Nationalt center for erhvervspædagogik: Hvis erhvervsuddannelserne skal lykkes, må de lære af hinanden

De danske erhvervsuddannelser er funderet på dybe traditioner og store styrker, blandt andet i kraft af at uddannelsen foregår i tæt vekslen mellem skole og læreplads.

Omvendt har vi også et meget komplekst system med mange uddannelser og indgange, og hvor udvikling og læring sker i mange, parallelle fora. Det gør det svært at udvikle og opdatere erhvervsuddannelserne i forhold til fremtidens behov.

En kommende politisk reform bør derfor se på, hvordan sammenhængen og læringen på tværs af systemet kan styrkes.

De danske erhvervsuddannelserne er funderet i et veludbygget partstyre, som betyder, at uddannelserne udvikles i tæt dialog med de relevante parter og i tæt tilknytning til de enkelte brancher.

Det sikrer en tydelig arbejdsmarkedsrelevans og en stærk responsevne i forhold til at opfange nye behov i brancherne. Samtidig er det med til at sikre klare beskæftigelsesmuligheder og gode mulighed for praksisnær og erhvervsrettet læring.

Alt sammen forhold som er med til at gøre erhvervsuddannelserne til et væsentligt og relevant uddannelsestilbud. Erhvervsuddannelserne står imidlertid overfor en række udfordringer og komplekse problemer, som den enkelte uddannelse har svært ved at løse alene.

Udfordringerne går på tværs

Rekruttering og gennemførelsen skal øges, kvaliteten af læringsmiljøerne både på skole og læreplads skal udvikles, og uddannelserne skal gribe og indtænke nye kompetencebehov, blandt andet i forhold til nye teknologier og grøn omstilling, men også tværgående kompetencer som samarbejdskompetence og digital dannelse.

Fælles for udfordringerne er, at de går på tværs af de enkelte brancher og uddannelser og derfor bedst håndteres gennem udvikling og indsatser på tværs af erhvervsuddannelsessystemet.

En undersøgelse fra tænketanken DEA om de sidste fem års udviklingsprojekter på erhvervsuddannelsesområdet viser, at selv om der i perioden er brugt over 500 millioner kroner på mere end 200 forskellige indsatser, så er meget lidt viden evalueret, delt og forankret. 

Det er problematisk, fordi det både medfører en risiko for, at der for hver enkelte uddannelse opfindes en dyb tallerken, men også fordi det gør det svært at finde fælles løsninger på de udfordringer, sektoren som helhed står overfor.

Det er derfor nødvendigt at skabe en stærkere læringskultur på tværs af erhvervsuddannelserne, hvis vi også fremadrettet skal have et attraktivt vekseluddannelsessystem.

Fokus på at dele

En styrket lærings- og innovationskraft på tværs af erhvervsuddannelserne vil (mindst) forudsætte tre ting. For det første kræver det et stærkere fokus på at dele viden og erfaringer mellem de forskellige erhvervsuddannelser og lære af dem, der gør det godt eller er lykkes med at udvikle nye løsninger. 

Det kræver dels flere tværgående fora, hvor aktørerne på tværs af sektoren kan mødes og dele viden. Eksempelvis er der behov for at genoplive de forsker-praktikerkonferencer, der tidligere har været, hvor skoler, faglige udvalg, interesseorganisationer og forskere mødes og deler viden og erfaringer.

{{toplink}}

Dels kræver det formater, der gør det muligt at opsamle og dele erfaringer og inspirere til ny og forbedret praksis. Eksempelvis gode inspirationsmaterialer samt workshops og learning factories på tværs af uddannelser.

For det andet er der brug for en national satsning på tværgående forsøgs- og udviklingsprogrammer omkring de problemstillinger, som erhvervsuddannelserne står over for i de kommende år. Kunstig intelligens, grøn omstilling, flere elever med særlige behov og nye kompetencebehov hos underviserne – blot for at nævne nogle.

Her er det ikke tilstrækkeligt, at hver uddannelse har sit eget projekt. I stedet er det vigtigt, at der iværksættes nationale forsøg- og udviklingsprogrammer, hvor uddannelser og skoler på tværs af sektoren får mulighed for at gennemføre større, systematiske forsøg.

Programmerne bør understøttes af følgeforskning, sådan at indsatserne er baseret på bedst mulig viden og bidrager til at styrke det samlede vidensgrundlag. Det vil både skabe et godt læringsrum for de uddannelser, der medvirker i forsøgene, ligesom det vil skabe grobund for læring på tværs af sektoren. 

System fremfor enheder

For det tredje er der brug for at styrke læring og udvikling på systemniveau – sådan at det er muligt at sætte en retning for udviklingen af systemet fremadrettet, herunder etablere et kvalificeret grundlag for politiske ændringer på systemniveau. 

Er der eksempelvis for mange indgange? Er ansvaret for elevernes uddannelsesforløb for opdelt? Har de unge brug for et længere skoleforløb? 

For at besvare disse spørgsmål er det nødvendigt at kunne drøfte, hvordan systemet samlet set fungerer, samt udvikle det med afsæt i viden om, hvordan nye tiltag vil kunne fungere på tværs af de enkelte uddannelser. Og på den måde skabe et stærkt fundament for fremtidens erhvervsuddannelser.

{{toplink}}

debat@altinget.dk