DA: Efteruddannelsessystemet trænger til en overhaling
Uddannelsessystemet er kendetegnet ved, at langt hovedparten af undervisningen ligger i begyndelsen af livet. Der er behov for en ny balance, hvor kompetenceudvikling i højere grad sker gennem hele livet via løbende voksen- og efteruddannelse, skriver Jannik Bay.
Udviklingen går hurtigere end nogensinde, og vi skal blive bedre til at lære nyt og tilpasse os. Vi hører det så ofte, at vi bliver trætte af det. Men ligesom i et køkken er det nogle gange mere fornuftigt at justere opskriften i stedet for blot at hælde mere i madskålen. Det gælder også for uddannelserne.
Digitalisering, grøn omstilling og nye omgangsformer. Der er hele tiden nye områder, som uddannelsessystemet skal håndtere. Mere vi skal lære, og mere at forholde sig til. Er der også noget, der skal være mindre af i uddannelsessystemet? Svaret er uvant, men svaret er ja.
Lad os starte i folkeskolen. Skolen er over årene blevet mere og mere akademisk. Men alle elever har brug for at møde varierende læringsstile. Det vil gavne alle elever, hvis vi skruer ned for den akademiske læring og skruer op for praksisfagligheden.
Vi skal have mindre læring ved stol-bord-tavle i klasseværelset, og flere undervisningsprojekter og samarbejder med lokale virksomheder. For eksempel via et af de mange forskellige læringsforløb, som tilbydes gratis over hele landet på mere end 600 virksomheder tilknyttet DA's projekt Åben Virksomhed.
Mindre frontloading
Der er stadig for mange elever, der ikke får en uddannelse eller et job efter folkeskolen. Dem skal vi have færre af – blandt andet ved målrettede tilbud i folkeskolen og investeringer i FGU, så dette nye undervisningstilbud ikke kuldsejler i sin svære startfase.
Samtidig skal vi have færre elever, der vælger ungdomsuddannelse på et mangelfuldt vidensgrundlag. Færre, der vælger ud fra fordomme, eller hvad de selv eller deres forældre betragter som hovedvejen. Vi skal have flere til at kende de gode muligheder på erhvervsskolerne. Vi skal have flere til at vælge en erhvervsuddannelse.
Samlet set er uddannelsessystemet kendetegnet ved, at langt hovedparten af undervisningen ligger i begyndelsen af livet – såkaldt frontloading. Der er behov for en ny balance, hvor kompetenceudvikling i højere grad sker gennem hele livet via løbende voksen- og efteruddannelse.
Et fælles mål
Desværre trænger efteruddannelsessystemet også til en overhaling. Vi skal have mindre bureaukrati – for eksempel den besværlige adgang til SVU, Statens Voksenuddannelsesstøtte – færre aflysninger og mindre rigide regler. Vi skal have flere tilbud rettet mod den enkelte virksomhed og den enkelte medarbejders behov.
Som led i dette skal der skrues ned for lange og standardiserede kurser, og vi skal i langt højere grad udnytte potentialet i digital læring og blended learning. Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, men vores uddannelsessystem er ikke fulgt med tiden.
Vi kan ikke alle sammen få undervisning i alt. Men vi kan få undervisning af høj kvalitet - fra barndommen, i ungdommen og gennem hele voksenlivet – hvis vi fokuserer på det væsentlige. Det et ikke let, men lad os have det som et fælles mål.
{{toplink}}
FH: Den rette uddannelsesbalance er et samfundsansvar
Enhedslisten: Grundforløbet er en fejlkonstruktion
