Snit af målinger: Regeringen stopper vælgerblødning

Siden dannelsen af SVM-regeringen er det kun gået én vej for Mette Frederiksen, Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen: ned.

Men meningsmålingernes flugt mod afgrunden er for indeværende bremset, og der er en svag fremgang at spore.

I hvert fald er de tre regeringspartier tilsammen gået fem mandater frem siden det foreløbige lavpunkt i juni-måned, hvor de i alt stod til blot 60 mandater.

Det viser det nyeste kvalitetsvægtede snit af meningsmålinger, som professor og valgforsker Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.

Snittet er det første efter en sommerferie, der har budt på meget lidt politik. Og det er en pointe i sig selv, mener Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring.

"At regeringen bliver mere populær oven på en sommerferie, der var stort set renset for politik, siger for mig noget interessant om vælgerflugten fra SVM. Nemlig at den ikke er båret af et klart oppositions-alternativ. Vælgerflugten er ’ren’ protest," siger Esben Schjørring og tilføjer:

"Det betyder også, at valgkampen og valgdagen næste gang med stor sandsynlighed vil resultere i et helt andet billede end det, som vi ser nu. Det er også sådan, analysen er i toppen af Venstre og Socialdemokratiet. Og det lægger en dæmper på bekymringerne over de dårlige meningsmålinger."

Største fremgang til S 

Drivkraften i regeringens fremgang er Socialdemokratiet, der – godt nok fra et lavt udgangspunkt – går frem med fire mandater. Partiet står nu til 20,5 procent af stemmerne mod 18,4 procent inden sommerferien. Var der valg i dag, ville partiet få 37 pladser i Folketinget.

Fremgangen kommer efter en måned, hvor især pensionsdagsordenen har været dominerende. Mette Frederiksen skød nemlig den politiske sæson i gang med at bekendtgøre, at Socialdemokratiet vil genforhandle den automatiske stigning i folkepensionsalderen.

Derfor bliver det nu interessant, om fremgangen "bider sig fast" efter Mette Frederiksens melding, siger Altingets politiske redaktør.

"Det kan få stor betydning for den interne dynamik i regeringen, hvis Socialdemokratiet kommer op på 23-24 procent på baggrund af pensionsudmeldingen. Kommer vælgerne tilbage til Socialdemokratiet, vil Mette Frederiksen have en endnu stærkere hånd i de interne forhandlinger," vurderer Esben Schjørring.

Genvunden selvtillid og internt kaos

Selvom Venstre endnu befinder sig under ti procent, går partiet en smule frem for tredje snit i træk. Partiet står nu til 9,4 procent af stemmerne – eller 17 mandater – mod 7,6 procent og 13 mandater, da det så værst ud i april 2024.

"Venstre har fået selvtilliden tilbage efter EU-valget og den grønne trepart, og der er pil opad i meningsmålingerne, men vi er altså stadig langt fra valgresultatet, som i forvejen blev betragtet som katastrofalt. Troels Lund Poulsen skal stadig bevise sig," vurderer Esben Schjørring.

Det tredje regeringsparti, Moderaterne, ligger stabilt tre procentpoint under valgresultatet og står til 11 mandater. Det er fem færre, end partiet fik ved folketingsvalget for snart to år siden.

Alle målingerne er imidlertid lavet, inden krisen om sexisme, mobning og dårlig ledelse brød ud i Moderaterne, så spørgsmålet er, om stemningen af skandale og magtkamp kommer til at have en afsmittende effekt.

"Mit gæt er, at det bliver meget begrænset," konstaterer Esben Schjørring og tilføjer:

"Det er rigtigt, at vælgerne reagerer negativt på internt kaos i partier. Men det er især, når det drejer sig om politiske uenigheder eller direkte personskandaler. Sagen i Moderaterne handler om partiets sekretariat og ikke direkte om den førte politik eller Lars Løkke Rasmussen selv."

Regering og opposition på samme tid

Selvom regeringen kan glæde sig over fremgangen, er krisen dog langt fra afblæst, understreger Esben Schjørring.

