Nye stærke dimensioner i læreruddannelsen

Af Charlotte Dyremose
Formand for Folketingets Uddannelsesudvalg og uddannelsesordfører for De Konservative

Med dannelsen af de nye professionshøjskoler er der skabt helt nye muligheder for konstruktive samarbejder på tværs af faggrænser og samarbejder mellem professionshøjskoler og universiteter. I den forbindelse skal vi gribe en enestående chance for vi bringer prestigen, respekten og interessen tilbage til læreruddannelse og lærergerningen.

En af tankerne er, at universiteter og professionshøjskoler kan gå sammen for at udvikle nye uddannelser på lærerområdet, men lad mig med det samme slå fast - det er ikke hensigten at ændre den nuværende struktur med henholdsvis universiteter og professionshøjskoler. Det er fortsat vigtigt, at der er forskel på en forskningsrettet uddannelse og en professionsrettet uddannelse.

Skift mellem universitet og højskole
Hensigten er at skabe nye muligheder for en attraktiv uddannelse med øget søgning og en bred rekruttering. Hele forløbet skal køre analogt med det, vi har fået skabt med meritlæreruddannelsen, som, set med mine øjne, skal sikre en mulighed for at skifte mellem uddannelserne på tværs af universiteter og professionshøjskoler. Derfor er det vigtigt, at vi i de kommende år ser på de mange forskellige muligheder, som læreruddannelsen kan føre til.

Vi skal naturligvis fortsat sikre, at lærere, der færdiggør deres uddannelse, står med et bevis, som efterspørges. Der må på ingen måde skabes usikkerhed om lærerprofessionens fremtidige kvalifikationer.

Overbygning på læreruddannelsen
Men nå det er sagt, så mener jeg, at differentiering er et af de vigtigste instrumenter til at forny interessen om lærergerningen. Eksempelvis kunne man tænke sig "flere spor" - dvs., at man efter et obligatorisk grundforløb svarende til den nuværende læreruddannelse, hvor alle kernekompetencerne ligger, specialiserer sig enten inden for en speciel retning af lærergerningen eller inden for en mere forskningsbaseret tilgang, der måske kunne overbygges med en ph.d.

Samarbejdet mellem universitet og professionshøjskole kunne altså afstedkomme en linje fokuseret omkring universitetets særlige forskningsmæssige kompetencer, og ad den vej styrke fagligheden i uddannelsen. Man kunne tilsvarende via en sådan overbygning give mulighed for at tilpasse regionale behov og uddannelsesmæssige forhold - dog med det for øje, at uddannelsen stadig skal kunne bruges i hele landet.

Der findes andet end folkeskolen
Sidst, men ikke mindst, handler en differentieringen vel også om, at den studerende med baggrund i læreruddannelsen skal kunne se andre karriereveje end blot folkeskolen. Ligesom det i de kommende år er nødvendigt at gøre flere bevidste om, at de med en universitetsgrad via meritlæreruddannelsen kan blive folkeskolelærere. For mange unge mennesker er det vigtigt, at de ikke uddannelsesmæssigt føler sig trængt i en blindgyde.

Og det er ikke nødvendigvis nemt på forhånd at overskue, hvad man kan bruge en given uddannelse til - ud over at arbejde i netop den profession, som uddannelsen er rettet imod. Øget samarbejde mellem de videregående uddannelser kan forhåbentlig åbne fleres øjne for de mange muligheder, der ligger i at læse til lærer og for de mange mulige veje, der er til at blive lærer.

Sikrer kvalificerede lærere
Hvordan den endelige udformning bliver, skal professionshøjskolerne og universiteterne dog først til at fastsætte. Men for mig som konservativ er essensen, at vi sikrer tilgangen af kvalificerede lærere i årene fremover. Det er nemlig hele forudsætningen for, at vores folkeskole kan fastholde og udbygge det høje niveau, som er en nødvendig forudsætning for at alle børn kan få de bedste chancer i livet. Jeg er ikke i tvivl om, at et samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne vil bidrage hertil.

debat@altinget.dk