Snit af målinger: Regeringen er fortsat i stærk modvind

Ligesom martsvejret er vælgernes forhold overfor SVM-regeringen fortsat iskoldt.

De tre regeringspartier står stadig over for at miste det flertal, som de vandt for blot fire måneder siden. Det viser Altingets nye kvalitetsvægtede snit af målingerne i februar, som er udarbejdet af professor og valgforsker Kasper Møller Hansen.

Efter årets anden måned, som blev afsluttet med vedtagelsen af regeringens lovforslag om store bededag, står SVM til at miste i alt 18 mandater.

Det går værst ud over Socialdemokratiet, som står til at få 22,7 procent af stemmerne, hvis der var valg nu. Dermed vil partiet miste ti af de 50 mandater, som det fik til folketingsvalget.

Venstre står til at miste fem pladser i Folketinget, fordi partiet nu står til 10,2 procent, som kun udløser 18 mandater.

Endelig står Moderaterne til at gå fra 9,3 procent til 7,7 procent, som vil give tre færre pladser end de 16, som partiet har lige nu.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Optimistisk at regne med genvalg til regeringen

Det eneste lyspunkt for regeringen er, at det kommende valg fortsat ligger langt ude i fremtiden, siger Kasper Møller Hansen. Denne valgperiode er blot fire måneder gammel, og der skal senest afholdes valg 31. oktober i 2026.

Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er dog ikke videre optimistisk på vegne af regeringens chancer for at indhente det tabte, inden den igen står overfor vælgerne ved et folketingsvalg.

"Aldrig er en regering kommet så skidt fra start, og den første periode er tit definerende. Man skal være meget optimistisk for at tro, at vælgerne bare har glemt det hele og vil give sig til at knuselske regeringen på valgdagen," siger Erik Holstein og tilføjer: 

"De kan vinde noget igen, men allerede nu tør jeg godt spå, at denne regering ikke genvinder sit flertal."

Nye kampe venter for regeringen

Vælgernes afvisning af den nye regering tog til i styrke i løbet af januar, hvor oppositionen og fagbevægelsen for alvor intensiverede deres kritik af forslaget om afskaffelsen af store bededag, og sidstnævnte blandt andet iværksatte en underskriftindsamling.

Efter to måneders debat har sagen om store bededag foreløbig nået en ende, efter at regeringens lovforslag blev vedtaget i sidste uge. Men det er ikke ensbetydende med, at regeringen nu kan se mod lysere tider med flere glade vælgere.

Forude venter nemlig nye kampe, som vil sætte regeringen i et dårligt lys hos de utilfredse vælgere, mener Erik Holstein.

"Nu kommer slagsmålet med uddannelsesverdenen, og derefter venter et opgør om seniorpension. Og store bededag bliver heller ikke glemt foreløbig. Så der er langt hjem til normale tilstande," siger han. {{toplink}}

Regeringen skal sælge sin upopulære politik bedre

Få dage efter vedtagelsen af store bededagsforslaget præsenterede regeringen sit næste store nummer fra regeringsgrundlaget: et udspil til en reform af landets uddannelser, hvor en række kandidatuddannelser skal halveres.

Fælles for de to udspil er, at de blandt andet handler om at skaffe flere hænder til arbejdsmarkedet. Men netop det famøse arbejdsudbud er samtidig årsagen til, at regeringen får svært at genoprette sin popularitet, mener Erik Holstein. 

Og det bliver ikke bedre af, at regeringen halter efter, når det kommer til at sælge det glade reformbudskab:

"Grundlæggende er en politik, der er centreret om øget arbejdsudbud, ikke særlig populær. Man skal i hvert fald kunne præstere nogle bedre fortællinger, nogle mere ideologiske rammer for politikken. Lige nu fremstår det bare som en gang teknokratpolitik udtænkt af Finansministeriet og de store erhvervsorganisationer,” siger Erik Holstein.

Nej til folkeafstemning kan ramme SF

De primære modtagere af de frafaldne vælgere er fortsat SF og Liberal Alliance, som er vokset på hver sin side af midterregeringen.

SF står ifølge snittet af målingerne til at få 13,5 procent af stemmerne og 24 mandater, hvis der var valg nu. Det er en markant fremgang i forhold til valgresultatet, som endte på 8,3 procent og 15 mandater.

Liberal Alliance kan mønstre 10,2 procent og 18 mandater, hvilket er fire mandater mere, end partiet vandt 1. november. Fremgangen kombineret med Venstres tilbagegang betyder samtidig, at det blå oppositionsparti lige nu står til at få nøjagtig samme størrelse som det blå regeringsparti.

SF og Liberal Alliance var på samme side i den forgangne måned, da de sammen med Konservative stod fast på, at forslaget om store bededag ikke skulle sendes til en folkeafstemning. Men den beslutning vil formentlig kun gøre ondt på førstnævnte.

"For LA er det ligegyldigt, men det kan komme til at koste SF, at de ikke gik med til en folkeafstemning. SF's faglige bagland vil være skuffet, og det burde give Enhedslisten mulighed for at fiske nogle stemmer over fra SF," siger Erik Holstein.

Nu vinder DD også vælgere fra Venstre

Enhedslisten fastholder status quo i snittet af målingerne i februar og står ligesom i sidste måned til 6,6 procent af stemmerne. Det er en lille fremgang i forhold valgresultatet på 5,1 procent. 

Til højre for regeringen er der til gengæld endnu et parti, som nu tager del i fangsten af V-vælgere. Danmarksdemokraterne har i løbet af februar oplevet fremgang og står nu til 9,2 procent af stemmerne. Partiet fik 8,1 procent ved folketingsvalget.

En fremgang som kommer bag på Altingets politiske kommentator.

"Det er faktisk ret overraskende, for Støjberg har ikke gjort særlig meget væsen af sig efter valget. Men slagsmålet om store bededag har gjort sit. Det bliver virkelig interessant at se, om tendensen holder," siger Erik Holstein. 

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Uddannelsesudspil kan blive Radikales chance

Danmarksdemokraterne er imidlertid ikke det eneste parti, som den politiske kommentator vil holde øje med i den kommende tid.

Det er nemlig også værd at notere sig, om Radikale pludselig begynder at bevæge sig i målingerne, efter partiet har ligget på samme lave niveau siden valget. Nu hvor regeringen har sat universitetsuddannelserne på dagsordenen, har en mulighed åbnet sig for partiet, der traditionelt har appelleret til yngre vælgere i den akademiske verden.

Hvis den chance ikke munder ud i flere vælgere til Radikale, vidner det om, at partiet for alvor er i vælgerkrise, mener Kasper Møller Hansen. Erik Holstein er enig i, at Radikale bør have store muligheder for at sikre sig en fremgang.

Men det afhænger af partiets næste træk. 

"Det kommer an på, hvilken strategi de vælger. Hvis Radikale går med i et halvdårligt forlig om uddannelserne, risikerer de at få endnu flere tæsk," siger Erik Holstein og tilføjer:

"I den desperate situation Radikale her står i, bør deres første prioritet være at vælgermaksimere og meget markant gå imod regeringens planer. Det burde kunne give dem lidt fremgang."

red@altinget.dk