S: Wolt romantiserer billedet af maksimal frihed på arbejdsmarkedet

Af Henrik Møller (S)
Beskæftigelsesordfører og næstformand i Europaudvalget

Et stærkt arbejdsmarked handler også om gode løn- og arbejdsvilkår. Vilkår, som vi i Danmark gennem generationer har kæmpet hårdt for at opnå. Det handler om fleksibilitet for virksomhederne og tryghed for lønmodtagerne.

I Danmark reguleres vilkårene af arbejdsmarkedets parter gennem kollektive overenskomster. Det er også årsagen til, at lovgivningen på området er væsentligt begrænset.

Derfor er vi også modstandere af de EU-direktiver, som griber ind i den måde, vi indretter og regulere vores arbejdsmarked på. Lønfastsættelse og andre vilkår på det danske arbejdsmarked er en opgave for arbejdsmarkedets parter, og ikke for EU-Kommissionen eller Folketinget.

Hvis man for alvor skal forstå vores anke mod falske selvstændige eller andre atypiske ansættelser, som platformsindustrien typisk opererer med, så er man også nødt til at kende baggrunden for, hvordan vi traditionelt har indrettet vores arbejdsmarked. Og hvad det er for nogle mekanismer, der ligger til grund for, at vi i Danmark har så veludviklede og gode løn- og arbejdsvilkår.

Vi har intet imod selvstændige

Jeg oplever nemlig ofte i disse diskussioner, at man glemmer de bærende søjler for vores arbejdsmarkedsmodel, når man argumenterer for et opgør med sikkerhedsnettet, lønmodtagerrettighederne og vores model, som vi kender den.

Senest har ASE’s administrerende direktør, Karsten Mølgaard Jensen, i Altinget kaldt vores forslag om en formodningsregel for “et nedladende menneskesyn”. En regel som skal værne om lønmodtagerrettighederne for personer, der reelt set er lønmodtagere.

Men lad mig understrege, at Socialdemokratiet ikke har noget i mod selvstændige - altså selvstændige, som reelt er selvstændige. Det, vi har en anke mod, er virksomhedsformer, som forsøger at snige sig uden om de danske standarder for arbejdsvilkår ved at ansætte unge og udenlandske arbejdstagere og kalde dem for partnere, så de undgår et arbejdsgiveransvar.

Ifølge ASE er atypiske ansættelser lig med “nytænkning og modernisering af arbejdsmarkedet”. Samtidig skulle den danske model ligge iværksættere og selvstændige til last.

Lad mig her nævne Global Business Complexity Index 2021, der kårer Danmark som det land i verden, hvor det er lettest at drive virksomhed. CEOWORLD Magazine, der rangerer Danmark som nummer 1 ud af 78 lande som det mest attraktive land at placere et hovedkontor. Til sidst har Best Accounting Software kåret Danmark til verdens bedste sted at åbne en digital forretning. Rangeringerne taler for sig selv.

Vores model skal favne atypiske ansættelser

Det handler ikke om, at vi ikke ønsker, at den danske model skal omfavne udviklingen på arbejdsmarkedet. Modellen skal bare ikke omfavne en udvikling, der undergraver danske løn- og arbejdsvilkår og svækker beskyttelsen af lønmodtagere.

Også Wolts administrerende direktør romantiserer i Altingets debat billedet af, hvad det vil sige at arbejde som bud med maksimal frihed og fleksibilitet.

Jeg skal heller ikke fortænke nogen i at finde det attraktivt at arbejde under så fleksible rammer, hvor man selv er herre over sin egen vagtplan. Men det handler om usikre indkomster dårlige pensionsordninger, ringe barselsmuligheder og ingen løn under sygdom. Alt sammen står for eget ansvar uden en grundlæggende tryghed og sikkerhed.

I Socialdemokratiet er vi optaget af, at den danske model også skal favne de nye atypiske ansættelsesformer. For vi har tillid til, at en høj grad af fleksibilitet sammen med en høj grad af sikkerhed er med til at skabe verdens bedste arbejdsmarked.

{{toplink}}

Nyt råd skal rådgive om fremtidens arbejdsmarked

Derfor vil vi nedsætte ‘Rådet for fremtidens arbejdsmarked’, som skal rådgive regeringen om problemstillinger knyttet til fremtidens arbejdsmarked herunder også platformsvirksomheder og atypiske ansættelsesformer.

Rådet skal bestå af arbejdsmarkedets parter og være permanent. Og så har vi som sagt foreslået at indføre en formodningsregel, hvor den, der udfører arbejdet, formodes at være lønmodtager, medmindre det kan godtgøres at vedkommende reelt er selvstændig.

Når vi foreslår at indføre en formodningsregel, så handler det om, at der skal placeres et klart og tydeligt arbejdsgiveransvar. Det handler om at beskytte danske løn- og arbejdsvilkår, og det handler om at værne om et arbejdsmarked i verdensklasse. Både for selvstændige og lønmodtagere.

Og så ser jeg frem til at se indholdet i det kommende platformsdirektiv, som EU har bebudet. For den digitale platformsindustri er også fodret af EU’s frie bevægelighed, og det kræver derfor også nogle europæiske svar. Selvfølgelig med fortsat respekt for den danske model og arbejdsmarkedets parters rolle som omdrejningspunkt.

debat@altinget.dk