogle klare markeringer om, hvor partiets røde linjer går. Enhedslisten er blevet rigtig gode til at mestre kombinationen af benhård kritik på den ene side og pragmatisme på den anden. Partiet har stabiliseret sig på et imponerende niveau i betragtning af, at det i den yderste venstrefløj de første mange år balancerede på spærregrænsen,” siger Erik Holstein.
Radikale kan være på vej væk fra indflydelse
SF og Enhedslistens opsving sker samtidig med, at Socialdemokratiet fortsat kan mønstre en opbakning fra 30 procent af vælgerne. Det betyder, at de tre partier er tæt på at kunne udgøre et flertal uden regeringens tredje og sidste støtteparti, Radikale. Til sammen står de tre partier til 84 mandater.
Tilslutningen til Radikale går ifølge snittet af målinger i den modsatte retning. Partiet står til 5,6 procent af stemmerne, hvilket er en tilbagegang på tre procentpoint i forhold til valgresultatet.
"Frem for alt må det få Radikale til at overveje, om det er klogt at fremprovokere et valg. Der skal ikke meget til, før der er rent rødt flertal, og så er Radikale sat helt uden for indflydelse. Det er ikke uden risiko, at Radikale forsøger at få alle de blå partier med på økonomiske reformer, der går videre end, S-regeringen ønsker,” siger Erik Holstein.
Artiklen fortsætter efter grafen.
Realistisk med et Socialdemokrati stabiliseret på 30 procent
Selvom regeringspartiet stadig står til en opbakning på den rigtige side af 30 procent, har Socialdemokratiet oplevet en nedadgående tendens i løbet af de seneste par måneder. I snittet af målingerne i marts stod partiet til 33 procent, og nu er prognosen tre procentpoint lavere.
Ifølge Erik Holstein vil det være logisk, hvis partiet dykker en anelse i målingerne i den kommende tid efter sagerne om børnene i fangelejrene i Syrien, udrejsecenteret på Langeland og hjemsendelse af syriske flygtninge fra Damaskus-området. Men det er ikke ensbetydende med, at partiet i fremtiden ikke vil kunne stabilisere sig på et niveau omkring 30 procent, mener han.
”Efter coronakrisen bliver det nok et mere normalt politisk billede, men det er slet ikke utænkeligt, at Socialdemokratiet på sigt kan stabilisere sig omkring de 30 procent,” siger Erik Holstein.
Er vælgerne holdt op med at lytte til Thulesen?
Ovre i den borgerlige lejr fortsætter nedturen for Nye Borgerlige, som går yderligere tilbage. Partiet står nu til 6,9 procent, hvilket er et fald på to procentpoint i forhold til sidste måned. Det er derudover 3,3 procentpoint mindre end partiets hidtidige rekord på 10,2, som det opnåede i snittet af målingerne i marts.
"Pernille Vermund har ikke stået helt så stærkt i mediebilledet på det sidste, og dertil kommer, at Nye Borgerlige næppe har et naturligt niveau oppe omkring ti procent. Men hvis den nye pige i klassen kan stabilisere sig omkring fem-seks-syv procent, er det i sig selv rigtig godt gået i en valgperiode, hvor partiets mandater er inderligt overflødige,” siger Erik Holstein.
Nye Borgerlige fik 2,4 procent af stemmerne ved folketingsvalget i 2019, og hvis den nuværende opbakning holder stik ved et valg, vil partiet få ni ekstra pladser i Folketinget.
En stor del af Nye Borgerliges fremgang har bestået af frafaldne DF-vælgere. Men Dansk Folkeparti lader ikke til at nyde gavn af, at Nye Borgerlige nu mister vælgere. Dansk Folkeparti står til at få seks procent af stemmerne, hvilket er nøjagtigt samme niveau som i sidste måned.
"DF burde både få gavn af Nye Borgerliges tilbagegang og regeringens problemer med IS-mødre og Langeland, men indtil videre hjælper det åbenbart ikke. Thulesen kæmper og kæmper og gør det egentlig godt, men han må begynde at frygte, at vælgerne er holdt op med at lytte til ham,” siger Erik Holstein.
Ministerier har ansat 27 nye presse- og kommunikationschefer under Mette Frederiksen