"Når fremgangen kommer, efter man har været helt væk fra vælgernes opmærksomhedsfelt, er det klart, at det kan vende, når man stempler ind igen. Især når regeringen selv – og ikke oppositionen – har været årsag til tilbagegangen," siger han.

Samtidig mangler vi ifølge Esben Schjørring at se, hvilken betydning det får, dels at der har været en regeringsrokade, dels at regeringen nu selv har meldt ud, at den er kommet tilbage fra sommerferie med en ny strategi for, hvordan den vil være regering.

"Regeringen satser nu på en model, hvor man både er i regering og opposition på samme tid. Man gennemfører på den ene side regeringsprogrammet, og på den anden giver man hinanden plads til solomarkeringer med et vist konfliktpotentiale partierne imellem," siger politisk redaktør Esben Schjørring.

"Om man så kan styre sådan en kontrolleret eksplosion, eller om det kan bringe hele regeringssamarbejdet i fare, er et andet spørgsmål. Som man kunne se på Socialdemokratiets nye position i pensionsdebatten, skal der ikke meget til, før uenighederne slår ud i lys lue," fortsætter han.

{{toplink}}

Vigende opbakning til LA

Bortset fra hos Socialdemokratiet finder vi den eneste signifikante ændring i forhold til juni-måned hos Liberal Alliance. Efter en nærmest ubrudt periode med fremgang og en tiltagende snak om Alex Vanopslagh som en mulig statsministerkandidat oplever partiet nu en vigende tilslutning.

For mens Liberal Alliance i maj stod til 15,2 procent og i juni til 13,3 procent, ligger partiet nu til 11,9 procent. Det er et fald på, hvad der svarer til seks mandater siden maj. Og det er noget, som man bestemt bør tage alvorligt i Liberal Alliance, konstaterer Esben Schjørring:

"Min fornemmelse er, at det gør man også i kredsen omkring Vanopslagh. Men 2024 har været et år, hvor fremgangen også gjorde, at man fik hæftet en skydeskive på brystet, som især Venstre kunne sigte efter."

Det så man blandt andet i det store slag om kvindelig værnepligt, der fandt sted i foråret, og som ifølge Altingets politiske redaktør ikke faldt ud til Liberal Alliances fordel.

Med til historien om Liberal Alliances tilbagegang hører, at partiet heller ikke formåede at omsætte forårets gode målinger til stemmer ved EU-valget i juni. Her fik partiet blot syv procent af stemmerne.

"Spidskandidat Henrik Dahl virkede modvillig, tenderende mod sur, i tv-debatten, og en masse vælgere opdagede, at Liberal Alliance – på den dårlige måde – ikke kun er Alex Vanopslagh. Det hjalp nok heller ikke, at partiets nummer to, Mads Strange, slet ikke kunne ramme skiven med sine kommentarer om kvinders evne som skakspillere," lyder vurderingen fra Esben Schjørring.

Farvel til Alternativet?

Vender vi blikket mod den øvrige opposition, ligger stort set alle partier stabilt på samme niveau som inden sommerferien. Mens SF, Radikale og Alternativet er gået lidt tilbage, går Konservative, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Enhedslisten en smule frem. Det er dog alt sammen inden for den statistiske usikkerhed.

Ender det kommende folketingsvalg, som snittet varsler, vil det imidlertid betyde, at Alternativet med sine 1,8 procent havner under spærregrænsen og derfor ryger ud af Folketinget. Og netop det er ifølge Esben Schjørring interessant, fordi det efterlader et stort spørgsmål på den danske venstrefløj:

Vil man også frem mod et kommende valg gøre, som Pelle Dragsted ved seneste valg, og opfordre til at stemme på Alternativet for at undgå stemmespild? Eller vil man gå mere direkte efter struben og få skubbet alternativisterne ud af Folketinget og ud af politik?

"Formentlig det sidste," vurderer den politiske redaktør og tilføjer:

"Og med Therese Scavenius dannelse af Grønne Demokrater er mit gæt, at det bliver meget svært for Alternativet at komme ind over stregen. Indgåelsen og implementeringen af den grønne trepart vil også bidrage til det. Dansk politik vil i den forstand vende tilbage til traditionen for, at der ikke er deciderede grønne partier på tinge."

katrine@altinget.dk