Danske Landbrugsskoler: Nej, højere lærlingeløn vil ikke tiltrække studenterne
(Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)
Send gymnasieelever i obligatorisk studiepraktik på erhvervsuddannelserne, skriver Lars Møgelbjerg Andersen og Bjarne Ebbesen fra Danske Landbrugsskoler, hvor man har succes med en kortere udgave af uddannelsen for studenter med biologi og naturfag i bagagen.
Af Lars Møgelbjerg Andersen og Bjarne Ebbesen
Hhv. formand og næstformand for Danske Landbrugsskoler
Studenterne er en oplagt målgruppe for erhvervsuddannelserne og derfor er vi meget enige, når Hanne Paustian Tind fokuserer på dem i sit indlæg.
Vi tror også, at hovedparten af fremtidens unge vil foretrække tre års ungdomsliv, før de forholder sig til en erhvervskompetencegivende uddannelse. Også selv om de fleste af vores elever på landbrugsuddannelsen i dag kommer direkte fra 9. eller 10. klasse.
{{toplink}}
For det bliver formentlig ikke ved i takt med, at færre unge bor på landet. Derfor er vi også optaget af studenterne.
Til gengæld er vi ikke helt så enige i Tinds løsningsforslag. At lærlingelønnen skulle være for lav og dermed en barriere, fordi studenterne sammenligner med timelønnen som ufaglært, tror vi ikke meget på.
Eftersom stort set alle studenter tager mindst et sabbatår, får mange nok styret behovet for ufaglært arbejde i den periode. Og når de er klar til uddannelse, kan de sammenligne sig med deres kammerater på de videregående uddannelser, som med SU skal klare sig for under det halve af en gennemsnitlig lærlingeløn.
Hanne Paustian Tind savner en særlig erhvervsuddannelsesvej for studenter og foreslår en toårig voksenerhvervsuddannelse med højere lærlingeløn.
Vi er helt enige i, at studenterne skal have et målrettet tilbud. Men det er ganske unødvendigt at finde på noget nyt. De kan allerede tage en erhvervsuddannelse på kortere tid end det normale 3,5-4 år, fordi de kan få merit for det, de har med fra gymnasiet.
Fast afkortning og obligatorisk studiepraktik
På landbrugsuddannelsen har man gjort det særlig nemt for de unge, eftersom arbejdsmarkedets parter har formuleret en fast afkortning, hvis man kommer med biologi og naturfag fra en gymnasial uddannelse.
Det betyder, at uddannelsen kan tages på cirka to og et halvt år, og at skolerne kan etablere særlige studenterhold, hvor eleverne er glade for at kunne følges med andre med samme baggrund, alder og motivation.
Det har vi god succes med og gør, hvad vi kan for at synliggøre, blandt andet ved at tilbyde studiepraktik som på de videregående uddannelser.
En fast afkortning og tilbud om studiepraktik burde udbredes til alle erhvervsuddannelser på nationalt plan og dermed øge studenternes kendskab til uddannelserne. Her har politikerne på Christiansborg også et medansvar, for de bør indføre obligatorisk studiepraktik på alle erhvervsuddannelser til alle gymnasieelever.
Så Hanne Paustian Tinds forslag fortæller os, at der er behov for handling, og at vi på erhvervsuddannelserne ikke er gode nok til at fortælle om de muligheder, der allerede er for studenterne.
Lad os i fællesskab gøre en indsats for det.
{{toplink}}
Tidligere anbragte børn: Sådan kommer de 43.000 unge i job og uddannelse
Institut for vilde problemer: Der er et kæmpe potentiale for at forbedre reformkvaliteten gennem tests
