Erhvervsskolernes Elevorganisation: Er målet bare at få en masse gennem et system, hvor de ikke trives?
(Foto: Roskilde Tekniske Skole)
Verden har forandret sig meget de seneste 50 år, men det har vores erhvervsuddannelser ikke. Der er brug for forandring, og her skal eleverne høres. Vi skal turde ændre de overordnede rammer, skriver Julie Madsen.
Penge er ikke det eneste, der skal til for at sikre flere gennemfører og starter på erhvervsuddannelserne. Men er målet bare at få en masse gennem et system, hvor de ikke trives, eller de ikke uddanner sig til noget de har lyst til?
Det er det ikke for mig. I stedet bør vi have et system, der griber os og hjælper, både når det går godt, og når det går skidt.
På skolen betyder det blandt andet undervisning i høj kvalitet, vejledning og inddragelse af eleverne på meningsfyldte måder.
Men når der skal laves forandring, er det allervigtigste at have målgruppen for øje – nemlig eleverne.
Vi går hver dag på landets erhvervsuddannelser, og det er os, de er der for. Derfor bør forandringer ske med eleverne ved bordet, både nationalt, men også lokalt.
Landets erhvervsuddannelseselever er stolte af deres uddannelser og vil gerne være med til at gøre dem bedre, så stol på os og lad os være med, når forandringerne skal laves.
Er det, vi gør, rigtigt?
Forandringer er der brug for. Særligt er der behov for, at vi tør kigge på os selv og være i tvivl om det, vi gør i dag, er rigtigt.
Der er lige nu alt for lidt fleksibilitet i systemet. Det gælder både, når man er i skole, og når man er på sin læreplads.
Der er ikke særlig gode muligheder for at eksperimentere og lære uden for skolen, blandt andet med ting som studieture, specialister og ny teknologi.
På lærepladsen kan det være svært, hvis man har særlige udfordringer eller vil udmærke sig ved eksempelvis skills, da hverken alle lærepladser eller systemet er særligt fleksibelt.
For at læringen kan komme i top, er der er brug for mere fleksibilitet. Men det kræver også, at lærerne skal være up to date.
Det betyder blandt andet, at lærere løbende skal efteruddannes, både pædagogisk og indenfor deres fag, samt at der er mere tid på uddannelsen, så man kan gøre flere forskellige ting.
Det er altså en større øvelse at sikre en mere fleksibel uddannelsestype, men vi tror, at det er nødvendigt for at få erhvervsuddannelserne til at fungere bedre i 2023.
Systemfejl
Verden har forandret sig meget de sidste 50 år, men det har vores uddannelser ikke, og måske er det nødvendigt nu.
For at lave en meningsfyldt forandring skal vi turde overveje, om systemet er, som det skal være, eller om der er mangler i systemet for at gøre plads til nye tider og nye elever.
Og derfor bør man også kigge på de mere overordnede rammer for uddannelsen. Selvom det i grove træk er godt, som det er, oplever vi, at man hurtigt kan blive blind for nye mulighederne.
Det er et problem, hvis vi gerne vil udvikle uddannelserne og favne anderledes, end vi gør i dag. Ikke fordi alt skal ændres, men fordi der mangler selvindsigt til at se de udfordringer, der er i systemet i dag.
Det er nødvendigt, at alle parter er åbne for nye muligheder for, at en reel forandring kan ske.
Alt i alt bør eleverne inddrages i forandringerne på deres uddannelse.
Der skal mere fleksibilitet på uddannelserne, lærere og forhold skal være i top og vi skal kunne se de udfordringer, der er.
Det lyder jo nemt nok, men det er det nok næppe. Vi håber, vi kan være med til at skabe en forandring i systemet, så uddannelserne kan følge med tiden.
{{toplink}}
BUPL: Regeringen vil have kortere skoledage – alligevel fylder sfo’en minimalt i folkeskoleudspillet
Tesfaye svarer igen: Teknologiforståelse bliver obligatorisk for alle
