Uddannelsesaktører: Mangfoldighed i lærerstaben er nøglen til succes på ny ungdomsuddannelse

Af Allan Kortnum, Bo Sejer Frandsen m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen længere nede i artiklen

Debatten om en ny ungdomsuddannelse er i fuld gang, og mange forskellige perspektiver bringes i spil, men hvilke komponenter skal være til stede for, at en ny toårig ungdomsuddannelse bliver en succes?

Det handler om succes i forhold til ungdomsfællesskaber og mere tid til at være sammen med sine kammerater efter folkeskolen, men ikke kun.

Det handler i høj grad også om succes med uddannelsens indhold og om, at eleverne bliver klogere på, hvilke uddannelsesveje de vil forfølge efterfølgende.

Om de vælger erhvervsuddannelsernes vej, en erhvervsakademisk eller professionsrettet vej – eller finder interesse for en videregående akademisk vej – afhænger af, at eleverne får mulighed for at møde, udforske og afprøve en bredde af fagligheder, så de kan træffe det valg, der er rigtigt for dem.

{{toplink}}

Derfor mener vi, at et centralt punkt i diskussionen bør være, hvordan vi sikrer en mangfoldig lærerstab.

Mening og retning

Vi har brug for undervisere, der kan bringe erfaringer fra såvel det private som det offentlige arbejdsmarked ind i klasseværelset; undervisere, der kan give eleverne et autentisk indblik i de forskellige jobmuligheder og uddannelsesveje, de kan vælge. Her er koblingen mellem praksisnær uddannelse og arbejdsmarkedet helt central.

Trivselsmålingerne på erhvervsuddannelsesområdet viser, at eleverne stortrives. Og det er på trods af flere skift i uddannelsesforløbet mellem skole og oplæring. Vi er overbeviste om, at limen er den praksisfaglige og erhvervsrettede tilgang, de mødes af.

Det har stor motiverende effekt, at eleverne undervises af autentiske undervisere med erfaring fra erhvervslivet, der ikke blot giver faglig viden, men også kan give præcis og meningsfuld feedback i forhold til den praktiske del af undervisningen.

Hvis en elev skærer eller klipper skævt, er resultatet synligt og feedbacken umiddelbar anvendelig.

Denne form for klarhed og direkte feedback skaber en meningsfuld læringsproces, hvor eleverne kan se, hvordan deres indsats gør en forskel. Samtidig har deres indsats en reel betydning for en kunde eller en borger.

Med andre ord: Det er ikke ligegyldigt, hvordan opgaven løses, for det har konsekvenser for andre mennesker. Det giver en stærk følelse af mening og retning. Eleverne ved, hvad deres uddannelse skal bruges til, og hvorfor det, de laver, er vigtigt.

Kompetencer udover teori

Den praksisfaglige og erhvervsrettede tilgang skal naturligvis også afspejles i prøveformerne på uddannelsen, så der sikres en sammenhæng mellem læring og afprøvning.

Fordelen er, at det fremmer en mere helhedsorienteret tilgang til læring, hvor både teoretisk viden og praktiske færdigheder integreres og anvendes sammen, samtidig med at det styrker elevernes evne til at tænke kritisk og handle effektivt i komplekse situationer.

Hvis vi skal sikre succes på alle fronter med den nye ungdomsuddannelse og skabe et undervisningsmiljø, der er interessant og relevant for eleverne, må vi sikre, at uddannelsen har lærere, der udover at være dygtige teoretisk, også har kompetencer til at undervise praksisfagligt, erhvervsrettet og virkelighedsnært.

Det er vejen til at skabe en ny ungdomsuddannelse, der giver alle unge lige muligheder for at trives og udvikle sig – uanset hvilken vej de vælger. Mangfoldighed i lærerstaben er derfor en af nøglerne til succes for den nye toårige uddannelse.

debat@altinget.dk