Har vi tilstrækkelige og udfordrende tilbud til alle unge?
DEBAT: Regeringen har med dens retorik udråbt de kommende fleksuddannelser som taberuddannelser. Og helt uden grund, mener Svend Berg fra DE. For vi kan få mange kvalificerede unge ud af at etablere fleksuddannelser som selvstændige ungdomsuddannelser. Læs hans indlæg her.
Af: Svend Berg
Uddannelseschef i Dansk Erhverv
Er de nuværende ungdomsuddannelser et tilstrækkeligt tilbud til de mange unge, der her i marts måned har skullet tage stilling til, hvad de vil, når de uigenkaldeligt forlader folkeskolen til sommer?
Det spørgsmål har regeringen allerede svaret på med nedsættelse af det ministerudvalg, der i løbet af 2012 skal se på, hvorfor erhvervsuddannelserne ikke er mere tiltrækkende for de unge, om der skal ændres på struktur og indhold i de gymnasiale uddannelser, og hvordan en kommende fleksuddannelse skal udformes og indpasses i ungdomsuddannelserne.
Som repræsentant for erhvervslivet, og dermed som aftager af de unge fra såvel grundskolen som fra ungdomsuddannelserne, er det naturligvis vigtigt af få sagt, at vi har brug for dygtige og velkvalificerede unge og for et uddannelsessystem, der fokuseres på de unges motivation, erfaring og evne til at fuldføre en ungdomsuddannelse frem for kun at fokusere på formelle kvalifikationer.
Vi har brug for uddannelser og uddannelsesinstitutioner, der i højere grad kan sætte de unges evner i spil, udfordre deres kreativitet og skærpe deres appetit på at lære.
De gymnasiale uddannelser er den store magnet og vinder i kapløbet om de mange unge, der skal vælge en ungdomsuddannelse. Det er fint, at vi har et uddannelsestilbud, der i den grad formår at tiltrække de unge, men vi må ikke glemme, at gymnasiet ikke er en parkeringsplads for uafklarede unge, uanset hvilken gymnasial uddannelsesretning de vælger. Vi må samtidig være modige nok til at erkende, at de gymnasiale uddannelser optager 10-20 procent for mange unge, der var bedre tjent med en anden udfordring.
Erhvervsuddannelserne har ikke den samme appel til de unge - og af god grund. Her møder de unge først og fremmest den udfordring, at de skal skaffe sig en praktikplads, og det får mange af dem til at vælge erhvervsuddannelserne fra. Samtidig har politikerne skamløst brugt erhvervsuddannelserne som parkeringsplads for alle de problemer, som de ikke kan få løst andre steder. Det er ødelæggende for erhvervsuddannelserne, der ellers er så eminente uddannelser for unge, som gerne vil udfordres praktisk og bogligt.
Hvad er en fleksuddannelse?
Regeringen har nu søsat et arbejde, der skal føre frem til etableringen af en fleksuddannelse "til de unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse", kan vi læse i Kommissorium for ministerudvalget for ungdomsuddannelserne. Hermed har de allerede udråbt den nye uddannelse til at være en taberuddannelse - hvorfor dog?
Der er klart brug for flere og bredere ungdomsuddannelsestilbud end dem, vi har at tilbyde de unge i dag. Det er jo helt tydeligt, at mange unge ikke føler sig tilpas i deres uddannelse, men krydser frem og tilbage mellem op til 4-5 uddannelser, inden de finder en, de gør færdig.
Jeg kan her pege på, at det merkantile grundforløb i erhvervsuddannelserne rent faktisk har fungeret som en form for fleksuddannelse for de mange unge, der ganske vist har færdiggjort deres grundforløb, men ikke anvendt det til at fortsætte uddannelsen i en praktikplads. Dem kunne vi fint hjælpe ved at gøre det merkantile grundforløb til en selvstændig kompetencegivende uddannelse.
Regeringen ønsker at etablere den nye fleksuddannelse som en selvstændig ungdomsuddannelse ved siden af erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Fair nok, men så skal den også have et indhold, der giver de unge reelle kvalifikationer til at udfylde et job eller blive optaget på en uddannelse. Det gør man ikke ved at udråbe fleksuddannelsen til en taberuddannelse!
