Nødhjælpsorganisationer: Krigen i Ukraine har fået regeringsledere til at glemme, at verden brænder

Det internationale samfund står overfor mange og store kriser – ikke mindst de nye geopolitiske spændinger udløst af krigen i Ukraine.

Men da regeringsledere fra hele verden mødtes til topmøde i FN’s generalforsamling i New York, overskyggede den geopolitiske situation de store humanitære kriser og menneskelige lidelser, der udfolder sig andre steder på kloden.

Det er en farlig udvikling, for det er vigtigere end nogensinde, at verdens ledere i deres forsøg på at balancere den nye geopolitiske situation ikke bliver så distraherede, at de glemmer de mange kriser, der kalder på akut respons fra det internationale samfund.

For de humanitære behov stiger drastisk i disse år, og den humanitære støtte kan slet, slet ikke følge med. Der mangler akut finansiering til verdens fattigste og mest sårbare mennesker. Vi frygter, at vi må skrue yderligere ned for hjælpen eller helt lukke nødhjælpsprogrammer, fordi vi kommer til at mangle finansiering i fremtiden.

Verden brænder
I Bangladesh kan Folkekirkens Nødhjælp ikke længere få midler til at hjælpe i verdens største flygtningelejr Cox Bazar i Bangladesh, der huser en million rohingyaer, der er flygtet fra Myanmar. Dansk Flygtningehjælp har måtte reducere indsatsen med 50 procent.

Og både Red Barnet, Dansk Flygtningehjælp og CARE mangler finansiering efter december 2023 til at videreføre det vigtige arbejde i Sahel - Mali, Burkina Faso og Niger, hvor der lige nu er store politiske spændinger, sultende børn og familier og store klimaudfordringer.

Nogle af de mest underfinansierede humanitære kriser i verden lige nu er Syrien, Myanmar og Afghanistan. I de tre lande er der i 2023 kun opnået finansiering til 25 procent af FN’s humanitære appel. To ud af tre syrere mangler mad. Og med krigen i Ukraine, den globale inflation og massive prisstigninger på hvede og madolie er udgiften til fødevarer for en syriske familie næsten fordoblet.

I Afghanistan har langt over halvdelen af befolkningen akut brug for humanitær bistand.

{{toplink}}

I alt er mere end 100 millioner mennesker fordrevne på globalt plan i 2023. Af dem er mere end 35 millioner flygtninge, og resten er fordrevet internt i deres egne lande. Over 200 millioner børn lever i kriser og får ikke adgang til en ordentlig grunduddannelse – en tredjedel af dem sætter aldrig deres ben i et klasselokale.

På Afrikas Horn har vi set den værste tørke og fødevarekrise i årtier, og FN anslår, at omkring 60 millioner mennesker har akut behov for hjælp – heraf 5 millioner børn i alderen 0-5 år, der lider af ekstrem underernæring. Med andre ord: Verden brænder, og de fattigste og mest udsatte mennesker er hårdest ramt.

Verdensmålsindsatsen er ikke god nok
Det store behov for udviklings- nødhjælpsindsatser bliver skræmmende tydeligt, når man ser, hvor langt væk vi er fra at opfylde FNs 17 verdensmål.

Verdensmålene blev vedtaget i 2015, og blandt dem er der klare mål om at udrydde fattigdom og sult, at sikre adgang til kvalitetsuddannelse og skaffe universal adgang til rent drikkevand, inden 2030.

I år er vi nået halvvejs til 2030, og kun 12 procent af målene er indfriet. Så sent som i sidste uge, sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at vi på nogle områder har været i bakgear i forhold til at realisere FN's Verdensmål. Det er på ingen måde godt nok.

Budskabet herfra er klart: De glemte kriser skal opprioriteres – behovene er akutte – både i Ukraine og i resten af verden.

debat@altinget.dk