Christian Friis Bach: Opbygningen af stabile institutioner skal være rygraden i dansk udviklingsindsats

For godt 20 år siden var jeg i en gammel teatersal i Stockholm vidne til et dramatisk opgør mellem Verdensbank-økonomen David Dollar og Harvard-professoren Dani Rodrik. Det handlede om, hvad der skaber vækst og velstand. David Dollar påstod, det var frihandel og liberaliseringer. Dani Rodrik pegede på velfungerende institutioner.

Der var Dani Rodrik, der løb med sejren. Og efterfølgende skrev han en bog, hvor han dokumenterede, fra Botswana og Vietnam til Singapore og Mauritius, hvordan det var opbygningen af institutioner, der stod bag landenes succes. Den bog har formet mit syn på udviklingspolitik.

Sammen om stærkere institutioner

Institutioner er rygraden i et samfund. Det handler om alt fra domstole og politi, der kan skabe sikkerhed og beskytte den private ejendomsret, til en velfungerende offentlig sektor med skoler, sygehuse, velfærdsprogrammer og veje. Gode og stabile institutioner er afgørende, når det handler om at skabe vækst, velstand og bekæmpe fattigdommen.

Det skal være et hovedfokus i fremtidens danske udviklingssamarbejde. Og det kræver, vi helt anderledes end i dag tager livtag med statslige institutioner og engagerer os i mere ligeværdige samarbejder. Den tidligere ”projektitis” med talrige og uafhængige projekter hører fortiden til.

Resultaterne har ofte været for skrøbelige, og tilgangen møder stigende modstand fra de stadig mere selvbevidste og uafhængige stater i det globale syd. Vejen frem er stigende statsstøtte og budgetstøtte.

Det må dog aldrig stå alene, men skal kombineres med opbygninger af alle de mekanismer, der kan holde staterne ansvarlige. Fra rigsrevisioner og ombudsmænd til et stærkt civilsamfund, retssystem og en fri presse. Det kræver åbenhed, offentlighed og øget deltagelse og demokrati. Det kaldes rettighedsbaseret udvikling.

Det er ikke sikkert Danmark kan løfte opgaven alene. Faktisk er det rimeligt sikkert, at vi ikke kan. Derfor bliver en uundgåelig konsekvens, at vi i stigende grad kanaliserer dansk udviklingsbistand gennem EU, som har vist gode resultater med de forskellige budgetstøttemodeller selv i skrøbelige lande.

{{toplink}}

EU er i dag verdens førende donor, når det gælder direkte overførsler til statskassen hos partnerlande, der engagerer sig i bæredygtige reformer. Støtten er betinget af en styrket politik dialog, klare mål for effekten og kapacitetsopbygning.

Det kan også ske gennem internationale mekanismer. Organisationer som Global Fund på sundhedsområdet og Global Partnership for Education engagerer sig langt mere strukturelt og systematisk i opbygningen af stærke institutioner og politikker indenfor sundhed og uddannelse. Det sker med brug af budgetstøttemodeller og stærke partnerskaber med både civilsamfund og den private sektor.

Danmark skal vise vejen med budgetstøtte

Danmark burde, gerne sammen med de øvrige nordiske lande, gå foran og etablere en tilsvarende mekanisme for opbygning af sociale velfærdsprogrammer som folkepension og børnepenge.

Resultaterne er gode. Lande, der har fået budgetstøtte, viser bedre resultater, har mindre korruption, stærkere ejerskab og bliver bedre til også at mobilisere egne ressourcer.

Skoler, sundhedsklinikker og grundlæggende velfærdsprogrammer etableret med hjælp fra budgetstøtte har været med til at få millioner af mennesker ud af fattigdommen. Modellerne styrker den sociale kontrakt mellem staten og borgerne, og det giver øget robusthed og stabilitet.

Det viste sig ikke mindst under covid-19-krisen, hvor modellerne skabte fundamentet for udvikling af nye velfærdsydelser, der kunne nå ud til en befolkninger under nedlukningen.

Velfungerende institutioner er også helt afgørende for den private sektor, som har brug for, at det kun tager timer og ikke måneder at få byggetilladelser eller eksportdokumenter. Derfor går det hånd i hånd med opbygning af flere danske impact-investeringsfonde til at fremme udviklingen af den private sektor.

Sidst, men ikke mindst, så bidrager budgetstøttemodellerne til opbygning af langt mere ligeværdige partnerskaber.

Det har Danmark og EU, som beskrevet i regeringens nye udenrigspolitiske strategi, hårdt brug for. Fremtidens udviklingssamarbejde skal ses på lige fod med bloktilskuddene mellem danske kommuner eller strukturfondene og udligningsmekanismerne i EU. Det vil styrke vores internationale alliancer og samarbejde i en tid, hvor vi har hårdt brug netop det.

Velfungerende institutioner skal være en central prioritet for det danske udviklingssamarbejde.

debat@altinget.dk