Dansk Industri: Ny strategi skal skabe ordentlige jobs til unge i Afrika

Marie Gad
Chef for global udvikling og bæredygtighed i Dansk Industri 

Næsten halvdelen af alle afrikanske job kan gå tabt som følge af Covid-19. De først og hårdest ramte bliver kvinderne, de unge og dem, der arbejder i den uformelle sektor.

Men dønningerne vil påvirke alle dele af de afrikanske samfund, og følgerne bliver langvarige. Derfor bør den kommende udviklingspolitiske strategi have stærkt fokus på bæredygtig vækst, ordentlige jobs, iværksættermuligheder og uddannelse.

Jobkrisen er større end sundhedskrisen
De afrikanske lande står langt nede på den globale liste over smitte- og dødstilfælde. Corona-krisen kan ikke desto mindre få uoverskuelige sociale og økonomiske konsekvenser på tværs af det afrikanske kontinent.

30 millioner afrikanske job er i fare for at forsvinde ifølge de afrikanske finansministre. Andre forudser en endnu større regional jobkrise – FN frygter, at næsten halvdelen af alle Afrikas job kan gå tabt som følge af Covid-19.

De afrikanske økonomier stod på skrøbelig grund allerede inden Covid-19. Derfor er de afrikanske samfund mere sårbare over for det økonomiske chok, som krisen har bragt med sig, end de fleste andre steder i verden.

Fraværet af økonomisk diversificering og strukturellede reformer betyder, at de afrikanske lande kæmpede med høj arbejdsløshed også inden pandemiens udbrud.

Blandt de ti lande i verden med den højeste arbejdsløshed, optager afrikanske lande de seks af pladserne. Danmark har udviklet et stærkt samarbejde med en række afrikanske lande over mange år. Behovet er stort, og Danmark kan gøre en forskel. Derfor skal der være særligt fokus på det afrikanske kontinent.

Stor og stigende ungdomsarbejdsløshed
Det er især den unge del af befolkningen, der har svært ved at etablere sig på de afrikanske arbejdsmarkeder. Mellem 10 og 12 millioner unge træder hvert år ind i den afrikanske arbejdsstyrke, men der er igennem de seneste år kun skabt omkring 3 millioner nye job årligt. Det tal ventes drastisk reduceret i år som følge af Covid-19.

Den uformelle sektor er også blevet hårdt ramt. FN estimerer, at beskæftigede i Afrikas uformelle sektor i gennemsnit mistede 81 procent af deres indtægt i marts måned som følge af Covid-19.

Det presser ikke kun de beskæftigede selv, men også deres familier, som sjældent uden videre kan opsøge en alternativ indkomst. Landene syd for Sahara er særlig ramt, da omkring to ud af tre arbejdspladser her er forankret i den uformelle sektor.

Millioner af afrikanere risikerer derfor at blive skubbet ud i fattigdom som følge af corona-krisen. Ifølge Verdensbanken kan 2020 blive det første år siden 1998, hvor antallet af ekstremt fattige på verdensplan stiger.

Størstedelen af denne stigning forventes at finde sted i landene syd for Sahara, hvor pandemien forventes at presse 23 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom.

Derfor skal en ny dansk udviklingspolitisk strategi først og fremmest bygge på en stærk målsætning om at understøtte bæredygtig vækst og anstændige job. Og det skal være med stort fokus på det afrikanske kontinent.

Ja, der er også andre vigtige temaer. Klima og miljø blandt andet. Selvfølgelig skal vi også her fortsat gøre en forskel, ligesom vi skal det på andre danske mærkesager som vand og ligestilling.

Men hvert af disse temaer rummer også muligheder for jobskabelse og innovative markedsbaserede løsninger. De muligheder skal vi gribe.

debat@altinget.dk