WWF: Naturens og menneskers sundhed hænger uløseligt sammen

Af Bo Øksnebjerg,
Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden

Virkeligheden bliver ikke den samme på den anden side af covid-19.

I den vestlige verden forsøger regeringer allerede at afgøre, hvordan en genstart af deres respektive økonomier skal se ud for at modvirke en langsigtet recession, mens vi endnu ikke kender omfanget af krisens konsekvenser i udviklingslandene.

Men allerede nu har covid-19 gjort det fuldstændig klart, at menneskers sundhed og naturens tilstand hænger uløseligt sammen, og det giver anledning til at gentænke gængs praksis.

I udviklingspolitikken har der længe har været fokus på finansiel kapital og menneskelig kapital som værktøjer til at skabe demokrati, vækst, jobs og uddannelse, mens naturens kapital er faldet i baggrunden.

Det er til trods for, at World Economic Forum konkluderer, at de fem største og mest sandsynlige globale risici er relaterede til klimaforandringer og ødelæggelse af naturens økosystemer.

Vi har ganske enkelt lagt for meget pres på vores økosystemer. I processen har vi glemt, at hvis vi bare passer på naturen, giver den plads og gode vilkår, så leverer den mange af de løsninger, der ellers vil koste os dyrt at udvikle og investere i.

Sund natur giver bedre levevilkår
Naturen kan give os et værn mod klimaforandringer og sygdomme, ligesom den kan give os adgang til rent vand, næringsstoffer og bestøvning i fødevareproduktionen.

Disse løsninger, som alle sammen giver bedre levevilkår – ikke mindst for verdens fattigste – kan naturen blive ved med at levere til evig tid, hvis bare vi giver den plads og tænker den smart ind i vores udviklingsstrategier -og arbejde.

Men som det ser ud i dag, har de årelange bestræbelser på at hjælpe udviklingslande ved at øge for eksempel fødevareproduktionen faktisk ført til en ikke-bæredygtig afskovning af tropisk skov.

Det har betydet tab af biodiversitet og andre økosystemydelser, øget drivhusgasudledning, længere tørkeperioder og mere ekstremt vejr, hvilket alt sammen underminerer grundlaget for selvsamme fødevareproduktion. Stik imod intentionen ender vi paradoksalt med at øge risikoen for fødevareknaphed, hvilket igen kan føre til konflikt og migration.

Ved at investere i klodens økosystemer kan vi altså både bremse den eskalerende natur- og klimakrise og understøtte befolkningers sundhed og sikkerhed verden over, hvilket vil spare os for en række uoverskuelige, menneskelige og økonomiske omkostninger.

Naturbaserede løsninger kan levere over en tredjedel af den mest omkostningseffektive drivhusgasreduktion, der er nødvendig mellem nu og 2030.

Derfor er tiden inde til en nytænkning af dansk udviklingspolitik, hvor naturbeskyttelse er et centralt værktøj.

Naturen giver os mennesker alt fra fødevarer, rent vand og byggematerialer til medicin, klimatilpasning og bestøvning af afgrøder. Ved at beskytte og genetablere naturens økosystemer sikrer vi ikke bare de værdier og ydelser, vi lægger faktisk også fundamentet til demokrati, vækst, jobs, uddannelse og retfærdighed på lang sigt.

Kommissionen er enig
Samme konklusion når EU-Kommissionen også frem til i sin helt nye biodiversitetsstrategi for 2030. Over halvdelen af det globale BNP afhænger i forvejen af naturen og de tjenester, den leverer, hvorfor kommissionen peger på investeringer i naturbeskyttelse og restaurering som afgørende for Europas økonomiske opsving efter covid-19-krisen. 

Fremtidens udviklingspolitik skal sikre, at vækst sker i pagt med naturen, for det er faktisk muligt både at beskytte naturen og få dens ressourcer til at vokse til fordel for både naturen og mennesker.

Vi kan beskytte savanne og skov, så naturen kan holde på regnvandet og dermed undgå både tørke og oversvømmelser, der fører til konflikter og migrationskrise. Eller vi kan beskytte havnaturen og samtidig fiske mere.

Vi kan nemlig vælge at beskytte de områder i havet, hvor små fisk holder til. Det giver dem ro til at vokse sig store nok til, at de selv kan producere ny yngel og på den måde starter vi en positiv spiral, der i sidste ende kommer de mange millioner af mennesker, som er afhængige af havets ressourcer, til gode.

Tænk naturens mekanismer ind
Grundlæggende er det en god forretning at tænke naturens finjusterede mekanismer ind som løsning på flere af verdens store udfordringer, og vi har allerede gode erfaringer med det. 

Langs Kenyas kyster blev mangroveskov fældet, hvilket betød store udslip af CO2, kysterosion og tabte fortjenester i fødevareproduktionen. Derfor arbejder WWF nu for at reetablere mangroveskovene.

Det bidrager til Kenyas nationale klimamål og sikrer samtidig både fødevaresikkerhed og styrket biodiversitet. Mangroven binder nemlig særdeles store mængder CO2 og fungerer samtidig som værn mod storme.

Dermed er mangroveskovene med til at beskytte fattige bønders høst og sikre den lokale fødevaresikkerhed. Alt imens fungerer mangroven som ynglested for fisk og bidrager nu også til både øget biodiversitet og masser jobs ved den kenyanske kyst.

Genopbyg økosystemerne
I langt de fleste humanitære kriser fokuseres der udelukkende på de afledte effekter af et problem, som når de lokale naturressourcer er opbrugt på grund af afskovning, eller når tørken pludselig rammer, hvilket gør det sværere at dyrke den jord, der normalt er kilde til både mad og vand.

Men tiden er inde til at fokusere på beskyttelse og genopbygning af økosystemer gennem naturbaserede løsninger i områder, der er i risiko for konflikter. Et skift i den retning vil i langt højere grad vil tage fat om den reelle årsag til problemerne og skabe langsigtede, bæredygtige løsninger frem for at symptombehandle.

Naturbaserede løsninger kan bidrage til at løse flere klima og udviklingsudfordringer på én gang og så samtidig bidrage til biodiversiteten. De kan implementeres i alle økosystemer og spænder fra beskyttelse og genplantning af tropiske skove til bæredygtig forvaltning af fiskeressourcer ved Arktis.

Forebyggelse er bedre end krisehåndtering
Derfor vil jeg opfordre regeringen og partierne på tværs af salen i Folketinget samt embedsværket og dansk erhvervsliv til at turde tænke langsigtet i udviklingspolitikken og få inkluderet de smarte løsninger, som naturen og sunde økosystemer byder ind med. Her får vi meget mere for pengene. 

Vi ved, at forebyggelse er bedre end krisehåndtering, og naturbaserede løsninger fjerner netop behovet for at prioritere mellem forebyggende tiltag inden for klima, levevilkår, fødevaresikkerhed eller adgangen til drikkevand.

Naturen kan levere løsninger på alle udfordringer på samme tid.

Naturen er ikke enten eller, naturen er både og. Og den nuværende covid-19-epidemi har kun gjort det endnu tydeligere, at vores nuværende produktionsformer og forbrugsmønstre i vid udstrækning har spillet fallit.

Adskillelsen af for eksempel sundheds- og miljøpolitik er en farlig vildfarelse. Vores helbred afhænger af, at vi passer på naturen, klimaet og de mange andre organismer, vi deler planeten med – både herhjemme og i udenrigspolitikken.

debat@altinget.dk