SMVdanmark til Martin Lidegaard: Dit syn på uddannelse er forældet

Mattias Tesfayes (S) forslag om at indføre Højere Praktisk Eksamen (HPX) som en ny ungdomsuddannelse i Danmark har udløst en bølge af kritik, der frygter, at det vil skabe et A- og B-hold i uddannelsessystemet. 

Blandt de mest toneangivende kritikere er Martin Lidegaard (R), som argumenterer for, at HPX vil skabe et A- og B-hold mellem de unge gennem opdelingen mellem akademisk og praktisk orienterede uddannelser med et højere karaktersnit for det akademiske. 

Men er denne bekymring reelt baseret på virkeligheden?

Ser vi mod Norge, hvor en lignende model har eksisteret i årevis, kan vi lære meget om, hvordan et system med både boglige og praktiske gymnasier kan fungere side om side uden at skabe de sociale kløfter, som Lidegaard advarer imod.

Norge er et glimrende eksempel på, at en differentieret ungdomsuddannelsesmodel faktisk kan styrke unges muligheder, ikke svække dem. Det gælder i øvrigt flere lande i Europa. 

Norge har knækket koden

I Norge har man længe haft et system, hvor unge efter folkeskolen kan vælge mellem et akademisk gymnasium og et praktisk gymnasium.

Dette valg appellerer til så mange unge, at omkring 50 procent af en ungdomsårgang vælger det praktiske gymnasium!

Det tal viser tydeligt, at de praktiske uddannelser ikke ses som en andenrangs mulighed. Tværtimod. 

Et af de mest afgørende elementer i den norske model er fleksibiliteten.

De unge, der vælger det praktisk orienterede gymnasium, har mulighed for senere at skifte spor. Det giver de unge tryghed i deres valg, og sikrer, at de ikke bliver fastlåst i en bestemt uddannelsesretning tidligt i deres liv.

Denne fleksibilitet er vigtig, da vi ved fra forskningen, at unge udskyder deres uddannelsesvalg og ønsker, at "flest muligt døre står åbne". 

Voksende utilfredshed

Grunden til at vi og andre mener, at der er et marked for en praksisrettet ungdomsuddannelse, er den voksende utilfredshed blandt de unge, der vælger det traditionelle gymnasium.

Ifølge Reformkommissionen mener hele fire ud af ti gymnasieelever, at undervisningen i gymnasiet er for boglig og teoretisk.

Det betyder, at en betydelig andel af de unge føler sig fremmedgjort i en skoleform, der er meget teoretisk funderet, men hvor de ikke nødvendigvis får praktisk erfaring eller mulighed for at anvende deres viden på en mere konkret måde. 

{{toplink}}

HPX er designet til at imødekomme denne udfordring.

Ved at tilbyde en uddannelse, der kombinerer teori og praksis, kan HPX skabe en mere afbalanceret og engagerende læringsform for de unge, der ønsker en mere praktisk tilgang til deres uddannelse. 

Misforstået kritik af Tesfaye

Praktisk dannelse bør ses som en del af den bredere almene dannelse, som både akademisk og praktisk orienterede unge har brug for. Her har vi desværre i for mange år negligeret den praktiske dannelse. 

Min største anke mod Lidegaards udfald mod Tesfaye er den radikale kritik af, at Socialdemokratiet ikke længere står vagt om "den frie og lige adgang til uddannelse".

Det er i mine øjne helt forkert at påstå. 

Og i øvrigt en falsk modsætning. Karakterer er en afgørende fordelingsmekanisme og et anerkendt princip i vores uddannelsessystem.

Sådan er det i dag, sådan var det i går, og sådan er det i morgen.

Det ændrer regeringens foreslåede reformer ikke på. Alle unge har ikke ret til at blive læge. Men alle har ret til at gøre forsøget, og sådan vil det fortsat være. 

Stigma og forældede forestillinger

Til gengæld giver de foreslåede reformer de mere praktisk-orienterede unge væsentligt bedre kort på hånden.

På sigt vil vi se, hvordan systemet former sig efter de nye muligheder, hvor vi får et langt stærkere videreuddannelsesforløb for de unge, der går den praktiske vej. 

Desuden ser jeg en falsk modsætning mellem den praktiske og akademiske uddannelse.

I andre lande, såsom Schweiz og Tyskland, er det helt normalt, at man bliver erhvervsuddannet og efterfølgende tager sig en overbygning. Eksempelvis som vi kender det med tømreren, der bliver til en bygningskonstruktør. 

Lidegaards fremstilling om gymnasiet som vejen til den "højere uddannelse" er dermed i bund og grund et eksempel på et forældet uddannelsessyn, som samtidig er med til at fastholde de skadelige strukturer, der i dag rammer erhvervsuddannelserne i form af stigma og forældede forestillinger.

{{toplink}}

Desuden overser Lidegaards kritik af karakterkravet til gymnasiet som asocialt og skabende af et A- og B-hold en vigtig pointe: Det er fair at stille høje krav til akademiske evner, hvis man ønsker at gå en akademisk vej. 

Det akademiske gymnasium er en uddannelsesvej, der forbereder eleverne til universitetsniveau, hvor kravene til teoretisk forståelse er høje.

At sikre, at de elever, der vælger denne vej, har de nødvendige faglige kompetencer, er ikke diskriminerende, men snarere en anerkendelse af, at forskellige uddannelsesveje kræver forskellige styrker.

Omvendt stilles der og bør også stilles høje krav til de praktiske færdigheder på erhvervsuddannelserne, hvor faglig dygtighed er afgørende for at få et svendebrev.

Slutteligt er jeg ikke enig i, at de kommunale 10. klasser skulle være en så uundværlig institution.

Forskningen i de kommunale 10. klasser viser nemlig, at de ikke formår at løfte de unge eller styrke den sociale mobilitet.

Danmark har brug for en reform, der ikke kun lapper på det eksisterende system, men som tager et større greb om fremtidens behov.

HPX kan være netop den reform, der sikrer, at flere unge får en relevant og engagerende ungdomsuddannelse. 

debat@altinget.dk