Lektorer: Det fleksible arbejdsmarked er kommet for at blive

Fronterne i debatten om platformsvirksomhederne er trukket hårdt op, men fleksibiliteten forsvinder næppe som et gennemgående træk i platformsøkonomien, skriver lektorerne Anna Ilsøe og Trine P. Larsen fra Københavns Universitet. 

Debatten om platformsarbejde har længe fyldt en del i den politiske debat– og den er blevet endnu mere aktuel i år, hvor EU diskuterer emnet både i et arbejdsretligt og et konkurrenceretligt perspektiv.

Fronterne er trukket hårdt op; på den ende side, er der dem der gerne vil væk fra freelancearbejde via platforme, og på den anden side er der dem, der hylder nye typer af virksomheder og nye fleksible måder at arbejde på – fra opgave til opgave.

Men spørgsmålet er, om den vigtigste diskussion er selve fleksibiliteten i arbejdet, eller om den handler om de sikkerheder, fleksibiliteten skal matches med.

Vores forskning blandt platformsarbejdere og platforme peger på, at de involverede parter selv mener, at fleksibiliteten er kommet for at blive. De digitale arbejdsplatforme har ofte udviklet deres forretningsmodel omkring et hyperfleksibelt arbejdsmarked og oplever, at kunderne efterspørger opgavebaserede ydelser.

Mange platformsarbejdere har desuden ofte valgt platformsarbejdet på grund af den store fleksibilitet, det giver selv at kunne bestemme sine vagter. Fleksibiliteten forsvinder derfor ikke lige med det første, når den efterspørges af alle tre parter i platformsøkonomien: platformsejere, platformsarbejdere og kunderne.

Ny forskning undersøger industrien

Forskningen peger endvidere på, at det er vigtigt at undersøge, hvilke former for sikkerhed det er muligt at udvikle for de grupper, der bruger platformene. Såvel platformsarbejdere som platformsejere oplever ofte forskellige usikkerheder ved en opgavebaseret økonomi.

Det er derfor relevant at undersøge de forskellige modeller platformene udvikler for at håndtere usikkerhederne, så andre kan lære af deres erfaringer. I en spritny artikel præsenterer vi en række casestudier af platforme, som har udviklet forskellige veje i platformsøkonomien.

Den danske rengøringsplatform Hilfr har eksempelvis forhandlet en virksomhedsoverenskomst, der ikke kun skaber et vist sikkerhedsnet for platformsarbejdere, men også gør det muligt at ansætte platformsarbejdere på nultimerskontrakter. Den danske platform Chabber har valgt en lidt anden vej og har skabt en vikarmodel, hvor platformsarbejdere ansættes som vikarer, og som trækker på vikarloven og eksisterende bestemmelser i sektoroverenskomsterne.

Begge eksempler gør platformsarbejderne til ansatte, men uden nødvendigvis at sætte fleksibiliteten over styr. Hilfrs ansatte har ingen garanterede timer og kan frit vælge vagter, mens Chabbers model kombinerer et frit valg af vagter med en garanti om minimum fire timers løn i tilfælde af en aflyst vagt.

Fleksibiliteten forsvinder ikke

Men ansættelsen på nul eller få timer gør en forskel i forhold til sikkerheden. Ansættes platformsarbejdere som lønmodtagere betyder det, at de blandt andet dækkes arbejdsmiljøloven og ferieloven. Samtidig sikrer overenskomstdækningen platformsarbejderne en række rettigheder i forhold til løn og sociale bidrag.

Mange af de platforme, der har valgt at fastholde freelancestatus for deres platformsarbejdere, arbejder til gengæld med andre former for sikkerheder.

{{toplink}}

Mere end 40 platforme har eksempelvis udviklet forsikringsordninger, der dækker ansvar og ulykke, og ordningerne er ofte udarbejdet i samarbejde med private forsikringsselskaber – det gælder blandt andet Happy Helper og Wolt. Andre platforme arbejder målrettet for at CVR-registrere deres freelancere som eksempelvis Worksome, således at registreringen i Skat og andre offentlige systemer lettere kan bringes i orden.

Det er vigtigt at lære af de første erfaringer med disse modeller – hvad virker og hvordan. Fleksibiliteten forsvinder næppe som et gennemgående træk i platformsøkonomien, når alle de involverede parter i vid udstrækning er enige om, at fleksibiliteten er vigtig. Det centrale spørgsmål er derfor, hvordan vi kombinerer den nye opgaveøkonomi med sikkerhed på en måde, der sikrer en positiv udvikling i såvel produktivitet som løn og arbejdsvilkår.

Her er det vigtigt at lytte til platformsarbejdernes og platformenes erfaringer i den kommende tid og indtænke dem i de fremtidige modeller. Deres erfaringer er værdifulde - ikke kun i forhold til platformsøkonomien - men også i forhold til andre dele af fremtidens arbejdsmarked, hvor freelancearbejde og bibeskæftigelse kan blive mere udbredt.

Forrige artikel Nyvalgt HK-formand: Mændenes kampdag skal løfte svære ligestillingsdebatter Nyvalgt HK-formand: Mændenes kampdag skal løfte svære ligestillingsdebatter Næste artikel FH: Platformsvirksomhederne udnytter de mest sårbare personer på arbejdsmarkedet FH: Platformsvirksomhederne udnytter de mest sårbare personer på arbejdsmarkedet