DH og Aids-Fondet: Er dansk udviklingspolitik igen ved at glemme dem, der altid bliver glemt?

Virkeligheden for millioner af verdens mest marginaliserede mennesker er, at de ofte bliver overset i udviklingssammenhænge. De bliver ikke inkluderet i beslutningsprocesser, og deres rettigheder respekteres ikke.

Derfor skal den nye udviklingspolitiske strategi have et målrettet fokus på at nå de mest marginaliserede grupper. Ingen skal lades i stikken, hvis vi skal nå FN’s Verdensmål. Det har vi lovet, og det er afgørende for den bæredygtige udvikling.

I dag er vejen til det mål alt for lang. Ikke blot ser det sort ud for opnåelsen af Verdensmålene generelt: halvvejs mod 2030 er kun 15 procent af verdensmålenes 169 delmål på rette spor.

For marginaliserede grupper ser vi ligefrem en tilbagegang. Det er for eksempel mennesker med handicap, LGBT+-personer og personer, der lever med hiv, som oftere lever i fattigdom, har dårligere retsbeskyttelse, et lavere uddannelsesniveau og ringere sundhed end resten af befolkningen.

Rettigheder under pres

De seneste forhandlinger under FN’s Generalforsamling viser desværre tydeligt, at rettigheder, særligt for sårbare og marginaliserede grupper, er under massivt pres globalt.

I disse år ser vi tilbageslag, brud på menneskerettigheder og øget ulighed verden over.

Diskrimination af piger og kvinder betyder, at de i mange lande ikke kan bestemme over deres eget liv, egen krop og seksualitet, og endda (i Afghanistan) udelukkes fra uddannelse og job. Forfølgelser af LGBT+-personer foregår stadig, og bevægelser over hele verden modarbejder trans- og queer-personers rettigheder.

Nogle grupper oplever større diskrimination på baggrund af flere identiteter. For eksempel er LGBT+-personer eller mennesker med handicap på flugt særligt udsatte. Det samme gælder kvinder, der lever med et handicap eller tilhører et oprindeligt folk.

Det medfører markant øget risiko for fattigdom og manglende retssikkerhed. Og alle marginaliserede grupper rammes hårdere af klimaforandringerne, fordi de ikke inkluderes i løsningerne, og fordi klimaforandringer øger eksisterende ulighed og udsathed.

”Leave no one behind”-løftet repræsenterer en utvetydig forpligtelse til at udrydde fattigdom i alle dens former, sætte en stopper for diskrimination og reducere ulighed og sårbarhed.

Derfor skal menneskerettigheder, særligt for marginaliserede grupper, stå centralt i den næste udviklingspolitiske strategi. Ikke bare som flotte ord. Det er for nemt og uforpligtende at sige, at vi fremmer menneskerettighederne og inkluderer alle på tværs af indsatser. Det sker ikke blot, fordi det står i en strategi. Der skal helt konkrete mål, forpligtelser og finansiering på bordet. Og der skal systematisk følges op på, hvorvidt vi når målet om inklusion af marginaliserede grupper i praksis.

{{toplink}}

Tre anbefalinger til handling

Derfor har vi tre anbefalinger til, hvordan Danmark kan sætte handling bag ordene, så verdens fattigste og mest marginaliserede borgere inkluderes, og deres rettigheder sikres igennem den nye udviklingspolitiske strategi og i praksis.

1. Sæt mål og styrk dataindsamling: Der måles sjældent på, om bestemte grupper har del i udviklingsprocesser og -resultater, fordi indsatser ofte ikke er designet til at nå marginaliserede og minoriteter. Så længe vi ikke måler på, om vi lykkes med inklusion i praksis, kan vi ikke følge op på, om vi fortsat lader nogen i stikken.
   Danmark skal derfor opstille konkrete målsætninger for deltagelse, opfyldelse af rettigheder og forbedring af levevilkår for marginaliserede grupper og styrke indsamlingen af data om disse grupper.
2. Inkludér marginaliserede mennesker i alle indsatser: Hvis vi skal bekæmpe marginalisering og ulighed, er det afgørende, at marginaliserede grupper er en del af enhver indsats. Arbejdet med marginaliserede grupper skal derfor integreres bredt i den danske udviklingsindsats. Politikker og indsatser, der specifikt er designet til at imødekomme marginaliserede gruppers behov, er vigtige for at give det ekstra løft, de grupper har behov for, men disse særlige indsatser kan ikke stå alene.
3. Inddrag marginaliserede grupper i beslutningsprocesserne: Det er afgørende, at marginaliserede grupper kan deltage aktivt i samfundet, og at de inddrages i beslutningsprocesser som medskabere af udviklingsindsatser på lige fod med andre. Deres indsigt og ekspertise er uvurderlig for at sikre, at indsatserne er effektive og relevante.

En ny udviklingspolitisk strategi når ikke sine mål, hvis de ikke opnås for alle. Derfor mener vi, at de mest marginaliserede grupper og deres menneskerettigheder skal stå centralt i strategien og som en del af alle indsatser.

debat@altinget.dk