DEA: Genindfør vejledning for alle

VEJLEDNING: Manglende vejledning om valg af ungdomsuddannelse er skyld i frafald og omvalg. Det mener DEA, der opfordrer til igen at gøre vejledningen obligatorisk for alle folkeskolens ældste elever. Også SF vil arbejde for, at vejledningen igen skal være for alle.

Når Peter, Louise eller Muhammed siger, at de vil begynde på det almene gymnasium efter folkeskolen, er det vigtigt, at de bliver udfordret i den beslutning. Det mener Magnus Balslev Jensen, konsulent i tænketanken DEA, der i et debatindlæg på Altinget | Uddannelse argumenterer for, at selv de "afklarede unge" har brug for at blive udfordret i deres valg af ungdomsuddannelse.

Læs Magnus Balslev Jensens debatindlæg "Er succesen på STX en succes for de unge?" her

For selvom valget er truffet, er det ikke nødvendigvis det rigtige, og derfor bør man ifølge Magnus Balslev Jensen gøre studievejledning obligatorisk igen. De unge ved nemlig ikke særlig meget om ungdomsuddannelsernes muligheder og udfordringer, og mange vælger derfor det almene gymnasium, fordi det er det, de ved mest om.

Login