Folkeskolen er en vigtig kulturbærende institution

Af Per B. Christensen
Formand for de kommunale skoledirektører (BKF) og børne- og kulturdirektør i Næstved

Det går ikke så godt for de kulturbærende institutioner i det danske samfund. Folkekirken mister medlemmer, folkebibliotekerne har svært ved at få tag i de unge, folkeoplysningsaktiviteten har været dalende gennem flere år og i de sidste dage har der været debat om opbakningen til folkeskolen.

Siden 1960'erne er andelen af børn der går i privatskoler øget fra 2-3 % til de nuværende 14- 15% og visse steder i de større byer er andelen af børn, der går i privatskole så høj, at den lokale folkeskole som samlingspunkt, som institutionen der er kulturbærende og skaber sammenhængskraft, under pres. Og det bliver ikke lettere af, at det oftest er de ressourcestærke forældre og børn, der vælger den lokale folkeskole fra.

Denne udvikling må vendes, fordi skolen og børnehaven har en vigtig opgave, som de fælles kulturinstitutioner her i landet, hvor vi møder mennesker af alle samfundslag, alle holdninger og alle farver. Det er faktisk en del af disse institutioners kvalitet!

Skolen er fælles integrationsmaskine
Det skaber sammenhæng i lokalområdet og blandt de mennesker, der bor der. Og netop denne kvalitet som "fælles integrationsmaskine" skal vi være opmærksomme på.

Folkeskolen er altså noget unikt i vores samfund. Det er stedet, hvor børn og deres forældre har mulighed for at mødes med mennesker, som de måske ikke ellers ville mødes med. Ofte er det sådan, at dem vi omgås, er nogen vi deler interesser og synspunkter med, men i folkeskolen er det langt fra sådan.

Selv om den måde vi bosætter os på og vælger skole på i dag gør forskelligheden lidt mindre, er det stadig sådan, at folkeskolen stiller krav til os om at indgå i et fællesskab med mennesker, som vi måske ikke ellers overhovedet ville komme til at møde endsige tale med.

Forældrenes forventninger til skolen og skolens mulighed for at indfri dem matcher ikke altid.

Samfundsmæssigt er det en særlig mulighed og en gevinst ved vort skolesystem, at klassens forskellighed og dermed forældregruppens giver os mulighed for at lære noget om, hvor forskellige vilkår, baggrund og opfattelser, der stadig er i et så homogent samfund, som det danske.

Fordel at have mødt forskellige
Som skole er vi nødt til at insistere på, at inden for de rammer, værdier og mål, der er sat for skolen, skal der være plads til denne forskellighed og ingen kan melde fra i forhold til opgaven, hvis deres barn skal have en vellykket skolegang. Tænk på hvilken kæmpemæssig fordel det er for børnene senere i livet at have lært at omgås vidt forskellige mennesker!

Det er vigtigt, at forældrene og skolen i situationer, hvor der er problemer, går ind i et konstruktivt og konkret samarbejde om, hvordan man hver især kan medvirke til den fælles opgave. Det gælder både i situationer, hvor et enkelt barn er i fokus, og hvor klassen og samspillet er i fokus.

Vi, der på forskellig måde er ansvarlige for folkeskolen skal sikre, at folkeskolen kan stå sig i konkurrencen privatskolerne og medvirke til.

• At alle børn får udfordringer og faglige kompetencer og således at flere unge får en kompetencegivende uddannelse.

• At der er ressourcer og metoder til rådighed til at nå alle børn - også de drenge, der har en anden tilgang til at lære.

• At børn får respekt for fællesskabet og for de andres plads i fællesskabet. Det kræver, at man udvikler sociale kompetencer.

• At børnene kan analysere komplekse problemer. Det kræver grundighed og vedholdenhed.

• At børnene kan mestre deres liv herunder livslang læring. Det kræver, at man har indsigt i egen læreproces, og at man kan samarbejde med andre om konkrete projekter.

Valgmønsteret skal ændres
Hvis det skal lykkes skal vi tale den lokale skole op og ikke ned. Og det er ikke så svært. Der er mange positive historier at berette om skolen. Om skoler med særlige mål og indsatsområder. Om glade børn der lærer nyt og om kompetente lærere, pædagoger og ledere, der kan deres metier.

Vi skal værne om den lokale folkeskole. Og derfor skal der folkeskolens parter centralt og lokalt fortsætte det hårde arbejde med at udvikle skolen, således at de senere års valgmønster ændres.

debat@altinget.dk