Et gymnasium for flertallets eller akademikernes børn?
DEBAT: Gymnasiet skal fremover ruste eleverne til både at kunne læse til advokat og sygeplejerske. Sådan er det ikke i dag, skriver formanden for gymnasieeleverne, Mina Bernadini.
Af Mina Bernardini
Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)
Vi er nu lige midt i den store gymnasiereforms forhandlingsrunde.
I tre lange år har alle uddannelsesinteressenter ventet på denne tid - hver gang Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) eller gymnasierektorerne kom med forslag de seneste år, er de blevet blankt afvist.
Politikerne har nægtet at ændre ved noget indtil den store evalueringsrunde er blevet præsenteret, og vi alle sammen havde givet reformen en chance.
Alle rapporterne er blevet udgivet, følgegruppen er kommet med deres vise ord og bud, og nu mangler vi bare, at Folketinget bliver enige om ændringerne. Om det så kan lade sig gøre er helt andet spørgsmål.
Slipper politikerne de hellige køer?
De fleste "brugere" af gymnasiet er nok bange for, om politikerne er villige til at slippe deres hellige køer i forhold til reformen og virkelig forbedrer gymnasieelevers hverdag.
Der er behov for, at vi alle stiller os selv det samme spørgsmål - ønsker vi et gymnasium for flertallet eller for akademikernes børn?
Personligt bliver jeg nogle gange i tvivl, for med de nye krav om videnskabsteori og synopsis tager vi måske nogle skridt tilbage og glemmer, at gymnasiet skal være en bred uddannelse.
Venstrefløjens ønske om tværfaglighed er tvunget ned over en generation af elever og lærere uden efteruddannelse, og nu hvor vi kan se, at der ikke er behov for lige så mange AT-timer, er der stadig politikere, der er bange for at skære antallet ned - "for så er vi tilbage til den gamle reform".
Studieforberedende - men til hvad?
Det vigtigste for den nye reform har jo været, at den skal være såkaldt studieforberedende, men for hvilken slags uddannelse?
Lige nu bliver vi alle undervist i noget, vi skal kunne, når vi starter på universitetet. Men hvad så med størstedelen af de elever, der sidder i klasselokalet, som skal på en velfærdsuddannelse. Hvor mange sygeplejersker skal kunne bruge den hermeneutiske spiral? Og foreslår man, at det afskaffes, får man hos de fleste samme svar igen - "så går vi jo tilbage til den gamle reform".
På den anden side har vi også en minister, der er klar til at rulle det hele tilbage til det gode gamle, han skabte. Hvem skal man tro på, hvem har elevernes interesse som første prioritet? - er der overhovedet nogle af magthaverne, der er villige til at ændre det, der skal uden at holde fast i deres hellige principper?
Beslutningerne taget bag et skrivebord
En ting må vi huske på. Ingen af politikerne eller embedsmændene på Christiansborg har gået i det nye gymnasium. Ingen af dem ved, hvordan det er at sidde i klasselokalet.
De har siddet fra deres skrivebord og fundet på en ny reform, og hvis der skal laves ændringer, der giver mening, må "brugerne" - dem jeg kalder for hverdagens eksperter - komme til. De må lyttes til nu og ikke om tre år, når det er for sent.
Der bedste råd jeg kan give herfra er at tænke bredt frem for snævert - hvis alle elever skal kunne være med, må undervisningen være mere praksisorienteret. Lad os droppe videnskabsteorien og lave konkret projektarbejde i stedet. Lad os studieforberede de unge til at tage både en kort som lang videregående uddannelse. Lad os lave et gymnasium for flertallets børn.
Der findes skoler uden for København!
Folkeskolen er en vigtig kulturbærende institution
