Enhedslisten: Vi svigter verdens fattigste under coronakrisen

Christian Juhl
Solidaritets- og udviklingsordfører for Enhedslisten

Coronakrisen rejser en masse andre spørgsmål end de, der handler om, hvordan danskerne kommer igennem krisen. Men de fylder ikke meget i Folketingets debatter.

Coronavirussen respekterer ikke landegrænser. Derfor er kampen mod den global. Og vi har i Danmark et uindfriet ansvar på i hvert fald 4 områder:

1) Flygtningene i overfyldte lejre under coronakrisen
Flygtningelejrene er tikkende bomber og coronaen kan eksplodere, når mennesker bor så tæt og under ekstremt dårlige sanitære forhold.

Efter Enhedslistens mening bør Danmark tage mindst 500 børn og syge fra den ekstremt overfyldte flygtningelejr Moria på den græske ø Lesbos.

Lejren er bygget til 3.000 mennesker, men huser i dag 20.000. I nogle dele af Moria-lejren er der kun én vandhane til 1.300 mennesker og ingen sæbe.

Mange står uden basale fornødenheder og lægehjælp. Der mangler toiletter og rent vand.

Familier på fem til seks personer er nødt til at sove på tre kvadratmeter. Sådanne forhold er perfekte betingelser for et udbrud af coronavirus.

Det samme gør sig gældende i mange andre flygtningelejre og fattige områder i Al-Hol lejr i det nordlige Syrien og lejrene i Jordan, i Kenya og Bangladesh.

Vi skal være med til at sikre rent vand, beskyttelsesmidler, medicin, ordentlige respiratorer og sundhedspersonale.

Men det er ikke nok, at Danmark bidrager. Vi skal inspirere og presse alle rige lande til at øge hjælpen til flygtningelejren.

Coronakrisen i verdens fattigste lande
I Danmark har vi vel 180 sundhedspersoner per 10.000 borgere, og vi er et af de bedst dækkede lande.

Værre står det til, når virussen breder sig i Afrika, hvor der for eksempel i Tanzania, Etiopien og Uganda er fire til otte sundhedspersoner per 10.000 indbyggere.

Enhver kan vist forstå, hvilken katastrofe corona kan blive for sådanne lande.

Vi giver lige nu 0,7 procent af BNI til udviklingsbistand. Det svarer til cirka 16 milliarder kroner.

For 20 år siden gav vi én procent af BNI til udviklingsbistand, selvom vi dengang var et fattigere land.

Der har ikke været muligt at sikre et flertal i Folketinget for en stigning af udviklingsbistanden og nødhjælpen, selvom flygtningetallet er steget kraftigt de seneste år – heller ikke fra de partier, der synes, at flygtningene skal blive i nærområderne.

FN har kun cirka 60 procent af de penge, der skal til at drive flygtningelejrene, blandt andet fordi de rige lande ikke holder, hvad de lover på de store donorkonferencer.

Er det så mærkeligt, at flygtninge søger mod rige lande, når der ikke er rent vand, sundhed og en rimelig uddannelse til de unge i lejrene?

Hæv udviklings- og klimabistanden
Efter Enhedslistens mening skal udviklingsbistanden igen op på en procent af BNI til udviklingsbistand.

Desuden skal der afsættes 0,5 procent af BNI til klimabistand.

Kun på den måde kan vi sikre, at mennesker i de fattigste lande får uddannelse, et arbejde og et godt og trygt liv, og kan opbygge sundhedssystemer, som kan modstå for eksempel corona.

Vi har anbefalet regeringen, at vi bruger en milliard kroner til akutindsats mod coronapandemien i verdens fattigste lande.

Det ville regeringen godt være med til, men pengene skulle tages fra udviklingsbistanden.

Det betød, at vi skulle tage penge fra udviklingsprojekter og overføre dem til coronanødhjælp. Det har betydet, at vi har droppet en række erhvervsstøtte-projekter og udsat andre projekter.

Pengene sendes blandt andet til vore hjælpeorganisationer, der arbejder i de ramte områder, og som hjælp til blandt andet WHO.

Det er bedre end ingenting, men ganske utilfredsstillende. I denne situation, vi er i lige nu, skal der tilføres nye penge til udviklingsbistanden – både fra Danmark og fra andre rige lande. Ellers vil presset af flygtninge mod Europa øges enormt.

Rige lande er skyld i klimakrisen
Desuden skal vi nu sikre hjælp til de fattigste lande, så de har mulighed gøre en indsats i klimakampen.

Det er de rigeste landes overforbrug og voldsomme CO2-udledninger, der er hovedårsag til klimakrisen, men det er de fattigste landes befolkninger, der rammes hårdest af konsekvenserne.

Endelig skal vi sikre, at de fattigste lande eftergives den uhyre gæld de har, ofte til uhyre høje renter.

Det forhindrer dem i at investere i sundhed, skoler og udvikling af landbrug og erhverv. Vi har fået regeringen med på at udskyde renter og afdrag resten af året, men vi arbejder videre for at sikre et flertal for egentlige gældseftergivelser.

Sig selv nok
Folketinget har indtil nu besluttet hjælpepakker til danske virksomheder og ansatte med mere til en værdi af omkring 400 milliarder kroner. Men det har ikke været muligt at finde bare én ekstra milliard til verdens fattigste og til mennesker i flygtningelejre.

Lige nu er flertallet sig selv nok.

Hvis ikke denne kurs ændres, vil det betyde nye tusinder af fattige, flygtninge, syge og døde. Og det vil ramme Danmark og andre rige lande som en boomerang.

debat@altinget.dk