V-borgmester: Nytteindsatsen skal udvides til brug for 37 timers aktivering

Af Cecilia Lonning-Skovgaard
Beskæftigelses- og Integrationsborgmester i København

Man skal arbejde for sin ydelse, når man som udlænding får ophold i Danmark.

Sådan lyder socialdemokraternes forslag til at undgå, at det første, man møder som asylansøger, er en stor fed check uden hverken krav eller forpligtelser.

Venstre bifalder idéen om 37 timers aktivering for at få ophold i det danske velfærdssamfund, fordi den sender de helt rigtige signaler til asylansøgere med kurs mod Danmark. Og så gør den op med årtiers fejlslagen udlændingepolitik.

Som Jakob Ellemann-Jensen (V) sagde på weekendens landsmøde, så ønsker vi i Venstre at lave ydelsessystemet helt om, så flygtninge og indvandrere ikke bare kan modtage overførselsindkomster kvit og frit. De skal bidrage fra den første dag på dansk jord.

En grænse for danskundervisning
Dermed bygger vi videre på trepartsaftalen fra 2016, hvor den daværende Venstre-regering fik gennemført, at nye flygtninge som udgangspunkt skal betragtes som jobparate.

Men da den nuværende regering - sammen med de røde støttepartier - har hævet de sociale ydelser til arbejdsløse indvandrere med op mod 2.000 kr. ekstra om måneden - vel og mærke skattefrit – er vi lige nu på vej i en forkert retning.

Det kan aktivering i 37 timer om ugen for ydelser lave om på. Men de gode intentioner risikerer at lide skibbrud, når de møder virkeligheden, medmindre regeringen kan påvirke de politiske venner i fagbevægelsen og har mod på at udbrede de områder, hvor ledige kan gøre sig nyttige.

Det største spørgsmål er selvfølgelig, hvad de ledige udlændinge skal lave i de 37 timer.

Skal det det være rent arbejde, eller for eksempel kombineres med danskundervisning?

Kombinationen vil nok være meget fornuftig med en grænse for, hvor mange timer, danskundervisning kan udgøre. For man kan altså godt finde et arbejde, selvom man ikke kan tale dansk.

Kan klippe pileurt på Amager Fælled
Man kunne også forestille sig praktikker hos private virksomheder i kombination med danskundervisningen i et ”IGU-light"  format. Det vil sige med den nedsatte løn, man får som IGU-elev - og gerne med mindre af det administrative bøvl, der i dag præger integrationsuddannelsen.

Men hvis alle de nyankomne reelt skal opleve en hverdag, der svarer til at gå på arbejde, så kommer vi ikke udenom at bruge den nuværende kommunale nytteindsats.

Formålet med nytteindsatsen, der kun kan foregå hos en offentlig arbejdsgiver, er jo netop, at den ledige skal arbejde for sin ydelse og ikke ”blot” møde op i et traditionelt jobsøgningsforløb.

Så i Københavns Kommune klipper nyttejobberne eksempelvis pileurt på Amager Fælled.

Nytteindsatsen er altså i sin intention lige i øjet. Men den vil i praksis støde på barrierer på grund af modstand fra fagbevægelsen.

For lige nu må nyttejobs kun være et supplement til det arbejde, der i forvejen udføres, eller job, der slet ikke udføres i forvejen. Samtidig skal der være et bestemt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og ledige i nytteindsats.

Modstand fra fagbevægelsen
De meget detaljerede regler gør det svært at finde opgaver, der både er samfundsnyttige, og som ikke tager "rigtige" job.

Og det er en skam, for mulighederne er uanede. Se blot i avisen eller på nettet og sæt et kryds hver gang, et område bliver fremvist som udsultet.

Hvorfor ikke lade nogen gå en tur med de gamle på et plejehjem, eller spille fodbold med børnene på et opholdssted? Opgaver, som der ikke er tid til ellers.

Eller rydde op på gader og strande og vedligeholde legepladser i parker, institutioner og på skoler? Eller ordne fællesarealer på plejehjem eller ved havnen?

Det er opgaver i København, som vi længe har haft lyst til at få omfattet af nytteindsatsen, men som har vist sig umuligt at realisere på grund af modstand fra fagbevægelsen.

Vi skal som kommune selvfølgelig ikke bedrive konkurrenceforvridende indsats, og vi skal ikke fortrænge eksisterende jobs.

Men hvis den socialdemokratiske regering ville droppe parolerne og gøre nytteindsatsen mere smidig, så kunne den snildt rumme målgruppen af udlændinge.

debat@altinget.dk