Nu udkæmpes slaget om mindsteløn ved EU-domstolen – og Danmark har en svær sag
Tirsdag skal Danmark tale sin sag for at få annulleret det omstridte mindstelønsdirektiv ved EU-domstolen i Luxembourg. Kampen bliver svær, men Danmark kan håbe at få knæsat princippet om, at EU ikke må blande sig i løn, siger ekspert.
Tirsdag den 17. september er ikke en hvilken som helst dag – i hvert fald ikke for arbejdsmarkedets parter.
Her skal Danmark nemlig forsøge at overbevise EU-Domstolen i Luxembourg om, at den skal annullere det omdiskuterede direktiv om mindsteløn.
Et direktiv, som både SVM-regeringen og parterne frygter kan blive en glidebane mod mere politisk indblanding i lønningerne og derfor har kæmpet indædt imod, siden det blev fremsat af EU-Kommissionen for næsten fire år siden.
"Forventningen er generelt, at vi taber sagen, men at dommen vil skære ud i pap, at EU-Kommissionen ikke må blande sig i folks løn. Det er den vigtigste grund til, at regeringen bruger kræfter på sagen - den koster dem noget politisk goodwill i Europa, men man vil trække en streg i sandet overfor Kommissionen," forklarer Jens Arnholz, lektor på FAOS på Københavns Universitet.
{{toplink}}
Fagboss: Selv en tabt sag vil være en fordel
Samme melding lyder fra 3F’s formand Henning Overgaard, der ser sagen som helt principiel for, hvorvidt politikerne må blande sig i løndannelsen herhjemme.
For selv om Danmark måtte tabe sagen, er domstolen nu nødt til at forholde sig til netop det spørgsmål.
"Jeg er ikke dommer, men jeg kan læse i traktaten, at EU ikke må blande sig i national løndannelse og overenskomstsystemer. Vi er glade for, at den danske regering trækker en tydelig streg i sandet, for i Danmark er det altså arbejdsmarkedets parter, der knækker løn- og overenskomstnødderne," skriver han i en mail til Altinget.
Tropperne møder talstærkt op
Danmark sender formelt en delegation af embedsmænd til Luxembourg, hvor kontorchef i Udenrigsministeriet, Christel Maertens, skal procedere sagen.
Men også 3F sender medarbejdere afsted sammen med repræsentanter fra blandt andet Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Dansk Metal og HK for at følge slagets gang.
Det samme gør Dansk Arbejdsgiverforening og svensk LO, der har afgivet støtte til fordel for Danmark i sagen.
Omvendt bakker den europæiske fagbevægelses paraplyorganisation, ETUC, op om direktivet og ventes også at være tilstede. Ifølge Jens Arnholtz vil det da formentlig også spille en rolle, at EU-Kommissionen netop har opbakning fra europæisk fagbevægelse og størstedelen af medlemslandene.
"EU-Domstolen er også politisk lydhør og forholder sig til realpolitik," siger han.
{{toplink}}
Afgøres tidligst om et halvt år
Når proceduren er overstået tirsdag eftermiddag, skal EU-domstolens generaladvokat først afgive sin vurdering af sagen. Det ventes at tage mellem tre og seks måneder.
Herefter skal dommerne træffe en endelig afgørelse, og den vil ofte følge generaladvokatens indstilling.
Det kan tage yderligere et par måneder, og Danmark er derfor nødt til at allerede nu at implementere selve direktivet, som har deadline den 15. november.
Arbejdsmarkedets parter vil om kort tid præsentere en indstilling til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om, hvordan de bedst muligt bliver en del af dansk lovgivning.
{{toplink}}
Regeringen vil nedlægge flere arbejdsmarkedsråd – og det er en rigtig god idé, siger rådsmedlem
Her er regeringens tre nye klimaerhvervsskoler