PlanBørnefonden: Innovativ finansiering skal ændre vores syn på udviklingsbistand

Regeringen har lagt op til et paradigmeskifte i udenrigspolitikken, hvor ligeværdige partnerskaber med afrikanske lande og lokalt lederskab bliver den nye rettesnor for Danmarks udviklingspolitiske engagement.

Det støtter vi i PlanBørnefonden, og det er helt i tråd med, hvordan vi i årevis som NGO har arbejdet og drevet forandringer gennem lokalt ledede partnerskaber.

Hvis vi skal rykke os endnu videre i kampen for at skabe bæredygtige samfund med stigende velstand og lokal vækst på eksempelvis det afrikanske kontinent, er det igennem partnerskaber på tværs af sektorer og ved at fremme innovativ finansiering.

Større indsats for at mobilisere privat kapital

Vi har et kæmpe uforløst potentiale i at udvikle innovativ finansiering og tiltrække privat kapital til fremtidens udviklingsarbejde.

Mulighederne ligger lige foran os, men det kræver, at der bliver nogle udvidede rammer for samarbejde på tværs af offentlige donorer, private investorer og civilsamfundsorganisationer.

Som formanden for OECD’s komité for udviklingsbistand, Carsten Staur, argumenterede for i Altinget, bør der afsættes en større del af udviklingsbistanden til at mobilisere privat kapital. Det vil sige blended finance-løsninger, der består i, at man bruger udviklingsbistand som en garanti til at katalysere og tiltrække yderligere finansiering fra den private sektor til udviklingsområdet.

Derfor er det også positivt, at der med regeringens finanslovsforslag for 2024 lægges op til at afsætte yderligere 500 millioner kroner som kapitalindskud i IFU til at tiltrække private investeringer i udviklingsprojekter, og at der over de næste syv år gennemføres en reform af IFU, hvor der også tilføres en stor mængde kapital.

Det er spændende takter, som skal samtænkes med den nye udviklingspolitiske strategi, der skal laves næste år.

NGO’er kan bygge bro

Hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at nå FN’s Verdensmål, skal der sættes skub i, hvordan vi får flere private investorer til at investere i jobskabelse og udviklingsprojekter i særligt Afrika. Men det kræver, at NGO’er bruges mere aktivt som brobyggere mellem udviklingsområdet og private investorer til både at udvikle og modne projekter, men også til at mitigere risici.

NGO'erne kan være med til at sikre afkast, der gør det relevant for virksomheder og investorer at investere i udviklingslande.

{{toplink}}

Erfaringerne viser, at det er meget nemmere at tiltrække investeringer til mellemindkomstlande, fordi risici ved investeringer er langt mindre og muligheden for afkast meget større end i lavindkomst- og udviklingslande.

Vi har som internationale NGO’er langvarig lokal tilstedeværelse og samarbejder med lokale partnere og myndigheder i udviklingslandene. Derfor har vi en unik position og viden til at kunne skabe en højere succesrate for investeringer og dermed sikre bæredygtige projekter med maksimal impact, der samtidig giver afkast.

Danmark sakker bagud i impact-investeringer

I PlanBørnefonden arbejder vi hele tiden med at nytænke vores udviklingsindsatser. Derfor har vi også etableret en ny social impact fond, fordi vi møder et stort behov for private investeringer i eksempelvis jobskabelse og klimatiltag i udviklingslandene.

Men der er også stadig brug for ”traditionelt” og langsigtet udviklingsarbejde. Der er eksempelvis stadig brug for, at udviklingsbistanden går til, at børn kommer i skole og får en god og tidssvarende uddannelse, men vi har brug for, at virksomheder og private investorer og fonde kommer på banen og investerer i, at der er jobs til dem, når de kommer ud på den anden side af skolen. Det er den måde, vi skaber vækst og bæredygtige lokalsamfund i udviklingslande.

Men Danmark er desværre længere bagud end andre lande som eksempelvis Holland og Storbritannien med den slags impact-investeringer.

Det skal vi have gjort noget ved, og her har vi brug for politisk hjælp og et andet strategisk fokus i Danmarks udviklingsindsatser.

Det er rigtig godt, at IFU styrkes med flere midler. Men vi skal fortsætte med at udvide scopet og tiltrække flere investorer til at investere direkte i det afrikanske marked og lokale virksomheder. Det er afgørende, hvis vi skal skabe bæredygtige samfund og vækst på den lange bane.

Vi skal med andre ord transformere måden, vi tænker og tilrettelægger udviklingsbistand. I 2024 skal der laves en ny udviklingspolitisk strategi. Lad os bruge den anledning til at forpligte os på at øremærke flere midler til blended finance og partnerskaber mellem IFU, virksomheder og civilsamfundsorganisationer.

Kobling mellem civilsamfund og investorer

Der er masser af kapital ude i verden, men vi mangler gode projekter at investere i og måder at mindske risici for investorer. Det er her, NGO’erne har en unik rolle at spille, fordi vi kan forbinde de to verdener: Den udviklingspolitiske arena og investorverden. Vi har det lokale kendskab, der skal til for at finde, udvikle og modne investeringsprojekter, så det bliver mere attraktivt for investorer at lave impact-investeringer uden for store risici.

Den erfaring vil vi rigtig gerne sætte i spil i udviklingen af den nye udviklingspolitiske strategi, og vi håber på en bred og inddragende politisk proces.

Vi kickstartede debatten den 5. oktober til et side-event i forbindelse med den store Global Impact Investment Network-konference, der de seneste dage blev afholdt i København.

debat@altinget.dk