Lærerforening: Det er ikke skolens opgave at løse alle politikernes fejl
Der er utallige eksempler på, at de fejl og skader, som løbende bliver bragt til debat på Christiansborg, bliver sendt til reparation i skolen. Men det er altså ikke skolens opgave at løse alt fra fejlslagen boligpolitik til klimaspørgsmål og mangel på arbejdskraft, skriver Monica Lendal Jørgensen.
Skolen kan mange ting, skolen er en afgørende samfundsinstitution, og skolen tager ansvar for uddannelsen af de børn og unge, som skal bygge og leve i en fremtid, vi ikke kender endnu. Skolen er stedet for undervisning, for dannelse og for drømme og visioner. Skolen er ikke et værksted, der skal reparere det, som politikerne ikke kan få ordnet andre steder.
Når nogle politikere mener, at danskerne ikke er blandede nok i de områder, hvor de bor, så skal skolerne og klasserne være mere blandet, og nogle børn tvangsflyttes til skoler uden for lokalområdet. I årevis har politikerne forsøgt at løse den boligpolitiske udfordring ved at sende aben videre til skolen, og i den kommende tid kan vi formodentlig forvente forslag og diskussioner om elevfordeling, frit skolevalg og ændring af skoledistrikter.
Alt sammen for at opnå blandede skoler og kompensere for det faktum, at der er kæmpestore forskelle på, hvad det koster at bo i Nordsjælland og i Hjørring – eller på Østerbro og i Albertslund. Det er ikke skolens opgave at løse den udfordring.
Skolens opgave er at undervise de børn, som går i den lokale skole, og ingen elever har brug for at blive sendt til den anden ende af byen, fordi deres socioøkonomiske baggrund er forkert i forhold til den skole, som de egentlig hører til.
Når de unge ikke har lyst til at tage en erhvervsuddannelse, arbejder politikerne målrettet på at indrette skolen, så de får det. Der skal indføres langt mere praksisfaglighed i skolen, brobygning til erhvervsuddannelserne skal styrkes, og tiende klasse skal meget gerne placeres fysisk på erhvervsskolen, så man næsten er i gang med erhvervsuddannelsen, når man går der.
Og når de unge alligevel ikke vælger erhvervsuddannelserne, så indfører politikerne firkantede adgangskrav i form af karakterer for at gøre det sværere at komme i gymnasiet. I stedet for at ændre erhvervsuddannelserne og måske hele ungdomsuddannelsessystemet, så det passer til de nye generationer af unge, så bliver det grundskolens opgave at ændre de unge, så de vælger det, vi har brug for.
Begrænser friheden
Når diskussionen om ytringsfrihed blusser op, beslutter politikerne, at lærerne skal vise Muhammedtegninger, uanset om de synes, at det er en god idé eller ej.
Man kan undervise og understøtte ytringsfriheden på mange måder, og Muhammedkrisen kan helt sikkert være en måde at tage emnet op på, men at tro, at man løser kampen om ytringsfriheden ved at kanonisere Muhammedtegningerne, er forkert.
Og at tage lærernes metodefrihed fra dem på udvalgte områder, når man synes, at noget er svært at løse politisk, er i hvert fald ikke i orden.
Der er utallige eksempler på, at de fejl og skader, som løbende bliver bragt til debat på Christiansborg, bliver sendt til reparation i skolen. Men det er altså ikke skolens opgave at løse alt fra fejlslagen boligpolitik til klimaspørgsmål, pres på ytringsfriheden og mangel på arbejdskraft.
Når politikerne sender den ene specifikke opgave efter den anden ud i skolen, så begrænser de samtidig den frihed, som de ellers ønsker at give mere af til folkeskolen, og som er de frie skolers allervigtigste forudsætning. Det giver ingen mening. Så kære politikere: Find et andet værksted, eller træk selv i kedeldragten.
{{toplink}}
Dansk El-Forbund: Nej, gymnasier skal ikke udbyde erhvervsuddannelser
Handelsskoleelever: Forslag om erhvervsrettet stx risikerer at udvande erhvervsskolerne
