Snit af målinger: Løkkes mandater rykker ikke ved magtbalancen i dansk politik
Moderaterne vil få svært ved at omveksle sine fire mandater til indflydelse, da S-regeringen og dens støttepartier fortsat står til at genvinde magten. Det viser et nyt kvalitetsvægtet snit af målingerne i marts.
Hvis der var valg i dag, ville Løkkes drøm om at blive tungen på vægtskålen formentlig forblive netop det. En drøm.
Socialdemokratiet og dets støttepartier kan fortsat tælle til mere end 90 og dermed gensikre sig magten, mens de blå partier halter bagefter selv, når Moderaternes fire mandater bliver talt med.
Det viser et nyt kvalitetsvægtet snit af målingerne i marts, som professor og valgforsker Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.
Ifølge snittet af målinger klarer Moderaterne sig lige netop over spærregrænsen og står til 2,1 procent af stemmerne, hvilket vil udløse fire mandater.
Samtidig står Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale til at få i alt 92 mandater, mens Venstre, Konservative, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil få 79 mandater.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
Moderaterne har større potentiale
Udsigten til fire mandater og manglende indflydelse er ikke tilfredsstillende for manden bag Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen. Det siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, som spår, at partiets dage vil være talte i sådant tilfælde:
”Medmindre de fire mandater bliver afgørende, vil det være en katastrofe for Løkke at komme ind så få mandater. Sker det, bliver det kun til en enkelt valgperiode til Moderaterne, for i den situation vil Løkke ikke kunne holde gejsten oppe. Det vil simpelthen være for småt for ham,” siger Erik Holstein.
Men ifølge den politiske kommentator har Moderaterne også potentiale til at opnå større opbakning, når først valgkampen sættes i gang, fordi det er en disciplin, som Løkke kan være rigtig god til.
Løkkes evne til at sikre synlighed har allerede vist sig nu i optakten til den kommende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet, hvor et samarbejde over midten ellers kunne have taget luften ud af et af hans primære argumenter, fortæller Erik Holstein.
”Det store nationale kompromis om forsvarspolitikken gør det sværere for Løkke at påstå, at fløjene bestemmer alt for meget, men han er alligevel god til at gribe de muligheder, der er. Senest har Løkke fået opmærksomhed med sin kritik af den omstridte formulering af temaet for folkeafstemningen.”
Mette Frederiksen er svær at indhente
Hvis Moderaterne skal have mulighed for indflydelse, skal regeringens og støttepartiernes forspring mindskes. Men det bliver en svær øvelse, mener Altingets politiske kommentator.
”Partierne i blå blok bytter stemmer, og især V og K skiftes til at nappe vælgere fra hinanden. Det store problem er, at der ikke er nogen blå partier, der for alvor trækker stemmer over midten,” siger Erik Holstein og tilføjer:
"Mette Frederiksen må ses som favorit til endnu en periode, selvom folkeafstemningen er en joker. Hvis det ender med et nej, er det hende, der står med nederlaget.”
Ifølge ham er det især Venstre, som skal anlægge en hel særlig strategi, hvis Mette Frederiksen og de røde partier skal fravristes magten.
"Foghs gamle formel om en stram udlændingepolitik og en mere midtsøgende fordelingspolitik er stadig en del af vinderformlen til Statsministeriet, problemet for de blå er bare, at Mette Frederiksen har kopieret opskriften. Hvis Venstre skal have en chance op til valget, skal de efter min vurdering dreje længere mod midten i socialpolitik og skattepolitik - og så bliver Ellemann nødt til at gå all in på den grønne dagsorden. Spørgsmålet er bare, om han tør det,” siger Erik Holstein.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
Ellemann sikrer fremgang til Venstre
Netop Venstre har i løbet af marts oplevet fremgang i meningsmålingerne. Partiet står til at få 14,9 procent af stemmerne, hvilket vil udløse 27 mandater. Det er tre mere, end partiet havde udsigt til i slutningen af februar.
Fremgang er sket i samme måned, hvor partiets formand Jakob Ellemann-Jensen har indtaget en fremtrædende rolle på Christiansborg i kølvandet på russernes invasion af Ukraine.
”Den sidste måned har været på Ellemanns hjemmebane. Som gammel officer ved han noget om forsvarspolitik, så her har stor troværdighed. Og han har formået at udnytte muligheden,” siger Erik Holstein
Derfor er det også i V-formandens interesse, at forsvars- og udenrigspolitik fortsat tager overskrifterne i dansk politik, hvis fremgangen skal fastholdes, tilføjer den politiske kommentator.
Dem skal man holde øje med
Emnet vil med al sandsynlighed forblive på dagsordenen frem mod 1. juni, hvor danskerne skal til folkeafstemning om en afskaffelse af forsvarsforbeholdet.
Det er dog ikke Venstres opbakning i målingerne, som Altingets politiske kommentator vil holde mest øje med i tiden op til afstemningen. Blikket er i stedet vendt mod de to partier, som anbefaler et nej.
"Det er især udviklingen hos Dansk Folkeparti og Enhedslisten, der bliver interessant. De har begge en chance for at profitere af folkeafstemningen, men omvendt er begge partier også i en meget sårbar situation,” siger Erik Holstein.
Derudover skal man i de kommende måneder holde øje med, hvad Støjberg vil foretage sig. Hun er i øjeblikket i gang med at afsone sin dom fra rigsretssagen.
”Meget tyder nu på, at hun rent faktisk danner et nyt parti sandsynligvis med deltagelse af Kristian Thulesen Dahl. Det vil føre til en helt uoverskuelig situation på den indvandringskritiske højrefløj,” siger Erik Holstein.
Jakob Ellemann: Putins invasion viser behovet for at afskaffe forsvarsforbeholdet
Efter kritik: Stemmeseddel om forsvarsforbeholdet ændres
