Tal erhvervsuddannelserne op, politikere!
DEBAT: Politikerne skal engagere sig mere i erhvervsuddannelserne, og vi skal have en uddannelsesgaranti, som sikrer praktikforløb. Og så er det på tide, vi anerkender, hvor vigtig faglært arbejdskraft er for samfundet, siger direktør A. Neil Jacobsen her.
Af A. Neil Jacobsen
Direktør, EUC Nord
"Man kan altid blive håndværker," lyder det igen og igen, og dermed stadfæster medier og politikere den absurde hierarkisering af ungdomsuddannelserne. Hvorfor fastholder de det negative billede af erhvervsuddannelserne? Senest da Epinion for DI spurgte 900 unge om ungdomsuddannelsernes image. I stedet for at vinkle på de 71 procent, der mener, at erhvervsuddannelserne har en fin nok status, valgte man - igen - at fokusere på de 29 procent, der forbinder erhvervsuddannelserne med lav status.
Mere politisk engagement
Politikerne og beslutningstagerne skal tale erhvervsuddannelserne op, ikke komme med letkøbte bemærkninger. Moderne erhvervsuddannelser er i høj grad drevet af udvikling og innovation. Erhvervsuddannelseseleverne har mod og evner til at være en vital del af det moderne samfund. Derfor fortjener de også respekt og høj status i et samfund, der ikke kan undvære dem. Hvorfor er det ikke det billede, der fokuseres på?
Mens det almene gymnasium nyder godt af tidsåndens forståelse for ungdomsuddannelse som en social begivenhed, så aftvinges erhvervsuddannelsernes elever en konkret stillingtagen til, hvilket erhverv de vil arbejde inden for. For en 16-årig kan det virke overvældende at skulle forestille sig som mekaniker eller maler resten af livet - også selvom det faktisk ikke behøver at være tilfældet.
Der bliver en stor mangel på faglært arbejdskraft om få år, og hvis vi ikke uddanner dem løbende, så får både erhvervslivet og du personligt problemer. Som en kollega i Glasgow fortalte mig engang: I Skotland er det lykkes at få 50 procent af en ungdomsårgang til at tage en videregående uddannelse, og det betyder, at han kunne ringe til jobcentret og få 20 bachelorer i filmvidenskab med det samme - men det tager seks uger at få en vvs'er til at komme.
Hvad skal der til for at sikre erhvervslivet den velkvalificerede arbejdskraft, samfundet, de dygtige (og skattebetalende) innovatører og du din vvs'er til tiden? Lad det være sagt med det samme: Erhvervsskolerne skal også blive endnu dygtigere. På alle landets erhvervsskoler arbejdes der intenst på at udvikle pædagogikken og didaktikken, sikre gode støttefunktioner, modernisere rammerne osv. Vi skal selvfølgelig kontinuerligt forbedre og udvikle, men der skal også andet til.
Manglende praktik avler negativt omdømme
Der er behov for en reel uddannelsesgaranti. Mange elever på erhvervsuddannelserne falder fra, fordi de ikke kan få en praktikplads, eller fordi de skal vente i en karensperiode på 2 måneder, inden de kan påbegynde i skolepraktik - hvis den da ikke er adgangsbegrænset af ministeriet, eller fordi de skal være villige til at flytte derhen, hvor praktikpladsen er i landet. Forstil dig, at man sagde til et folketingsmedlem fra Nordsjælland, at deres barn ikke kunne komme i 2.g., fordi der ikke var plads. Eller at barnet skulle flytte til Nordjylland for dér var plads. Så ville sådanne regler nok blive ændret.
Det negative billede af erhvervsuddannelserne fastholdes også af den konstante omtale om manglende praktikpladser. Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, og det lovprises både nationalt og internationalt. Af samme årsag er de i øvrigt også langt de billigste ungdomsuddannelser. Men erhvervsuddannelsernes konjunkturafhængighed er ikke til at komme uden om. Denne immanente akilleshæl kompenseres dog delvist gennem muligheden for skolepraktik.
75 procent af en typisk erhvervsuddannelse foregår i virksomhederne. Derfor skal praktikpladserne også være bevidste om deres ansvar, hvis de vil sikre velkvalificeret arbejdskraft. Ifølge Ugebrevet A4 skræmmer sure chefer lærlinge væk: "Hver femte lærling, der har droppet erhvervsuddannelsen eller tænker på at gøre det, klager over, at chefen behandler dem dårligt. Pædagogikken er håbløst gammeldags, og man lærer for lidt," lyder kritikken.
Mere kvalitet i praktikforløbene
Skolepraktikken skal kvalitetsudvikles. Den føromtalte skolepraktik har en helt ufortjent dårlig status. Evalueringsinstituttet har dokumenteret, at der findes rigtig mange gode og relevante skolepraktikmuligheder på erhvervsuddannelserne. Meget få elever bliver færdiguddannet fra skolepraktik. Langt hovedparten bruger muligheden i kortere tid, og bliver bare endnu dygtigere til deres fag, inden de får en ordinær praktikplads. Så længe vi vil have en vekseluddannelse, er skolepraktik dels en nødvendighed, men også en et rigtig godt alternativ.
Et af de ømme punkter hos erhvervsskolerne er det høje frafald. Der bliver gjort rigtig meget, men det er et kompliceret problem, som i øvrigt bliver lidt mindre, hvis man dykker ned i statistikken. F.eks. skifter ca. 40 procent bare uddannelsesretning inden for det første år, men det tæller også i frafaldsstatistikken. Tallet er stadig for højt, og løsningen hænger bl.a. sammen med den store mangel på praktikpladser, som igen skyldes den aktuelle økonomiske krise. Men vi ser i øjeblikket positive tegn i samfundsøkonomien, og dermed vil praktikpladssituationen naturligt bedre sig i de kommende år, hvilket igen vil få positiv indvirkning på fastholdelsen af eleverne.
Ingen "social losseplads"
Folkeskolen skal sikre, at deres afgangselever er både uddannelsesparate og undervisningsparate. Dvs. at de både skal have de nødvendige faglige kompetencer til at påbegynde en ungdomsuddannelse, men de skal også have de nødvendige sociale og personlige kompetencer til at gennemføre den.
Vejlederne skal blive endnu dygtigere til at sikre, at de kommende elever bliver reelt vejledt. Ifølge MetroXpress sender dårlig vejledning for mange unge i gymnasiet: "Man kan da ikke vælge andet end gymnasiet. Den opfattelse får unge pillet alt for lidt ved, når de skal vælge en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. En tredjedel oplever nemlig, at vejlederne slet ikke har stillet spørgsmål ved deres valg, viser søgetalsanalyse fra Danske Erhvervsskoler."
Ressourcerne skal følge opgaven. Formanden for folkeskolens elevorganisation, Danske Skoleelever, har udtalt, at "erhvervsuddannelserne er blevet til en form for social losseplads." Det er ikke et billede, jeg kan genkende, men det er rigtigt, at samfundet beder erhvervsskolerne løse mange typer af opgaver for mange målgrupper. Den udfordring påtager vi os gerne, men rimeligvis bør tilsvarende ressourcer følge med.
Tiden er måske også inde til at tænke lidt mere utraditionelt. Måske kunne ungdomsuddannelserne gives mere lige vilkår i tværinstitutionelle campus. Måske bør erhvervsuddannelserne være 3-årige ligesom de gymnasiale. Måske kunne den i radioen omtalte canadiske 12-årige enhedsskole, som dog ikke behøver at medføre en afskaffelse af vekseluddannelsesprincippet, afprøves osv. Spørgsmålet er, om der er fornøden politisk mod hos politikkerne og uddannelsesmæssig kreativitet hos organisationerne til at tænke innovativt, men måske var det værd at prøve.
Mere politisk fokus
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini har flere gange betonet erhvervsuddannelsernes betydning for samfundet. Hun har også påpeget, at det er erhvervsuddannelsernes image, der er en af de største barrierer. Hvis vi i Danmark fortsat vil have verdens bedste erhvervsuddannelser, så kræver det politisk fokus, anerkendelse og ressourcer. Det har virket i Finland, hvor politikerne på alle niveauer i samfundet besluttede, at gøre noget ved udfordringerne. Kunne danske politikere ikke lære af dem og bidrage til at tale erhvervsuddannelserne op?
